Finde sønderjyder under 1. Verdenskrig?

[Mikkel Skou]

Goddag

Jeg søger oplysninger om min tipoldefar, som var fra Brøns i Sønderjylland.

Jeg har i en bog fundet en kort bemærkning om, at han - naturligt nok som sønderjyde - har deltaget i 1. Verdenskrig.

Jeg har prøvet at søge lidt på nettet for at finde ud af hvor jeg kan søge mere omkring dette - jeg har haft mailet til Landsarkivet før Sønderjylland, som desværre ikke kan hjælpe mig, og de mener heller ikke der er megen hjælp at hente i Tyskland.

Jeg søger alle oplysninger omkring det, men kan nogen give nogle gode tips til hvor jeg kan begynde? :-)

Vh.
M. Skou

[Inger Buchard]

Som man sagde på LAA, er det centrale krigsarkiv i Berlin brændt under et bombardement i 2. verdenskrig, så du skal finde dine oplysninger her i landet.

Hvad hed han?
Blev han såret?
Har hans soldaterbog overlevet i en gren af familien?
Har hans feltpost hjem overlevet - eller posten til ham?

Du kan finde ham ved sessionen i den kommune, han boede i det år, han blev 20. Dér vil der stå, hvilket regiment han blev tilknyttet, men hans krigskarriere er ikke bogført dér.
Hvis det var eet af 'sønderjyderegimenterne', kan du følge slagets gang ret detaljeret i Claus Bundgård Christensen: Danskere på Vestfronten 1914-1918.

Inger

[Mikkel Skou]

Hej igen

Jeg har ikke nogen oplysninger om hans tjeneste i hæren - som sagt kun en kort notits i en bog hvor det fremgår at han "ofte fortalte historier om sin tid som soldat i første verdenskrig".

Jeg har skrevet til LAA, som nævner i mailen at han findes i en sessionsprotokol, for at finde ud af om de har oplysninger om hans regiment.

Navnet er Erick Peter Skau, og han er født i Bolderslev d. 6/1 1870 (kirkebogen skriver dog 16/1) og død 16/11 49 i Brøns.

[Inger Buchard]

Der findes en invalidesag efter ham:
Invalidenævnet for Sønderborg
I-Akte 3446

Hvis sagen er nogenlunde som de 3, jeg kender fra min familie, vil du finde et resume af hans militære forløb før og under krigen, invalidepensionssagen med en beskrivelse af hans mén-grad, hans økonomiske situation,  behandling/rehabilitering/omskoling efter krigen, invalideydelsens størrelse til han dør osv. Det kan altså være en meget omfattende viden, du får fat på.

Du kan bestille sagen til nærmeste statslige arkiv med de oplysninger, jeg har nævnt. Start med en mail til LAA med de oplysninger, du har om ham. Så vil man checke, at sagsnummeret stemmer, sende dig en ansøgning om adgang (sociale sager er underlagt 75 års-fristen), som du returnerer. Medbring tilladelsen, når du vil læse pakken.

Du kan læse lidt om Invalidenævnet her: http://www.sa.dk/media(629,1030)/LAA-Faldne.pdf

Inger

[Mikkel Skou]

Så er der sket lidt nyt - og spændende!

Jeg har haft fat i sagen, og der var nogle henvisninger - men det kan godt nok give sved på panden at læse de kragetæer der er i nogle af papirerne ;-)

Jeg fik lidt ud af det, bl.a. nogle henvisninger til nogle enheder - men jeg synes ikke umiddelbart jeg kan finde disse på nettet - der er masser af lignende enheder jeg kan finde, men ikke præcis disse... Kan nogen henvise til en "stor" oversigt over enhederne eller måske hjælpe mig videre med disse;

Ers. Train Abteilung 9
Reserve Fuhrpark Kolonne no 108
Train Abteilung 9 - Genes. Esk.

Mvh.
Mikkel

[Inger Buchard]

Magler du ikke en henvisning til et regiment?
Kunne du ikke vedhefte en fil med kragetæerne fra resumeet over hans militære forløb - i stumper, da det jo er søjleopdelt

Inger

[Mikkel Skou]

Det nærmeste jeg kan komme en oversigt er vedhæftet - det er fra en sygejournal el.lign. med en oversigt over "Dienstverhältnisse" - kan nogen tyde hvad der bliver henvist til, samt om han er genindkaldt til det samme regiment som beskrives øverst?

[Jakob Ramlau]

Jeg kan ikke umiddelbart klare ret meget. Men der er dog Antydninger. Han optræder konsekvent i Eskadroner, ofte forkortet "Esk.". Saa han er altsaa bereden. Ihvorvel 1. Verdenskrig blev indledt med klassiske Kavalleriangreb gik de nu hurtigt, af gode Grunde, af Mode. "Train" er jo Trænet, altsaa Transporttjenesten. Utvivlsomt hestetrukket. "Fuhr" hentyder ogsaa til Transport- og Forsyningstjeneste. Hvis han kom fra Landbruget og havde Erfaring med at køre og ride Heste, er det en meget rimelig Anvendelse af Kompetancer. Og saa optræder han senest under Forvaltningen af Litauen (? -- som jeg læser det.
Den stortydske Terminologi for Afdelinger i 1. Verdenskrig er nok et Studium for sig. Tidligere havde Regimenterne flotte Navne efter deres adelige/kongelige oprindelige Chefer. Men med Millioner af Tydskere under Vaaben rakte det vist ikke til?

[Inger Buchard]

Jeg tror, jeg med nogen rysten i pennen tør byde på:
Værnepligt:
2.10.90 – 9.9.93
Dragon Regiment 13, 4. Eskadron

Krig:
6.1.15 Reserve F. Kol 108
10.11.15 Genrs. (Generalstab?) Eskadron Ersatz Train A 9
12.2.16 Ers. Pferde Dep. 9
22.2.16 Genrs. (Generalstab?] Eskadron Ersatz Train 9
17.9.16 zur Verwaltung Litauen
1.12.16 zur Westfront Regiment 85 versetzt
1.3.17 zur Westfront Regiment 88 versetzt

Inger

[Ivar Kjærgaard]

Du skal være opmærksom på, at regimenterne under VK1 var dublerede således, at hvis et regiment var ved fronten, så var der et tilsvarende reserveregiment med tropper under uddannelse hjemme i garnisionsbyen, så der var noget at tage af, når hullerne skulle fyldes op. Dette står udmærket beskrevet i Danskere på Vestfronten.
Som Jakob Ramlau nævner, så er han trænsoldat, så han har næppe ligget i skyttegravene, men kan jo godt have været ubehageligt tæt på alligevel.

[Jakob Ramlau]

Med Risiko for at levere Banaliteter er der enkelte Punkter:
3 Aars Værnepligt, 1890 - 1893. Her er han Dragon, altså  bereden. Dragonen var oprindeligt en bereden Infanterist (det lyder mærkeligt, men han transportertede sig til Hest, men slog til fods-- medens en "rigtig" Husar sloges fra Hesteryg, med Sabel eller Lanse). Nu ved jeg ikke hvornaar han er født, men han maa jo nok være noget til Aars da Verdenskrigen bryder ud. Saa alene af den Grund er det nok rimeligt at finde ham i den knapt saa krævende Train- og Forsyningstjeneste.
Fra 12-2-16 er han ved et Pferde Dep. Det er nok "Depot". Trods fuld Førlighed og Spræl havde man Heste i Depot, ogsaa i Danmark (sml. Remontedepot)

[Mikkel Skou]

Hejsa!

Meget interessante oplysninger der kommer frem

Lige et par kommentarer;

Jakob Ramlau; Han har haft erfaring fra landbruget, ja - og har desuden været bødker i Brøns. Mht. forvaltningen i Litauen står der et sted i papirerne at han på et tidspunkt er "Hjemsendt i Landbrugets tjeneste" - kunne dette være i forbindelse med det?
Han er født i 1870, så ja, en rimelig fremskreden alder da krigen bryder ud - derfor giver det som I nævner rigtig god mening med en "lettere" stilling frem for første række. Desuden bruger han lang tid på diverse lazaretter og sygehuse pga. helbredsproblemer.

Inger Buchard;
Det er også hvad jeg er kommet frem til - så mon ikke vi kan regne nogenlunde med det
Kan jeg "forvente" at han er genindkaldt til samme regiment, eller hvordan ser det ud?

Helt generelt - kan I henvise mig til steder hvor jeg kan læse mere om de omtalte regimenter, eskadroner mv - deres rolle, geografi mv. under krigen?


Vh
Mikkel

[Inger Buchard]

Han kan i krigens første år have fået orlov for at tage sig af landbrugsdriften, f.eks. i forbindelse med forårsarbejdet. Men som Jacob Ramlau siger: da han ikke er i fronttjeneste, var det ikke så vanskeligt som hvis han havde siddet i skyttegravene. Een af mine forfædre ville gerne hjem i foråret 1918 - sulten den vinter havde været voldsom, der var ingen arbejdskraft, børnene var 4, 6 og 8, og vilkårene var så hårde, at hvis ikke markerne blev sået til, ville man sulte endnu en vinter. Han fik nej.

Regimenterne blev omgrupperet, efterhånden som det tyndede ud i soldaterne, men du kan følge hans tilhørsforhold i listen, du sendte til tolkning.
Brug GenWiki - se min signatur - eller wikipedia.de for at finde oplysninger om de enkelte regimenters historie.
Og du kender selvfølgelig Claus Bundgaard Christensens bog om Danskere  på Vestfronten?

Inger

[Jakob Ramlau]

Jeg ved intet om Praksis i Tydskland om at komme hjem til Høst eller Foraarsarbejde. Men i Sikringsstyrken i Danmark (sans comparison!) gjorde man sig umage med at lade Folkene rotere, netop for at holde Landbruget i Sving.
Og da man i Tydskland utvivlsomt hurtigt har opdaget at Krigen trak ud og at Forsyningsproblemer for baade Hær og Civilbefolkning, aggraveret ved de Britiske Forsøg paa Blokade, kunde blive af afgørende Betydning, har man sandsynligvis givet Orlov til presserende Landbrugsopgaver.
Som Napoleon sagde: "En Hær marcherer paa sin Mave" --- og det blev meget skralt med Levnedsmidler i Tydskland.
Jeg kan ikke udpege et godt Startpunkt for Studium af militaire Forhold i Tydskland anno dazumal. Emnet er ganske enkelt enormt hinsides almindeligt Overblik. Jeg har bemærket mig at der i England findes meget kompetente Hjemmesider om netop "the great war".  Man skal utvivlsomt søge paa Tydsk........