Samme person optræder i kilderne under forskellige efternavne/patronymer

Startet af Hans Poulsen, 10 Okt 2011 - 10:22

Forrige emne - Næste emne

Hans Poulsen



Kort indledning:

Dette indlæg bygger på en tråd, der begyndte 26.09.2011
i DIS-gruppen *Slægtsforskning - Metode & Teknik*
og med denne tekst i emnerubrikken:

*Samme patronym ændrer sig med tiden - eller fra kilde til kilde*

Linket til tråden er
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,21068.0.html
men jeg forestiller mig, at kun særligt interesserede vil opsøge tråden
Kernen i den tråd skulle nemlig gerne kunne genfindes i dette indlæg her


Det aktuelle indlæg:

Dette indlæg er tænkt som en lille håndsrækning til de slægtsforskere, som først for kort tid siden
er begyndt at slægtsforske, og som muligvis løber ind i vanskeligheder, fordi den person, de søger,
tilsyneladende ikke kan findes, men i stedet for er der én med et helt andet patronym eller efternavn
i kilderne.

Et lille eksempel:

"I  DDD folketællingen 1834 har jeg fundet min 2xtipoldefar, Hindrich Jeppesen, med kone og børn.

I ft. 1845 er konen og børnene der, og deres navne og alder er korrekt angivet,
men nu hedder konens ægtefælle Henrik Ibsen.

Er første ægteskab opløst ved død eller skilsmisse, og har konen giftet sig igen?"

Eksemplet er konstrueret, men lignende tekst vil kunne findes i et stort antal tilfælde århundred
efter århundred, og sommetider volder den type navneændringer vanskeligheder for slægtsforskeren.

Lige nogle få linjer om, hvad dette indlæg IKKE handler om:

- Stavningen af for- og efternavne/patronymer, hvor lidt fantasi og lidt træning afslører,
at der er tale om én og samme person:

.............Henrik, Henrich, Hinrik, Hinrick, Hendrik, Hindrick etc.
.............Et andet eksempel kunne være Frederik, Fredrik, Fridrich, Fridrick etc.
.............Et tredje eksempel er Kjerulf, Kjærulf, Kærulff, Kierulf etc.

- Tilfælde, hvor slægtsnavnet byttes ud med et helt nyt, hvilket skete i stort omfang fx i 1905 og årene lige efter:

.............Jensen sælges og Tusindfryd købes,
.............Poulsen er for banalt og Mosepind foretrækkes etc.

- Navneskifte, således at personens erhverv bliver til personens efternavn:

.............Smed
.............Bager
.............Bødker
.............Podemester etc.

- Navneskifte, hvor et stednavn foretrækkes frem for patronymet/efternavnet:

.............Randers
.............Skærbæk
.............Maribo
.............Nyborg etc.

- Og så til sagen:

De ændringer, som nu følger, skulle gerne afspejle den emneoverskrift,
der var i den tråd, som dette indlæg udspringer af:

Samme patronym ændrer sig med tiden - eller fra kilde til kilde

Listen er ikke udtømmende. Der vil helt givet nemt kunne findes langt flere
tilfælde, men forhåbentlig kan den hjælpe en og anden over en vanskelighed.

Flere af eksemplerne er ikke *rene*, men der er tale forskellige bogstaveringer
af samme navn, som er egnet til at skabe tvivl hos slægtsforskeren.

Lidt ugalant har jeg i denne liste udeladt de patronym, der ender på ..datter
og kun medtaget dem, der ender på ..sen.

Det er alene sket for at gøre oversigten så tydelig som muligt.

I alfabetisk orden:

- Aagesen>Agesen
- Albrechtsen>Albertsen
- Andersen>Andrésen>Andressen>Andreasen
- Børgesen>Borgesen
- Caspersen>Kaspersen>>Casparsen>Kasparsen>Jespersen
- Christensen>Christiansen
- Eriksen>Jerriksen
- Hermansen>Harmsen
- Johannesen>Johansen
- Jeppesen > Jepsen > Ibsen>Ipsen >Jakobsen>Jacobsen
- Joachimsen>Jochumsen
- Lauritzen>Lauridzen>Lauritsen>Lauridsen > Laursen > Larsen>Lassen>Las
- Mathisen>Mathiasen>Madsen
- Mogensen>Monsen
- Mortensen>Martinsen
- Nielsen>Nilausen>Nicolaisen
- Olsen>Olesen>Olufsen>Olafsen>Wollesen
- Stephansen>Stefansen>Stephensen>Steffensen
- Thomassen>Thomasen > Thomsen>Tomsen
- Petersen>Pedersen > Peersen>Persen
- Sørensen>Sofrensen>Severinsen
- Wilhelmsen>Wilhjelmsen>Willumsen>Villumsen>Vilhelmsen>Villemsen
- Wulff>Wulff>WolffVolff>Vulff

Lige en gentagelse: Der kan være mange flere eksempler på disse *navneskred*,
som bare ikke er kommet med på denne liste.

I tvivlstilfælde: Bed om hjælp i en af DIS-grupperne.

Hvis en slægtsforsker, der for nylig er begyndt på genealogien,
finder listen brugbar, er det nemt at gemme den under *favoritter*
eller *bogmærker* eller hvad det måtte hedde.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen










Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Inger Buchard

Så er resultatet lagt ind, hvor det (også) hører hjemme:
Patronymer
 
Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Thestrup-Bjørn

Hej Hans!

At du orker at lave din liste er al ære værd - men andre har faktisk lavet en grusom masse før dig.
Se her 
http://www.navnebetydning.dk/

Her ses f.eks., at navnet Jens og Hans stammer fra navnet Johannes.
Googler man Jöns, ses det også at stamme fra Johannes.
 
--------

Du skriver: Navneskifte, hvor et stednavn foretrækkes frem for patronymet/efternavnet

Enig
- men af og til døbes uægte børn med det stednavn, de er født i
Min egen oldefar er døbt "Nørre Snede" (født 1845) - navnet bærer han også i lægdsrullerne.
Forståeligt nok tager han navneforandring som voksen til et mere spiseligt.

Jeg har også kendskab til en, der døbes med efternavnet "Ringkøbing".

A propos uægte børn:
Husk, at nogle får matronymer (i stedet for patronymer).
Jeg har kendskab til en, der døbes med efternavnet "Bodilsen".
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Hans Poulsen



Hej Inger og Thestrup-Bjørn

Tak, Inger, fordi du lagt artiklen ind under Patronymer. Det var meget venligt gjort.

Jo, Thestrup-Bjørn, jeg var og er klar over, at der er skrevet i kilovis af artikler om navne - lige fra højlærde bøger til banale lister a al den, jeg lige har lagt ind på Metode & Teknik. 

Formålet med min liste er at hjælpe navnlig nye forskere over et dødt punkt, og derfor følte jeg trang til at gøre det kort og nemt at overskue - vi véd vist alle, at lange redegørelser og gode vejledninger ikke just er det, begyndere kaster sig først over.

Du nævner forskellige variationer over temaet, og gerne havde jeg taget dem og flere andre med, men så var mit indlæg blevet så langt, at ingen havde gidet læse det.

Tak til jer begge for jeres kommentarer.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Niels Bjøreng

Re Bodilsen.

Nu skal man være opmærksom på, at fornavnet Bodil i hvert fald i det nordlige Salling i gamle dage (dvs før ca 1800) var et drengenavn. Det tilsvarende pigenavn blev normalt skrevet Boel.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400