Lyver folk om deres fødsel, Gørlev 1895

Startet af Leif Sommerdal, 31 Okt 2011 - 17:36

Forrige emne - Næste emne

Leif Sommerdal

Niels (Chr.) Petersen oplyser i FT-1930, Helgesvej 22, opslag 241, at han er født den 27/3 1895 i Gørlev.
Der kan jeg ikke finde ham - hverken i Gørlev, Løve, Holbæk eller i Haraldsted, Ringsted, Sorø, som jf. krabsen begge har et Gørlev.

Nogen gode ideer?
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Leif Sommerdal

Det viste sig, at han løj om sin fødselsdag.
Som jeg ser det er han født den 28.december 1894 i Gørlev 1892-1908 opslag 8 nr 16

Så håber jeg at han er den rette
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Anne Mortensen

Eller han ikke husker  rigtigt - har du søgt hans konf. i Gørlev.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Leif Sommerdal

Ikke endnu - men jeg hælder til at han ikke husker så godt.
I førnævnte FT påstås han gift i 1918 - jeg har han registreret som gift 7 feb 1912 (desværre uden kilde) - så jeg må på jagt
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Leif Sommerdal

Det bliver værre og værre.
Han er døbt Pedersen - men i FT-1930 kalder han sig Petersen
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Flemming Willum Petersen

Hej Leif

Du skal ikke tage dig af Petersen/Pedersen-forvirringen.

Det er meget almindeligt at de to navne (som egentlig er ét navn) bytter stavemåde konstant.
Fx er jeg, min far og min farfar døbt Petersen, min oldefar og tipoldefar Pedersen, og min 2xtip-oldefar Petersen efter sin far Peter Christensen Krøll.

Hvis du støder på en person "Petersen" i en kilde må du endelig ikke indskrænke din søgning til kun at omfatte denne stavemåden, for der er meget stor sandsynlighed for at du leder efter en Pedersen.

Det kommer også an på hvor i landet man kom fra.
På Lolland og i Sønderjylland (dele af landet tæt på Tyskland) er Petersen den dag i dag langt mere udbredt i forhold til Pedersen end i andre dele af landet, men hvis en person derfra flyttede til Nordjylland kunne han sagtens blive kaldt Pedersen i samtlige folketællinger selvom han er døbt Petersen i kirkebogen - og det kunne han såmænd også i nabosognet eller fødesognet, for det vigtige dengang var ikke hvordan navnet stavedes men hvordan det udtaltes!

Ang. dit indledningsspørgsmål: Lyver folk om deres fødsel? Tja, det skal jeg ikke kunne sige, måske har de glemt den korrekte dato, måske har folketællingsskriveren skrevet forkert osv. Sikkert er det i hvert fald at jeg også selv flere gange er stødt på forkerte fødselsdatoer på folk med så specielle navne at det KUN har kunnet være den rigtige person - så tag alle oplysninger med et gran salt og find gerne flere beviser for at påvise at du har fat i den rigtige person.

Mvh. Flemming Willum Petersen
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Leif Sommerdal

Hej Flemming,

Tak for din fine gennemgang.
Det er de samme tanker, som jeg selv har gjort mig tidligere.
I dette tilfælde driller det mig dog lidt, da jeg kan finde 2 Niels Christian Pedersen født med ca 1 års mellemrum. Den ene i Gørlev, den anden i Helsinge sogn. Begge er konfirmeret i Gørlev, så jeg går ud fra, at #1 foreløbig er den korrekte. Jeg regner med at finde han og konens vielse, den kan måske overbevise mig
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Gunnar Martensen

Folk lyver naturligvis ikke, og du fremfører det naturligvis med et glimt i øjet.
Jeg har selv været ude for forvekslinger mellem Gerlev i Sorø Amt og såvel Gierslev og Gørlev i Holbæk Amt.

KH
Gunnar

Leif Sommerdal

Selvfølgelig gør jeg det.
Vel vidende, at registreringen ikke var så velkontrolleret, som den er i dag.

Det slog mig endda, at Gørlev kunne være et af de mange andre næsten enslydende steder, som du bl.a. nævner.

Men endnu engang erindrer det mig om, hvor vigtigt det er at have flere samstemmende kilder, inden jeg mur- og nagelfast fastslår hvem mine aner er
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Leif Sommerdal

De boede på samme adresse i 1915 og 1921.
Begge de år er han født 27/3 1892, men den tror jeg slet ikke på.

I 1921 står han som født i Gørlev sogn, Sorø Amt.

Men de bor længe på Frederiksberg, så jeg smutter lige forbi Frederiksberg Stadsarkiv på torsdag. Det kan vi finde folkeregisterkortet, så kan jeg komme en del videre.
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)