Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel

Startet af Lis Klarskov Jensen, 06 Okt 2010 - 21:07

Forrige emne - Næste emne

Karin Andersen

Hej igen :)

Fra din liste Lis har jeg kikket på disse, som jeg er overbevist om er nogle af vores - dejligt i øvrigt at der (endelig) kommer en Vinter :) ti, hi...:

Præstø A., Hammer H., Holme Olstrup sogn. 1645 – 1815.
Opsl. 13. Dom 14 p. Trinit 1754.
Trolovet Peder Samuel og Mette Margrethe Winther.
Forlovere: Forvalter Blichfeldt og Mfr. Haagen Peders.
Opsl. 14. Ægteviet d. 23. januarii 1755.
Peder Erntz Samuel   og Margrethe Vinter fra Holmgaards Mølle.

Maribo A., Fuglse H., Fuglse – Krønge sogne. 1732 – 1755.
Opsl. 18. Palmarum. 1741.
Sponsat. Degnen udi Godsted Martinus Erstsen Samuel og Mad. Margrethe Øllegaard From Sal. Danmars.
Sponsor: Monsr. Jens Liut?? og Peder Simesen af Slottet??
Opsl. 19. 12. junÿ 1741. Copul. Degnen udi Godsted Martinus Erstzen Samuel og Mad. Margrethe Øllegaard From Sal. Danmars Enke.

Peder her har en Blichfeldt som forlover og vi ved allerede at der er forbindelser mellem Samuel/Rhodius og Blichfeldt.

Martinus gifter sig med en From, den forbindelse er også kendt - se mit forrige indlæg.

Jule hilsen :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Karin Andersen

#331
Hej igen :)

Vi er næsten nødt til at vende tilbage til dette skifte:

Ribe amt gejstlige skifteuddrag
Øster Horne herred.
Gejstlig provsteprotokol 1745-1812
Heri: Gejstlig skifteprotokol1745-1809
C 43D-2
38 Cathrine Marie Boysen i Sig degnebolig i Torstrup sogn. 11.10.1779, fol.78.
E: Jacob Peder Boysen, degn i Torstrup og Horne. A:
0) forældre [Ernst Pedersen Samuel, præst i Viborg Gråbrødre og Eva Marie Mortensdatter Rhodius]
1) bror Martin Samuel, degn [i Øster Ulslev på Lolland]. Af børn nævnes B:
a [Else Margrethe Samuel] g.m. Emil Eliassen Strange på Sædingegård [i Sædinge sogn] på Lolland.
b [Diderikke Samuel] g.m. Jacob Olufsen, degn i Godsted på Lolland
2) bror Peder Samuel, død. Uvist om børn
3) bror Hans Samuel i Hobro
4) søster Mette Marie Samuel, enke i Vejle
5) søster Cathrine TresnauTreschou Samuel g.m. Jørgen Andreasen Alexander Liemann Lohmann i Horsens.
Sakset fra http://www.brejl.dk/ribegejst.htm

JULE-hilsen :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Regelsen

Hej

Bemærkninger:

Nær

Andreas (Roed)(Rhoed), sognepræst til Assene & Kærum, senere til Seden & Åsum,
~ 1762 med Christine Krag, datter af klokker ved Sct. Knuds kirke - Odense,
Lars Krag & Ellen Hansdatter.

Nærå på Fyn: 2 forskellige sogne, 1. Nørre Nærå, 2. Sønder Nærå, men begge degnekald,
lå til Odense skole!
Venlig hilsen
regelsen

Hej igen,

Andreas Rhoed, som du omtaler, Regelsen, tilhører min familie. Han er søn af Rasmus Rhoed og Karen Lauritsdatter.

Andreas Rhoed er født 15-04-1728, Søndersø, Skovby, Odense, Kirkebøger, AO, Søndersø, Skovby, Odense, 1688-1777, opslag 91, død 09-03-1819 ifølge Wibergs almindelige danske præstehistorie.

Han blev gift 14-05-1762 Sct.Hans Kirke, Odense, med Christine Larsdatter Kragh, Kirkebøger AO, Sct.Knud Odense, Odense, Odense, 1742-1797, opslag 646.

Andreas Rhoeds far, Rasmus Rhoed, degn i Søndersø fra 1724-1769, er døbt 12-01-1696 i Nyborg Kirke, Kirkebøger AO, Nyborg, Vindinge, Svendborg, 1693-1753, opslag 14, begravet på Søndersø kirkegård 21-03-1769. Kirkebøger AO, Søndersø, Skovby, Odense, 1688-1777, opslag 168

Han blev gift 26-10-1724 i Vigerslev kirke, Kirkebøger AO, Vigerslev, Skovby, Odense, 1720-1814, opslag 44 med Karen Lauritsdatter, som døde 1780, jvf. Skifte 25.11.1780:
Datter af Laurids skrædder, Vigerslev
Kilde: Degne og skoleholdere samt kateketer, klokkere og organister i Fyns Stift indtil 1814 af K. Bang Mikkelsen.

Rasmus Rhoeds far, Anders Hansen Rhoed, er min direkte ane.

I må lige sige til, om det har interesse for jer, jeg har også oplysninger om Rasmus Rhoeds forældre og bedsteforældre. Jeg kan endnu ikke se, om der er nogen forbindelse til jeres Rohde/Rhodius.

Venlig julehilsen
Birgit Djurhuus

Lis Klarskov Jensen

Kære alle på tråden  :D
Rigtig mange tak for jeres mange spændende bidrag,
der tilsammen bringer et billede frem,
som ikke var der før
og kendskab til slægtninge
der var der hele tiden!!!

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul !!!
Venlige hilsner fra lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Karin Andersen

Hej på juletråden.


Til Birgit.
Jeg vil gerne at du opfatter denne tråd som en tråd der samler bl.a. Rhoder i Danmark. Derfor er alle Rhode-oplysninger mere end velkomne.
Det er ikke sikkert at alle Rhoderne hænger sammen, men for at finde dem der gør, kan det være en utrolig stor fordel også at kende dem der ikke "hører til".

Jeg samler alle Rhodiusser/Rhoderne i et Excel-ark (er kommet til ca. nr. 85). Det giver et lille overblik over dels navne, dels hvem der får børn hvornår og ikke mindst hvor.

Du nævner Rasmus Rhoed, degn i Søndersø fra 1724-1769, er døbt 12-01-1696 i Nyborg Kirke. På min liste kan jeg se at der i Nyborg i 1701 optræder en Olle Mortensen Rhode (svar 296 her på tråden) her på tråden. Er det en du kender fra området, eller hans far Morten måske?

Til regelsen: Tak for Landemoden (i øjeblikket er den jo overvejende rød, tophue er in, og hvidt er et must ti, hi.... :D) og Bartskær

Til Lis. Sikke flot et "julekort" - tak for det og selv tak. :D :D :D :D :D

også herfra skal lyde:

En rigtig glædelig jul til alle

Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet fremover

I er nogle engle

De venligste Nissehilsner

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Hej Karin,

Nej, jeg kender desværre ikke Olle Mortensen Rode eller Morten Rode.

Jeg har 55 Rhoed'er, så det vil være for omfattende at redegøre for her, men kunne du bruge det til noget, hvis jeg sendte dig en GEDCOM-fil med dem? Hvis ja, hvilket format skulle det så være, Ansel eller Ansi? Jeg har mine slægtsoplysninger i programmet MinSläkt, som ikke altid er kompatibel med andre slægtsprogrammer, men jeg har haft held med at eksportere til Legacy, som jeg også har, og derfra videre til TNG.

Også en Glædelig Jul til jer. :-)

Venlig hilsen
Birgit Djurhuus

Regelsen

Hej Birgit

Takker, det var afledt af Ovidia Rhoed`s 2 ægteskaber.
Venlig hilsen
regelsen

Hej Torben,

Jeg bliver lidt nysgerrig - hører Ovidia Rhoed til de Rohde/Rhodius personer, som bliver omtalt i denne tråd? Hvis der er flere oplysninger om hende, er jeg virkelig interesseret. Jeg har i forvejen hendes dåbs/begravelsesdatoer samt vielsesdato med hendes ene ægtefælle, Nicolai Clausen, men kun oplysning om én søn Broder Clausen, skoleholder i Svindinge. Jeg har heller ingen præcis dato om vielsesdato med Hans Offersen, andet end at de skulle være blevet gift i 1781 (K.Bang Mikkelsens bog vedr. kateketer, skoleholdere og degne). Desværre eksisterer kirkebogen for Søndersø ikke for dette år.

Venlig hilsen
Birgit Djurhuus

Karin Andersen

Hej Birgit :).

Jeg vil rigtig gerne "se" dine Rhoder. Jeg arbejder med Brothers Keeper, med ved desværre ikke hvilket "sprog" den helst vil modtage en GEDcom-fil i. Vi kan måske prøve os frem?

Med venlig JULEhilsen

Karin :)
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Regelsen

Hej Birgit

"Efter denne bekendtgørelse er altså Nicolai Clausen død 1781, og det stemmer med vedtegningen
i kirkebogen, hvor der staar, 07.01, degnen N.C.  begravet med klokke og liig-prædiken, men den
gejstlige skifteprotokol meddeler, at der først 01.02.1787 afholdes skifte efter ham, fortegnelse...
over diverse indbo m.v.. Enken Ovidia sl. Clausens, var datter af Rasmus Roed og søster til pastor
Lars Roed i Seden...., hun delte med sin eneste søn, Broder Hansen, så hver fik 181 Rdl..
Senere blev hun gift  med sin mands efterfølger, degnen Hans Hansen, som var 26 år yngre end sin kone..... H.H. førte mange processer, se tingprotokollen....H.H. havde en STOR bogsamling....

(Kilde: Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens amter, aargang 1931)
Venlig hilsen
regelsen

Regelsen

Hej

Vedr. Brandt:

Fortælling for slægten Brandt på Lolland med slægtsregister.
Udarbejdet af H.J. Lerche Andersen, Ø. Ullerslev, udført af
Ewald Andersen på Nysted Avis` Bogtrykkeri 1932, 22 sider!
Venlig hilsen
regelsen

Hej igen,

Torben, tak for dit svar. Der er lidt en gåde i det her, for hvorfor bliver sønnen både kaldt Broder Clausen og Broder Hansen? Ingen af delene passer jo, han skulle jo hedde Broder Nicolaisen, for han kan jo kun være søn af Nicolai Clausen. Har du en forklaring på det? De øvrige slægtsoplysninger kender jeg til i forvejen, ikke det øvrige, så det er temmelig interessant, hvad der kommer frem i dit klip fra årbogen.

Karin, jeg sender den GEDCOM-fil, jeg har udfærdiget, så kan du prøve og se, hvad der sker.

Venlig hilsen
Birgit Djurhuus

Regelsen

Hej

Birgit: Kender ikke svaret på efternavnet.

Så kom alle julegaverne væk, fik opsprættet "Johan Rohde: Erindinger fra min Barndom i Randers"
(Udgivet i Anledning af J.R. Hundreaarsdag, v. H.P.Rohde, 1956)
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej på tråden

Mange tak for jeres oplysninger!!!

Birgit: prøv bare at sætte dine 55 Rhoed'er på her. Det fylder ikke så meget som i Word. Til alles fornøjelse! Så kan der jo googles af alle.

Og jeg sidder nu med Pastor Peder Rohde's bog "Samlinger til Haderslev-Amts Beskrivelse forestillende dette Amts, Herreders, Sogners og Byers ældre og nuværende Tilstand med historiske Efterretninger om de i dette Amt hidindtil værende Herrer Amtmænd og Geistliges Liv og Levnet, samt andre Familier." Kiøbenhavn 1775, det Kgl. Universitets Bogtrykkerie... 539 sider og div. + et bykort.

Pastor Peder Rohde var sognepræst i "Uttersløv udi Laaland."

Trods titlen er der også personaloplysninger om folk på Lolland f.eks. min families Jacob Dannefer, der blev student fra Nykøbing skole på Falster i 1727    :D (side 311)
Der er også en Andreas Dall (side 327) og andre af Dall-navnet. Desværre er der ikke noget navneregister - og bogen er spækfyldt med navne (også en Humble), der er interessante for os (præstehistorien). Jeg fik først bogen i går (fkasimiletryk 1942).

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

#345
Hej på Karin

I Birgits indslag 286 på side 10 nævnes en bog af Chr. Bruun, som giver lidt oplysninger, der kan være med til at samle nogle af Karins fund.

Bruun, Chr.: "Paa Hundrede-Aarsdagen efter at det store kgl. Bibliothek blev erklæret for at være et offentligt bibliotek  ved kongeligt Reskript af 15. november 1793. Heri Johan Rode født i Kjøbenhavn 1587, død i Padua 1659. Med Portræt og aurotgraph-faksimile i træsnit. Kjøbenhavn, Thieles Bogtrykkeri, 1893.
167 sider.
Lånt af Studenterforeningens Bibliotek.

Om Johan Rode står der - blandt meeeeeeget andet om ham ;D

  (NB: Ortografien er min, med små bogstaver ved subst. etc.) 

"Johan Rode. Født i Kjøbenhavn 1587. Død i Padua 1659."

"Det navn, som den mand har båret, hvis historie her skal fortælles, var på hans tid ikke fremmed i Danmark. Thi "Rode" er for det første et stednavn, der forekommer både i Sjælland og i Jylland, og dernæst er det et slægtnavn, som i forskellige former: Rad. Rod, Rodt, Roodt, Raad, Raade, Roode, Rode kan forfølges tilbage i det 15. århundrede, især i Jylland. Ved året 1510 nævnes en Hans Rode blandt det våbenføre mandskab i Kjøbenhavn; men om denne mand har hørt til Johan Rodes slægt, vides ikke. I Tyskland har navnet Rhode ikke været ualmindeligt og det kan også i dette land forfølges langt tilbage i tiden. Fra Lybæk kom Stephen Rhode (f. 1587) til Kjøbenhavn, hvor han blev en velstående købmand, og hvor han døde 1638, men hans familie har intet at gøre med Johan Rodes. Dennes navn staves i det følgende på denne måde,  uden h, således som han selv har brugt det i breve, som han har skrevet i det danske sprog i de sidste år af sin levetid.

Johan Rode var født i København 1587. Hans fader, Helmer Rode, var købmand og skibsreder; han drev handel på Østersøen og Nordlandene og han må have nydt en vis anseelse blandt sine medborgere, eftersom han 1608 og 1610 var blandt de af Kjøbenhavns borgere befuldmægtigede deputerede, som skulle vælge og hylde prins Christian. Helmer Rode havde engang lånt 500 Rdl. Af Kongen, og i sin almanak for 1625 har Christian den Fjerde ved Februar måned opskrevet renterne af adskillige lån, blandt hvilke nævnes: "Diderik Badsker på Helmer Rodes Børns Vegne 30 DL:" Af denne notits må kunne sluttes, at Helmer Rode da var død. I et kongebrev af 24. januar 1626 om tilbagebetaling af lån står der: "Helmer Rode 500 Rdl.," hvilket kun kan betyde, at det er ham, der har stiftet lånet, uden hensyn til at han 1626 er død (note 1= er kildehenvisninger). Helmer Rode var  gift med en datter af en Dankert, måske Dankert Povlsen, der nævnes i Kjøbenhavns Diplomatarium ved året 1562. I dette ægteskab fødtes idetmindste tre børn, en søn, der døde 1616, Johan og en datter Helene eller Magdalene, der blev gift med rådmand i Kjøbenhavn Diderik Bartskjær (i Herlufsholms regnskab for 1639 skriver hun sig på en kvittering: "Lene Didrich Badskers"). Disse havde følgende børn: Hans Bartskjær, f. 1611, d. 1661 som biskop i Viborg; Elisa (Else) , gift med professor Thomas Bang; Anna, gift først med rådmand i Kjøbenhavn Laurids Michelsen Riber, efter hans død med professor Simon Paulli; Margrethe gift først med en anset borger i Kjøbenhavn Hans Haagensen, efter hvis død hun 1657 ægtede borgmester i Kjøbenhavn Christopher Hansen.

Der er ikke i noget bevaret aktstykke sagt om Johan Rode, at hans fader hed Helmer, men ad anden vej lader dette sig med sikkerhed godtgøre. I universitetets sørgeprogram i anledning af Margrethe Diederichs-datters død kaldes hendes moder: "Helena Helmeri Rhodii." Hendes datter, der var gift med Thomas Bang, var Johan Rodes arving (hvilket vil blive berørt i det følgende); han var hendes morbroder, og følgelig var han "Helmeri Rhodii" søn. I Chr. Brämer's ligprædiken over Simon Pauilli siges, at hans hustru Anna var en datter af rådmand Diderik Bartsker, og at hendes morbroder var "der vortreffliche Johannes Rhodius." Rodes fødselsår har man hidtil kun kendt derved, at Peder Resen i navneregistret til kataloget over sin bogsamling har føjet den oplysning til navnet "Johannes Rhodius", at han, da han døde 1659, var 72 år gammel. Dette vil give 1587 som fødselsår; men fødselsdagen kendes ikke, det vides ikke, hvor nøjagtig Resen har regnet, og det anførte fødselsår kan derfor kun nævnes som det sandsynlige.

Johan Rode har gået i Herlufsholms skole, hvilket omtales i et digt til han af hans ven, Bertel Knudsen..."

Dette var så kun de første 4 sider.

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Karin Andersen

Hej på tråden :)

Jeg er lige med på en kort "kikker" - er influenzaramt, men er glad for de fine oplysninger, der kommer frem. Jeg glæder mig til at få "tid" til at arbejde med oplysningerne :)

Til Birgit. Tak for de tilsendte Rhoder. Det lykkedes mig at få dem improteret i min database, men lige umiddelbart ser jeg ikke nogen jeg p.t. genkender.

Mange hilsner :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Regelsen

Hej

Rode, Hans (Johannes Rhodius), ca. 1587-24.02.1659; 28.07.1631-jfr. 22.11.1632 (Kanc. Brevbg.),
designeres som professor physicus. RA priv.ark.1664
Venlig hilsen
regelsen

Hej igen,

Lis, Jeg kan se, du kom mig i forkøbet vedr. Johan Rode. Jeg har endnu ikke nået at være på Statsbiblioteket. Der ser ud til at være mange gode oplysninger.

Mener du, at jeg skulle vedhæfte Rhoed-GEDCOM-filen her i tråden?

Karin, godt at du kunne importere GEDCOM-filen. Jeg forventede egentlig også, at der ikke ville være nogen, du kunne genkende. Jeg tror ikke, der er en sammenhæng mellem jeres og mine.

Venlig hilsen
Birgit Djurhuus


Lis Klarskov Jensen

Hej Karin
Jeg ønsker dig snarlig og god bedring  >:(  :D  ;D  så vi igen kan høre nyt fra dig og anerne!

Hej Regelsen
Kancelliets brevbøger og Rigsarkivets privatarkiv - lidt fra din PC? Johannes Rode brød sig vist ikke om at være læge iflg. Bruun, men var dedikeret forsker af lyst og profession. Lægegerningen har nok indbragt lidt på pizzaen i Padua. Tak for dit input. Det skal nok vise sig, at vi nok også er i familie med ham ad en eller anden vej. Bortset fra Holger Danske og Adam og Eva.

Hej Birgit
Jeg tænkte ikke så meget i Gedcom-filer her til tråden men i tekstfiler, som du også kan udgive i?
Med hensyn til Bruuns bog om Johan Rode har jeg bestilt den over www.bibliotek.dk, som du nok kender, og hvor jeg "henter" de dejligste bøger fra til mit eget bibliotek her i Greve. Bogen kommer fra Syddansk Universitetsbibliotek og har oprindeligt tilhørt Studenterforeningen og Odense Universitetsbibliotek. Og det går hurtigt med at få bogen frem!

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Hej Lis,

Det var godt, du fik bogen hjem, Statsbibliotekets eksemplar kan jeg som sagt kun se på læsesalen.

Nej, jeg kan desværre ikke vise fra mit slægtsprogram i tekstformat, jeg har tidligere prøvet flere gange, men det lykkes ikke for mig. Men hvis der er nogen, som har spørgsmål til Rhoed-slægten fra Bogense/Nyborg, er de velkomne til at spørge her. Så kan der oprettes en ny tråd med det emne.

Venlig hilsen
Birgit Djurhuus

Lis Klarskov Jensen

Hej Birgit

Hvilket slægtsprogram bruger du?

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291


Christian Konstmann Autzen

Her en Lohmann fra Skærbæk sogn i Tønder amt - men måske har jeg tidligere oplyst denne.

Kristoffer Andreas Lohmann, skomager i Vester Gasse, Skærbæk sogn, 25 år

Gift den 4. november 1815 med

Anne Marie Kristensdatter, tjenestpige i Gesing, Skærbæk sogn

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om denne Lohmann ikke var skomager hos Knud Sommer, "fra Horsens", som jeg oplyste på Sommer-tråden var gift i 1795 i Skærbæk sogn, og som netop var skomager i Vester Gasse.

Det kunne jo næsten tyde på, at disse Lohmann og Sommer var i familie med hinanden (?).

PS: Der ses flere Lohmann/Loumann i Vester Gasse, ligesom der ses en del Lohmann i omliggende sogne, som Brede og Løgumkloster.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Regelsen

Hej

Karin: Kan en viking blive syg?

Lis: Citat hentet fra: Lærestole og lærere ved Københavns universitet 1537-1977.

Af Ballerup/Måløv historie: Kurt Henrik Merker havde i 1659 erhvervet 5 gårde i Ballerup, i 1679 solgte hans enke,
Magdalene Rhode, der nu var gift med professor Thomas Bartholin, sine gårde til von Hahn, ind under hovedgården Hjortespring.

Kort omtale af præst nr. 10: Rasmus Fleischer, magister, dr. theol, ~ Anne Sophie Høhling
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

#355
Tak Birgit - jeg har anetavlen, men lurer lidt på, hvad andre bruger.

Hej Regelsen
Tak for din Magdalene Rode. Måske i familie med Rode-Badskær-Dankert i mit indlæg 345?


Kilde til personalhistorie!
Jeg har kigget lidt mere i Pastor Peder Rohde's bog "Samlinger til Haderslev-Amts Beskrivelse..." fra 1775. Bogen er en guldgrube af personal-historie og sognehistorie med præster, lærere, rektorer, cantorer og konerne...

Her i bogen har jeg fundet et par personer, der måske kunne være interessante at kigge nærmere på i forhold til vores Viborg-præster:
(Bog skrevet med gotiske bogstaver. Min ortografi.)

Side 195: nævnes en M. (magister?) Kall

Side 220: Jens Röe eller Ruhe Hatherslebiensis fra 1562 til 1601, diakonus, præst i 52 år.

Side 222: Chr. Dall i Torning Mølle, gift med Sophia Dreier (intet år men nok midt i 1600-tallet)

Side 260: Hartvig Lohmann (nævnt i forbindelse med Mag. Habacuc Meier, der var cantor ved skolen fra 1590. I 1604 kaldet til St. Mariæ kirke i Flensborg, hvor han "gerådede" i strid med "de to fanatiske Nic. Teting og Hartvig Lohmann, i hvilken strid Meier var lidt for hidsig." Litt. henvisninger til Pontoppidans Annaler.

Side 297: Friderich Lohmann fra Uck Præstegaard. Broder til Pastor Nicolai i Maustrup. Fra 1674 var han præst til Uck i Tønder amt, og blev efter 19 år forflyttet til dette sted, men døde 1698, efterladende to sønner og to døtre, som blev præstekoner i Uck og i Starup. Denne fornemme mand levede her kun kort."

Side 298: Eleonora Lohmann. Gift med sin fars eftermand hr. Sebastian v. Saldern. 13 børn. Salderne slægten stammede fra Rom (note). En søn blev eftermand: hr. Caspar von Saldern, f. o. 1703. Lærer i Starup sogn.

Side 311-313: Jacob Dannefer [i slægt med Humblerne på Falster]. Født 1708 i Nykøbing F. Blev fra Nykøbing Skole på Falster student 1727. Her står en del om hans liv. Han giftede sig med en købmandsenke fra Stockholm (en majors datter, som med separatisterne var forvist fra Stockholm. Spændende familiehistorie, specielt om farfaderen under svenskekrigenene.

Side 327: Præst i Hostrup sogn: Andreas Dall, der blev gift med formanden Simon Noæ datter (unavngivet). Formanden Noa døde 1612. A. Dall "var en søn af hr. Niels Dall i Heils, og han blev fader til hr. Nicolaus i Nustrup. Familien var i egnen stor og anseelig, indtil den nedsank til degnestanden". Datteren blev gift med eftermanden Matthisas Brun fra Skodsborg præstegård. Hun døde et par år efter.

Så er jeg ikke nået længere i bogen på 539 sider, men er stødt på en Humble-præst på side 371:
"hr. Christen Christensen Humbleth. Præst fra 1656 til 1707, det er 51 år. Født 1627. Hans fader af samme navn var præst til Humbleth på Langeland, og Capitels herre i Odense. Fra Odense skole gik han til Københavns høye skole [universitetet på Frue Plads] åt 1649. I København nød han hr. greve Rantzaus til Thranekær, premierminister hans huus og stipendium, holdte i hans hus morgen og aftenbøn, og undertiden prædiken; efter hvis bortrejse til Wien, kom han i hr. Vincenz Stenov til Steensgård, og landsdommer på Langeland hus, og var som informator tre år i hans hus, hvorefter ham i året 1656 blev proponeret tre pastorater af amtmand Kay v. Ahlefeld, nemlig til Hygom, til Lintrup og til Stenderup, hvilket sidste han imodtog, for at være sine venner i Fyn des nærmere. År 1657 toge de slemme polakker deres quarter her; de satte hr. Christen på en hest, og da den under ham blev skudt, måtte han lade sig slæbe om af dem, for at være deres tolk på latin. Svensken mistænkte ham derfore, lurede på ham, fik ham fat, og førte ham over til Middelfart til general Wrangel, som strengelig forhørte ham, og bød ham at bekende, hvor hans klæder og sager vare. De svenske truede ham, at vilde sætte ild på Stenderup; men herren gjorde beltet så uroligt, at de ikke kunde komme over, og deres vrede kiølnedes imidlertid på noget andet. Hans nabopræster døde bort, og hr. Christen var tidt præst for fire sogne og flere. Polakkerne åde hans fattigdom. Til sit ophold fortjente han mest ved ligtaler, tidt over 8 til 16 i een grav..."
Der er endnu en side med oplysninger - det tager jeg senere.

Der findes et par præster af sammen navn igennem tiderne.

Der er også flere præster med navnet Dall på side 377 og mere Dannefer familie på 457, måske flere interessante personer fra side 327 og frem.

Navneregistret er desværre meget mangelfuldt. Mest sogne - mindst navne. "Prospektkort" over Haderslev 1768. Bogen er som sagt udgivet i 1775.

En bog, jeg har købt på nettet, i faksimile fra 1942, Sønderjysk bogforlag. Nu skal posten bare komme.

Godt nyt år til jer alle og tusind tak for jeres hjælp og store arbejde i det gamle år  :D :D :D :D

Venlige hilsner fra lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

#356
Hej Lis

T.O.Achelis: Haderslev i Gamle Dage 1292-1626, brug navnereg. herfra!

& lige før jeg humbler ud: Mathias Christensen Humblet blev sin faders efterfølger som præst,
* 24.03.1739
Venlig hilsen
regelsen

Gitte Lohmann

Hej Lis


Vi har tidligere haft Hartvig Lohman som ankom til Odense som læge i året 1631, mon ikke det er den samme Hartvig du har?

Eschel Andreas Lohmann, * 10-dec-1675, Uck, præst 1708-1743, + 20-Jul-1743, Tinglev. Christina død: 12-aug-1719, Tinglev. Hun giftedes efter hendes første ægtemands død med efterfølgeren i embedet, Eschel Andreas Lohmann  ----mon ikke at han er søn af den Friedrich Lohmann du nævner og som også var præst i Uck?

fundet på hjemmesiden http://nis-edwin.list-petersen.dk/dk_ahnen.php

Godt nytår til alle på tråden med håb om mange nye aner til os alle i det nye år :) :)

Hilsen
Gitte

Lis Klarskov Jensen

Godt nytår!

Hej Regelsen
Tak for navneregistret fra T.O.Achelis: Haderslev i Gamle Dage 1292-1626. Bøger - og en "humbel" Humble er altid god at have i hånden til den dag, hvor vi støder på den sikre forindelse til denne slægt (der er meeeeget interessant og meeeeget gammel :) . Lidt af et ynglingsemne for mig  :)

Hej Gitte
Tak skal du have. Dejligt, at du lige fik sat en sammenhæng op på "tavlen". Jeg checker.

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Christian Konstmann Autzen

Eschel Andreas Lohmann har før været fremme - blev gift med Marina Høyer, en Troels Winther efterkommer. Jeg har Eschel som sognepræst i Tinglev. De fik (mindst) en datter født 4. april 1725 - som blev gift 14. april 1741 i Bylderup kirke med Johan Hansen Low, som var sognepræst i Bylderup Bov - de fik 6 børn.

Eschel's far var Johannes Lohmann gift med Anna Magdalena Anders. Johannes var givet også præst i Tinglev, idet Eschel står opført som født i præstegården i Tinglev.

Oplysningerne har jeg fra bogen "10 generationer med rod i marsken" af Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk.

Så, hvis der er nogen som kan henføre deres rødder til børn af Eschel og Marina, så Kik i bogen !

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.