Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Lise
Du skal have mange tak for Lohmann-oplysningerne 

Venlige hilsner
lis

[Lise Østerberg Bahr]

Hej Lis.

Jeg fandt lynhurtigt også slægten indført hos Kasper Beck Hemmingsens slægtsside - hvor netop dette ægteskab mellem LOHMANN og Sallern von /Saldern ER nævnt.: OG se også.

http.//k-b-h.dk


hvor der var en masse personer fra Svendborg og Odense med BAHR navnet, men ikke vores BAHR slægt fra Flensburg (Mecklenburg) Neumünster m.fl. - så jeg har skrevet til ham og forespurgt.

Man kan vist også se Hemmingsen slægten på www.Adelby.com - hvor vi har mange generationer stående - dog har vi også fået hjælp fra Haderslev slægtsforskningsforening - for nogle år siden.

Der er sikkert mange slægtsforskere der ikke har vores grene med på deres slægtstavler, bl.a. ses også Nissen slægten her, hvor Bahr slægten fra Flensburg (og Dragør) er relateret - Tulipanhuset i Dragør,  Tante Anna, Jane Buckas  beretning om sin veninde (de var altså i familie også via Peter Andreas Ludwig Nissen) og se også Fonden - til minde om frk. Grubb og frk. Bahr.

og Biblioteket i Dragør, ved Birthe Hjort (der er afgået fra jobbet) men som har skrevet Dragørhistorie derude. Spændende.


Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

[Lis Klarskov Jensen]

Mange tak for din information, Lise 

Venlige hilsner lis

[Anne Ravnskjær]

Hej Lis

Degns bog vil jeg låne, når jeg har fået læset "Møllens røst" om Hellevad mølle. Mange tak.

Anne

[Lise Østerberg Bahr]

Here Lohmann:

Johannes LOHMANN 1646-1717, gift 1673 med Anna Magdalena Ambders, 1656-1725 gift 1673,
Barn:
Eschel Andreas LOHMANN 1675-1743 præst i Tinglev, herredsfoged i Ris hrd.

(p.s. der skal undersøges igen for Eschel Andres Lohmann) !

FAM. 1.
MARINA HOYER

FAM. 2. CHRISTINA CASPERSGAARD

FAM. 3.
SOPHIE HEDVIG LANGE.

..................................
tilbage i tiden:
Andreas Ambders 1613-1687 gift 1650 med Elsabe Carstensdatter Jensen FABRICIUS 1633-1675 gift 1650
dvs forældre til
Anna Magdalena Ambders.

tilbage i tiden:
Andreas Ambders forældre:
Anders Thomsen 1576-1624 gift med Magdalene De Bähr 1576-1661

Elsabe Carstensdatter Jensen Fabricius´s forældre er:
Gude Frydesdatter Schmidt 1595-1644 gift 1620, Carsten Jensen Fabricius 1590-1637 gift 1620
vi er inde i kæmpe store slægtsforgreninger


Magdalene De Bährs forældre:
Ludolph De BÄHR og MARINA HEINRICHS, Fa. 1:

Fam. 1:
Anders Thomsen, Rådmand i Tønder.
(7526) "Vornehmer Bürger", medlem af Fastelavns-Gildet i Tønder 1594, 1614,  (Ludwig Andresen, Fætter til Karsten Andersen. Ifølge Jesper Wind *1575.

+Catharina Ambders
Laurentz Andersen
Magadlena Thomsen
+Andreas Ambders
+Tomas Andersen
Berend Ambders


Der er også Treschow slægt + div. andre "fine" slægter.

med venlig hilsen
god aften
Lise *sterberg Bahr

[Lise Østerberg Bahr]

..............
Endvidere en sjov optegnelse (på tysk - i må selv oversætte hvis i ikke forstår tysk) - Ludolph BÂHR (der var faktisk 2 - idet en sønnesønnen Berendt DE BÄHRs ene søn også blev kaldt Ludolph DE BÄHR) også) !!

født 1600 - begraves 30. marts 1682 i Tønder.
Hans forældre var:

Berend DE BÄHR
mor:
Botel Lorentzdatter PETERSEN.


han LUDOLPH DE BÄHR var 1570 Kaufmann 1579 Mitglied des Fastnachtgelags,1591 Ratsverwandter, handelte mit Lorbeerblättern, Hohlwung, Vitiol, Diriakel "tho kranken beestern", Safran, Nelkenpfeffer, Puder, Ingwer, Rosinen, Pfeffer, Reis, Lüneburger, Spanischem und friesischem Salzm Schiesspulver, (med gotisk dobbelt s) Theer, Holz, Tuch, Stundengläsern, Eisen, Ochsen, flämischen Heringen, Einbecker-, Rostocker-, Hamburger Bier, Fischwerk usw.

Børn:
Magdalene DE BÄHR
Berend DE BÄHR
Cathrina DE BEHR
Heilwig DE BEHR (bemærk de 2 nederste staves med E i BEHR her)!.


den 2. Ludolph DE BÄHR: Var pastor, født 1620 - 1693  i Karby.


Fam. 1:
Johann Christian DE  BÄHR
Georg DE BÄHR
Ludolph DE BÄHR
Friedrich Christian DE BÄHR
Lorenz DE BÄHR
Detlev DE BÄHR
Katharina Margaretha DE BÄHR

Derefter ses

Lorenz VON MESMER-SALDERN slægt

far:
Jean Marie Aime Von MESMER
mor:
Friederike Marie Sophie VON BROCKDORF: Brockdorf slægt - tilbage senere til Günderoth slægt som nævnt tidligere af en anden dis info meddelelse, (Regelsen tror jeg - undskyld hvis jeg fejlciterer dig) ?

og igen tilbage til

CASPER VON SALDERN som jeg havde et indlæg om i går og i dag selv - se mit link.

Der ser ud til at være lidt styr på dem nu!

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Lise
Tak for indlæggene. Held og lykke med din slægtsforskning 

Venlig hilsen
lis

[Lise Østerberg Bahr]

Endvidere  TRESCHOW:

finder man (hvis det ikke er nævnt tidligere) - så hav mig forladt - forbindelse mellem slægterne:

via websiden - TOM.BRONDSTED.dk OMKRING SLÆGTERNE:

Blandt mange andre:

Brammer/Herskind/Hvid/Blackburn/ Halling/Aagaard/Haysen, de NEERGAARD  m.fl. (C. C: Hall  (Frederiksbergkredsen, Rigsdagen) og omkr. Litteratur, Videnskab, Kunst, Kultur, Politik, dennes repræsentationer ... Øhlenschläger, Ørstederne, Grundtvig, Mynster, Heiberg.

bl.a. til Godsejer og Politiker Willum Frederik Treschow - Michael Treshow  1814 -1901 og Frederikke Köes Brøndsted - der flyttede til Jernværket,  Fritzøehus i LARVIK, Norge. Virksomheden fik  1870 navnet Treschow-Fritzøe.  Stor virksomhed i Larvik.

(DDA 1889, 1948, 1994/96).

Jeg arbejder ind imellem videre med Brammerforbindelsen til Bahr slægten  - m.v. og Østerbergernes do.

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Lise
Mange tak for dit indlæg. Det ser ikke ud til at vi er i familie med Treschow-slægten. Vores fru Cathrine Treschow Samuel var kun opkaldt efter biskop Treschow, jf. denne tråd.

Venlige hilsner
lis

[Karin Andersen]

Hej på tråden


Regelsen skrev på Humble-tråden: Svar #516 Dato: Fredag 04 05 2012, 22:07 »
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.510.html   

At Magdalene Kirstine Jørgensdatter Rhodius fra Lyø blev gift med forpagter Henrik Kjær.

Mon så ikke Henrik Kjær skulle være forpagter på Haugaard Gods, Utterslev sogn på Lolland? Her optræder også Monsr. Rhodin allerede 1733. Er han den senere omtalte bror?  Er han på besøg eller bor han i nærheden? Han dør vist (vist) på Haugaard i 1749.

Så fik jeg lidt på plads på Rhode- listen – og en forbindelse mellem Lyø og Lolland.

Med venlig hilsen

Karin

Noter:


Noter:

Johan Rhode. (ca. 1670 - 1749 i Utterslev sogn).
Forpagtersken Madame Kiærs Broder, fra Haugaard på Lolland.
http://www.ftb-forum.dk/index.php/topic,1126.0.html

Nat. 1733 eod = d. 16, August
Døbt Rasmus Michelsens i Lille Utterslef JENS, baaren af Madame Stæedt fra Horslunde; Faddere: Monsr. Rhodins, Niels Lafoget paa Haugaard, Maren Zveriin, Inger Hansdatter.

Nat. 1749 den 19 Marts
Døbt Rasmus Salmagers ANNE, baaren af Jomfrue Anne Elisabeth Rhodia paa Haugaard; Faddere: Mr. Kiær, Anders Ladefoged, Karen Larsdatter.

1749 den 23. Maj
Begravet Johan Rhodius, Forpagtersken Madame Kiærs Broder, fra Haugaard, 79de aar.
http://www.ocpd.dk/mixpix/koch/Download/kirkeboger/UTT_1682_1814.txt

[Karin Andersen]

Hejpå tråden

Jeg har sammen med Vivian kikket lidt på Spliid-erne fra Randers (og Vrejlev præsten) http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,35626.0.html og den vinkel kan godt gå hen og blive ret interessant i forhold til vores Rhodiusser – og mange andre af "vores andre navne".

Heldigt for mig var det, at Peter B lige netop i dag mindede mig om dette skifte:

115 [Mette Sofie Mortensdatter Rhodius] i Viborg. 27.8.1749, fol.197, 201B.
Enke efter Claus [Henriksen] Krebs, [præst i Viborg Gråbrødre, død 9.4.1726]. A:
0) forældre [Morten Baltsersen Rhodius, præst i Viborg Gråbrødre, skifte 23.1.1716 lbnr.28 og Maren Christensdatter Dahl, død 1722]
1) søster [Eva Marie Mortensdatter Rhodius, skifte 26.6.1737 lbnr.63], var g.m. Ernst [Pedersen] Samuel, præst i Viborg Gråbrødre, [skifte 7.1.1733 lbnr.54]. B:
a Martin Ernst Samuel, degn i Øster Ulslev og Godsted på Lolland
b Cathrine Marie Samuel
c Mette Marie Samuel
d Hans Holst Samuel
e Cathrine Treschow Samuel.
2) søster [Else Marie Mortensdatter Rhodius] i Viborg, enke efter [Poul Lorentsen] Buchholtz, [præst i Almind og Sjørslev, skifte Lysgård herred gejstlig 3.2.1738 lbnr.14].
Desuden nævnes Villads Krebs, en søn af afdødes mands bror Jacob Krebs, degn i Spjellerup og Smerup på Sjælland, [begravet 3.3.1727].
Afdøde døde 15.7.1749.

Nu var det så lige, at jeg skulle have skrevet alt det ned jeg har kikket på i dag i kronologisk orden, men det gjorde jeg desværre ikke. Ad kringlede veje kan jeg dog nu påvise en forbindelse tilbage til Lene Rhode og hendes søn.

Men allerførst så har vores i skiftet nævnte Hans Samuel mellemnavnet Holst. Hvorfor nu det? Mon hans farmor Karen Nielsen Skytte (farfar Ernst Pedersen Samuel) skulle have været gift 2. med Borgmester i Nykøbing F. Hans Pedersen Holst? 

Hans Pedersen Holsts var også gift med Anne Pedersdatter Faxe (datter af Peder Hansen Faxe og Cathrine Jensdatter Bang). Deres efterkommere kalder sig Steenfeldt og gifter sig bl.a. til navnene Spliid, Deichmann, Seidelin, Schønning, en Hemmetdatter og en Bojesdatter.

En af Hans Pedersen Holsts efterkommere, Jens Hansen Steenfeldt afløser Niels Lauridsen Rus (Rhuus) (- før jan. 1694) som præst i Albæk – Voer sogne (Randers A., Støvring H.)

Niels Lauridsen Rus (Rhuus) var gift med Karen Pedersdatter Hemmet, en datter af Biskop i Ribe, Peder Iversen Hemmet. 20. jan. 1694 fik Jens Hansen Steenfeldt kaldsbrev som præst til Albæk - Voer sogne efter afg. Hr. Niels Rus. Jydske reg. 19. 380 (nr. 8. Nygårds sedler: IDnr: #360832

Lad mig vide om jeg kan have ret i, at Karen Nielsen Skytte kan have været gift med Hans Pedersen Holst? Det er jo ikke helt nok, at kunne se at det ville passe som fod i hose

Med venlig hilsen

Karin 

[Peter Berényi]

Lidt oplysning fra Sverige;

Magister Johan Rhodius, konrektorn i Aarhus - g.m. med Cecilie den 24/10 1677.
Hun var datter af Frands Nielsen Rosenberg, födt i Aalborg 8/1 1593 - 15/10 1687, kapellen i Lund.
Kilde: Lunds stifts herdaminne från 1952.

Nils Rhodius, han var prästson fra Knästorp, udenfor Lund, prästvigdes i 1711, död i 1739.
Fader: Jön Rasmusson Rhodius, prästvigdes i 1677 - död 1710 og Jöns´s hustru var datter af
Nils Ärnläus, ?ani? i Lund og pastor i Burlöv.
Kilde: Lunds stifts herdaminne från 1854 resp. 1858

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin
Det er spændende oplysninger, du har i dine 2 oplæg! Tusind tak for dem. Der sker altid noget interessant, når du går til kilderne!!! Jeg håber du vender tilbage med mere, når tid er  

Jeg skal kigge efter Karen Nielsen Skytte, om hun kan have været gift med Hans Pedersen Holst, men har ikke fundet noget endnu. Kan du sætte nærmere årstal på personerne?

Og "Robert" navnet bliver føjet til på hjemmesiden en dag - men jeg mangler en sekretær.  


Hej Peter
Tak for de interessante oplysninger om giftermålet med Sidsel Rosenberg. Jeg kender ikke så meget til hende, desværre. Du har en kilde "Kilde: Lunds stifts herdaminne från 1952." Hvad betyder mon "herdaminne" og er det en kilde, der kan lånes på biblioteket? (Tilføjet senere: Jeg har bestilt den, tak for kildehenvisning!!!)


Vedr. din oplysning om "Frands Nielsen Rosenberg, födt i Aalborg 8/1 1593 - 15/10 1687, kapellen i Lund".

Jeg har lidt andre år end du på Frans Nielsen Rosenberg: 1593-1658:

ifølge Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
Project Runeberg:
Rosenberg, Frands Nielsen, 1593-1658, Biskop, er født 8. Jan. 1593 i Aalborg og Søn af Kjøbmand Niels Jensen R. Moderen hed Karen Thøgersdatter.
Han blev Student fra Aalborg 1612...
... Han blev o. 1627 Professor i Fysik og Mathematik ved Lunds Gymnasium og udnævntes 1628 tillige til øverste Kapellan ved Domkirken i Lund og Præst i Bjellerup.
1639 nævnes han som Professor i Ethik.
1642 blev han Biskop i Viborg...
...  R. døde 10. Nov. 1658, som det siges af Sorg over de Ulykker, der ramte Landet under Svenskekrigen.

(Til nye læsere: Her er hvad jeg har samlet om Sidsel Rosenberg og hendes far Frans Nielsen Rosenberg og Johan Rhodius: http://www.klarskov.org/humble/frants-n-rosenberg.htm)

Venlige hilsner
lis

[Peter Berényi]

Til Lis,

En Herdaminne er en fortegnelse over personer som var gejstlig (http://sv.wikipedia.org/wiki/Herdaminne).
Og jeg ved ikke hvis der findes til lån på en biblioteket i Danmark, men på Landsarkivet i Lund har vi disse bögene!

Og, du har ret at jeg har läst fejl på Frands´s dödsdatum og må jeg beder om undskyld for min mistagelse!

På svenske: F.R. avled 1658 10/8, enl. gammal uppgifter av sorg och grämelse över de olyckor, som kriget med Sverige påfört hans land. (Bogens kilde var; Pontoppidan, a.a.)

Udfra Herdaminne-bogen har jeg nogle navne på barnen som du mangler i din listen.
- Hans, födt i Lund 8/9 1627, slutl. teol. lektor i Ribe, död 15/10 1687.
- Laurentius, stud. i Köbenhavn 14/5 1657.
Hvis der yderligere 2 formodede døtre.

F.R. blev inskr. ved Kbh. unvi. 1612 13/5, baccal. 1614 10/5, inskr. Wittenbergs univ. 1615 20/6 frem til 1618. Magistergraden i Köbenhavn 1623 20/5.

Hans lön fra Bjällerup og Domkirke i Lund var i form av Korn og rug samt penger til värde af 200 dlr. plus gaver fra folke. Han har betalt prästskatte i Lund, 1626-36.

Köbt borgmesteren Jöns Schults gård ved torvet, i jordebog kaldt han "professor ethicus". At han var fremtrædende og respekteret mand set i hans 1642 viser sig at være blevet kaldt til biskoppen i Viborg, indviet s.å. i Lund Domkirke af biskop Peder Winstrup, der også brugt ham til en af sine epigrammer.

[Peter Berényi]

Jeg har nu taget frem endnu Herdaminne af anden årgang og der skrev man lidt om;

Lars Nilsson Rhode (Laurentius Rhodius), egenh. Lavritz Nielssön Rhode.

Dimitterede fra Herlufsholm Skole 1640 og anges i deres matrikel väre fra Malmö.

Efter hans död ved Heredsretten i N. Åsbo sögte man efter slägting som kun väre formyndere for hans datter, meddeledes ved retten 16/6 1697, at man ikke fundet andet slägting end Jörgen Rod i Malmö og David Christensson i Ystad og tak väre disse oplysninger ved man at han tilhört Malmöslägten Roed (Rod) og väret sön af handl. i Malmö, ridfoged Niels Lauritsen Roed og hans hustru Ellene Jensdatter (Datter af pastor Jens Lauritsen i Brönnestad).

L.N.R. g.m. 1:e Helena Pedersdatter fra Flensburg, hun var 40 år gammel. Ägtenskapet var barnlöst!
2:e Maria Hacksdotter Skougårdh den 1668 4/2 på Fulltofta gård. Hendes bror; David Hackson Nerman. Maria död 1681 28/7 i N. Åsbo og var datter til arrendatoren Hack Sörenssen, hun arvd Matteröds gård i Vankiva Sogn.

Barn;
Elna (Ellena, Helena) Rodhe, 1670 - 1711.
Niclas eller Nils Rhod (Rod, Roth)
Hack Rodhe (Haccius Rhode, Haqvin Rohde) Överstelöjtnant, ? - 1751.

Det fremfor i bogen at slägten kaldt i flere forskellige måde; Rhod, Rhode, Rhodius, Roed etc.

Noget samband mellem Malmöslägten og den fra Landskrona via Uddevalla, halländsk-skånska slägten Rodhe synes ikke findes.

[Karin Andersen]

Hej på tråden

Hvor spændende at kikke ind på tråden i dag. Tusind tak 

Jeg iler med årstal mv. til de personer jeg nævnte i svar nr. #820

(Bemærk  at en del af årstallene er klippet fra nettet. Kilder: Udover Nygårds sedler, bla. http://bjørnholt.net/p/15424.htm http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,35626.0.html

"Men allerførst så har vores i skiftet nævnte Hans Samuel mellemnavnet Holst. (marts 1726- ) Hvorfor nu det? Mon hans farmor Karen Nielsen Skytte  (juli 1661-april 1706) (ups! far Ernst Pedersen Samuel (dec. 1687-8. dec. 1632)) skulle have været gift 2. med Borgmester i Nykøbing F. Hans Pedersen Holst? (ca. 1635 -)

Hans Pedersen Holst (ca. 1635 - ) var også gift med Anne Pedersdatter Faxe (ca. 1635 -) (datter af Peder Hansen Faxe (8. nov. 1611  i Roskilde - 14. marts 1689 i Pedersborg) og Cathrine Jensdatter Bang (?).
(Indsat: Hans Pedersen Holst var også gift med Cathrine Bagge)
Deres efterkommere kalder sig Steenfeldt og gifter sig bl.a. til navnene Spliid, Deichmann, Seidelin, Schønning, en Hemmetdatter og en Bojesdatter.

En af Hans Pedersen Holsts efterkommere, Jens Hansen Steenfeldt med tilknytning til Borødgård vest for Sorø. (f. 4. juli 1669- d. 10. juli 1743) afløser Niels Lauridsen Rus (Rhuus) (- før jan. 1694) som præst i Albæk – Voer sogne (Randers A., Støvring H.).

Niels Lauridsen Rus (Rhuus) (ca. 1660 – 1693) var gift med Karen Pedersdatter Hemmet (ca. 1660 - ), en datter af Biskop i Ribe, Peder Iversen Hemmet. D. 20. jan. 1694 fik Jens Hansen Steenfeldt kaldsbrev som præst til Albæk - Voer sogne efter afg. Hr. Niels Rus. Jydske reg. 19. 380 (nr. 8. Nygårds sedler: IDnr: #360832

Tusind tak Peter for de nye Rhoder – jeg glæder mig til at hitte ud af hvor de hører til mellem alle vores Rhoder.

(Lis: Det er jo nok egentlig samme navn, men jeg skriver også Frands Nielsen Rosenbergs datter som Cecilie Frandsdatter Rosenberg.)

Jeg vil nærstudere de nye oplysninger

Med venlig hilsen

Karin

[Peter Berényi]

Lars Nilsson Rhode
"Prästerna ville inte försvenskas" Kilde: "Populär historia" Publicerad 24 mars, 2004. (http://www.popularhistoria.se/artiklar/prasterna-ville-inte-forsvenskas/)

Genom fredsfördraget i Roskilde 1658 blev Skåne och Blekinge svenska provinser efter att ha tillhört Danmark. För kyrkans del innebar skiftet att prästerna var tvungna att anpassa sig till svenska seder och svenskt gudstjänstbruk. Tidigare forskning har ofta betonat att försvenskningen av landskapen var snabb och relativt problemfri. Men inom kyrkan gick anpassningen inte fort och lätt. Loka-la avvikelser förekom ända fram på 1700-talet. Prästerna trotsade sin nye svenske biskop, Canutus Hahn, och lät integreringen ta tid eftersom det löfte de avgett i samband med nations-skiftet endast talade om att de "efter handen" skulle inrätta sig efter det nya.

Det dröjde till 1680-talet innan Skånelandskapen på allvar integrerades med Sverige. Under mellantiden rullade allt på i gamla hjulspår och danska kyrkoseder och danskt guds-tjänstbruk tillämpades allmänt. Detta var dock inte alls anmärkningsvärt. Det normala förhållandet på 1600-talet var att en erövrad provins fick behålla sin egenart i en löst sammanfogad konglomeratstat. Förändringen kom med det svenska enväldets in-förande 1680 och en ny småländsk prelat på biskopsstolen i Lund. Nu ökade trycket på Skåneprästerna att överge sin danska kyrkoordning.

Nu var det också slut med besöken

i den närliggande forna huvudstaden. Köpenhamnsresor blev förbjudna 1683 och danska psalmböcker och katekeser belades med importförbud. En kyrklig järnridå drogs ned i Öresund.

Brott mot reglerna kunde få nog så allvarliga konsekvenser. Kyrkoherden i byn Kyrkheddinge utanför Lund blev avsatt efter att ha hälsat på några släktingar i Köpenhamn. Den traditionella bilden av den så kallade försvenskningen bygger i stor utsträckning på de rapporter som präster och prostar skickade in till biskopen. Då berättade man gärna att allt gick väl och man berömde sig av de stora framsteg som gjorts med att lära barnen läsa svenska. Biskopen vidarebefordrade okritiskt uppgifterna till kungen, han skrev till och med att den svenska mässan var införd i Lunds domkyrka, trots att domkyrkokaplanen bevisligen pre-dikade på danska fram till år 1684. Till och med biskopen förskönade alltså rapporteringen.

Om man nu går djupare ner i materialet och använder andra källor än prästernas tendentiösa rapportering blir bilden av försvenskningen betydligt mer nyanserad. Det visar sig att det inte var så lätt att förändra kyrkoseder och guds-tjänstbruk.

Användandet av vaxljus är ett konkret exempel på den utdragna processen. Den danska traditionen att använda vaxljus på altaret förbjöds i och med övergången till svensk kyrkoordning. Men vid en granskning av räkenskaper och kyrkornas inventarieförteckningar framkommer mycket som tyder på att vaxljusen fortsatte att brinna i de skånska kyrkorna långt efter det att de hade blivit förbjudna. Prosten Lars Nilsson Rhode tände till exempel själv 1686 de för-bjudna altarljusen i Riseberga kyrka i norra Skåne. Hade detta kommit till biskopens kännedom hade säkert den prosten blivit avsatt.

Biskop Hahn lät i början av 1680-talet trycka upp en stor mängd svenska katekeser, ABC-böcker och psalmböcker. Det var meningen att dessa skulle spridas till alla kyrkor och församlingar i stiftet. Lokalt vägrade man emellertid att ta emot de nya böckerna och boktryckaren i Malmö blev inte av med mer än halva sitt lager. Enligt inventarieförteckningarna behölls danska böcker in på 1700-talet och lokalt var man säkert inte främmande för att använda dem.

När de nya svenska biblarna skulle distribueras till för-samlingarna år 1689 hade biskopen stora svårigheter med att få tillbaka de danska, som skulle säljas vidare till Danmark. Prästerna ville helt enkelt inte byta ut sina Heliga skrifter på danska. Prosten i mellanskånska Stehag, Olof Patersen, gömde undan en dansk bibel. Detta har kommit fram i några lokalt bevarade kvittenser. Biskopen upptäckte aldrig tilltaget. Hade han gjort det, skulle med största sannolikhet Patersen ha fått lämna sin post.

Den svenska katekesundervisningen påbörjades

också i början av 1680-talet. Det var en stor folkuppfostrande insats som gjordes, läskunnigheten ökade markant på några år. Prästerna levererade katekeslängder till domkapitlet i Lund och fastän antalet läskunniga kanske ibland är överdrivet, så har detaljer i längderna kunnat styrkas vid en jämförelse med annat lokalt käll-material. Intresset för att lära sig den svenska katekesen var dock inte särskilt stort bland bönder och allmoge. Därför införde myndigheterna böter för dem som uteblev från undervisningen.

Uniformitetsinspektor Per Tingberg fick resa runt i Skåne och samla in böter för försummade läsmöten. Hans bötesbok finns fortfarande kvar i Landsarkivet i Lund och är spännande läsning. Här kan man få en god inblick i lokala protester mot myndigheterna. Enligt katekesen och hustavlan var överheten insatt av Gud och befolkningen var skyldig att lyda – men så undfallande var inte den skånska allmogen. Man protesterade högljutt när inspektorn kom, och försökte lura iväg honom till en annan församling. Klockarna och församlingens kyrkvärdar har ofta på ett knaggligt språk nedtecknat sina protester i omfångsrika kvittenser, som ännu sitter inklistrade i Tingbergs bötesbok.

Olika typer av lokalt källmaterial kan alltså ge en dju-pare förståelse av vad som hände efter det att Skåne hade blivit svenskt. Prästerna tog ofta befolkningens parti gentemot de regionala myndigheterna och kände sig mer lojala nedåt än uppåt. Många äldre kyrkoseder och danska böcker fanns under lång tid kvar i församlingarna.

Stig Alenäs disputerade tidigare i år på avhandlingen Lojaliteten, prostarna, språket – studier i den kyrkliga "försvenskningen" i Lunds stift under 1680-talet.

[Peter Berényi]

Lidt nye oplysning om Jön Rasmusson Rhodius og hans familien.

Kaldt også; Jens Rasmusson Rhydius.

Präst (1677-1710) i Knästorp og Tottarp, Skåne, Sverige - under skånske kriget; (På svenske) Prästgården härjad, liksom församlingen. Han berättar 1697 att att hans hustrus egendom bortrövades av fienden och resten brändes upp då danskarna antände Lund i augusti 1678. Prästgården förföll under kriget och nedrevs efter slaget vid Lund då han hade haft 100 finnar inkvarterade i 14 dagar. Kilde: Lunds stifts herdaminne fra 1954.

Hans hustrus foräldrer; Niels Jörgensen Ærylæus födt den 1 jan. 1564 i Aalborg og hustru Maren Jensdatter Svaning. Datter af Jens Laugessön, död ca 1608 og Dorothea Hansdatter Svaning
födt 1561. Kilde: Lunds Stifts Herdaminne fra 1947.

Samt hans sön; Nils Rhydius (1679–1738), nådårspräst i Väsby ?-1723 och häradsprost i Kvidinge, 1725–28. Nils´s skjold: Ett lågande hjärta på ett altare under en nedåtstrålande stjärna. Hjälmprydnad: En stjärna. Kilde: Lunds domkapitel.

[Peter Berényi]

Glemt lidt at skriver;

comminister herr Nils Rhodius (Rhydius, Rydius) g.m. jomfru Anna Sophia Liebman den 28/4 1736 i Norra Mellby, Skåne, Sverige.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Peter
Du skal have tusind tak for de mange oplysninger om Frands Nielsen Rosenberg og hans børn  Jeg lægger dem på hjemmesiden.

Det lyder spændende med dine oplysninger om svenske Rhode/Rhodius og 1600-tallets bødepolitik.

Tak for links og kildeangivelser til bøger. Det er en stor hjælp!!!


Hej Karin
Det var pænt af dig at sætte årstal på dit forrige indlæg, og det hjælper meget i eftersøgningen. 
Jeg har ikke fundet nyt endnu om Borgmester i Nykøbing F. Hans Pedersen Holst, som du nævnte. Der står lidt om ham i Hjelholt, Holger: Falsters Historie I-II. 2 bind. Lolland-Falsters Stiftstidendes Bogtrykkeri, Nykøbing F. 1934-35. Og der står mange personalhistoriske informationer fra Middelald. til slutn. af det 18. årh.

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej

Christian Ferdinand Andersen Vedeby, blev udlagt som barnefader i 1856: se ops. 47 i Rudkøbing
1845-1864, pigen Else Cathrine Bay - fra Marstal, 26 år. (Marstal ops. 66, 1826-1832) - barnet døbt
Lorentz Larsen Bay Wedebye.

[Christian Konstmann Autzen]

Vedrørende Dorothea Hansdatter Svanning har jeg jeg følgende aner til hende (nok oplysninger, som jeg muligvis har via Svend Jacobsen):


1.   Dorthe Hansdatter Svanning, født 2. marts 1561 i Ribe.
   
   Hun blev gift med Jens Laugesen, født ca. 1545, død efter 1608.
   
   Jens var tolder i Ribe.

Forældre

2.   Hans Svanning, født ca. 1500 i Svanninge, død 20. september 1584 i Ribe.
   
   Hans - der var tugtemester for prins Frederik (II) fra 1541 til 1552 - var dekan i Ribe fra 1547.
   
   Han blev gift med Marina Sørensdatter Stage.

            Børn:

        1.   i   Dorthe Hansdatter Svanning, født 2. marts 1561 i Ribe.  Hun blev gift med Jens Laugesen.

            ii   Marine Hansdatter Svanning, født 21. februar 1562 i Ribe, død 29. juli 1578 i Ribe.  Hun blev gift med Anders Sørensen Vedel, født 9. nvember 1542 i Vejle, død 13. februar 1616 i Ribe.
            
            Anders var kgl. historiograf samt kannik i Ribe.

3.   Marina Sørensdatter Stage, født ca. 1539 i Ribe, død 4. juli 1615.

Bedsteforældre

6.   Søren Jacobsen Stage, født ca. 1509, død 20. juni 1577 i Ribe.
   
   Søren var borgmester i Ribe.
   
   Han blev gift med Anna Sørensdatter Klyne.

            Børn:

        3.   i   Marina Sørensdatter Stage, født ca. 1539 i Ribe, død 4. juli 1615.  Hun blev gift med Hans Svanning.

7.   Anna Sørensdatter Klyne, født omkring 1520 i Ribe, død 13. juni 1575.

Oldeforældre

12.   Jacob Stage, født omkring 1480 i Thy.
   
   Jacob var bosat i Thy.
   
   Han blev gift med Maria Borre.

            Børn:

        6.   i   Søren Jacobsen Stage, født ca. 1509, død 20. juni 1577 i Ribe.  Han blev gift med Anna Sørensdatter Klyne.

13.   Maria Borre, født omkring 1485.

14.   Søren Klyne, født omkring 1490/1500.
   
   Søren var borger i Ribe.

            Børn:

            i   Jens Sørensen Klyne, født omkring 1535, død 23. april 1565.  Han blev gift med Marine Christensdatter, født omkring 1540, død 1600.
            
            Marine Christensdatter levede som enke sine sidste år i stor fattigdom - fra 1593 skrives direkte, at hun levede i "sygdom, armod og elendighed"; hun modtog årligt en ½ rigdsdaler fra armekassen og en ½ rigsdaler var en velgørenhedsfond.  .

            ii   Karen Klyne, født omkring 1540.  Hun blev gift med Peder Krag, født omkring 1535.
            
            Peder var borger i Ribe.

        7.   iii   Anna Sørensdatter Klyne, født omkring 1520 i Ribe, død 13. juni 1575.  Hun blev gift med Søren Jacobsen Stage.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Dejligt, at du bringer denne familie op. Præsten i Rudkøbing noterede, at Christian Ferdinand Andersen Vedeby, blev udlagt som barnefader i 1856 ved dåben af barnet Lorentz Larsen Bay Wedebye den 9. maj 1856 - Note i kirkebog: "Forældrene ægteviede samme dag som Barnet døbtes." Mange tak for oplysningerne 

Jeg har nogle flere oplysninger om efterslægt fra en efterkommer af Christian Anders Ferdinand Wedebye /Else Cathrine BAY på http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/christian-a-f-wedebye.htm

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Christian
Og det er lige så dejligt at få lidt Svanning/Svane-familie! Mange tak for oplysningerne 

Min ane er borgmester Hans Knudsen Svane, og jeg har fundet lidt på aner.svaner.com, så jeg er meget interesseret, hvis du har flere oplysninger om Svanerne.

Venlige hilsner
lis

[Laila Olsen]

Jeg har også et par børn til Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage nemlig:
Jens Hanssøn Svane død før 1605
og
Anna Hansdatter Svaning - hvor nedenstående er sakset fra Horsens kommunes hjemmeside:

* Ribe 18/10 1573
† Horsens 9/10 1637

Fra Horsens komm. hjemmeside:
Anna Hansdatter Svane blev født i Ribe. Hendes forældre var den kongelige historiograf og ærkediakon Hans Svanning (1503-84) og Marine Sørensdatter Stage (1539-1615).

Anna Svane voksede op i et hjem, der som følge af faderens virke må have været præget af åndelige og intellektuelle sysler. Et godt vidnesbyrd om hjemmets særlige karakter består i, at næsten alle hendes brødre fik en universitetsuddannelse, og at hendes søstre blev gift med professorer, præster, en rådmand og en foged. I 1590 indgik hun i Ribe ægteskab med købmand, borgmester Hans Olufsøn Riber, der også stammer fra Ribe og var søn af Oluf Pedersen Staby og Else Svendsdatter Neb. Hun var formentlig temmelig ung, da hun stod brud. De af hendes søstre, som vi kender både fødselsår og vielsesår for, var kun 15 og 16 ved ægteskabets indgåelse. Det var ikke usædvanligt for piger fra dette sociale lag. Denne alder anbefaledes da også af Luther for at hindre førægteskabelige seksuelle forbindelser.

Anne Svane satte bosatte sig i Horsens, hvor ægtefællen var borgmester. Han havde allerede i en årrække drevet købmandskab her, hvor hans søster Anne var gift med byens anden borgmester. Anne Svane var borgmesterkone i alle de 25 år hendes ægteskab varede. Ægteparret fik syv børn, hvoraf to døde som spæde. Datteren Anne (født ca. 1596) blev gift med den senere borgmester i Horsens, Ernst von Baden. Sønnen Oluf blev selv borgmester i Horsens, og datteren Else (født ca. 1601) var gift tre gange, alle gange med en præst, mens sønnen Anders døde ung. Endelig blev Anne Svane mor til den berømte professor og biskop over Sjællands stift, Hans Hansen Svane (født 1616). Han var en af de fremtrædende mænd på stændermødet i 1660, forud for Enevældens indførelse. Anne Svane indgik i det netværk, som i tiden efter Reformationen udgjordes af landets rigeste og mest magtfulde borgere og veluddannede gejstlige. Hun var led i en lang kæde af selvbevidste og protestantiske borgmesterfamilier. Hendes morforældre og svigerforældre var borgmesterpar, hendes svigerinde borgermesterkone, en søster giftede sig med en rådmand, og hun selv blev mor til en borgmesterkone og til en borgmester.

Efter sin mands død vedblev Anne Svane at drive købmandsskab og forvalte parrets mange ejendomme i Horsens, Da Jylland var besat under Kejserkrigen 1627-29, rejste hun bort og opholdt sig bl.a. sønnen Hans, der i 1628 studerede i Franeker i Friesland. Efter sin tilbagekomst stiftede hun i omsorg for kvinder, der var langt dårligere stillet end hun selv, i 1631 en bolig for tre fattige enker. Huset kaldes endnu Svaneboligen og ligger i gaden Fugholm. Enkestiftelsen var den første af sin art i Horsens og en af de første i Danmark. Også på anden vis satte Anne Svane sig et minde. I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På epitafiets ses hendes forældre, ægtefællen, Anne Svane selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn. Fremstillingen af børnene viser, at det må være malet før 1614. Med epitafiet, der så klart refererer til Horsens bys fremmeste borgerskab og dets lærde aner, markerede Anne Svane og hendes familie både deres fromhed og deres slægts- og selvbevidsthed. Anna Svane døde i 1637.

Udarbejdet af Kathrine Pedersen.

[Regelsen]

Hej Lis

Wedebye: Carlo - maskinmester flere steder - søn af lokomotivfører Lars.

1966 - Tilsynsmester E.L.B.Wedebye i Odense (Arbejdstilsynet)

1966 - Sekretær Jørgen Walter Bay Wedebye (Økonomiministeriet)

1992 - Thorkild Bay Wedebye ( Økonomiministeriet)

1948 - A.L., Slagelse - lokomotivfører, * 25.05.1889

1948 - Lokomotivfyrbøder, Kbh. G.;  E.L.B. Wedebye, * 16.11.1921

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Laila
Du skal have mange tak for dit fine fund af børn til Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage!!! 


Hej Regelsen
Mange tak for indlægget Det er nogle specielle oplysninger om Wedeby-slægten, du har her. Hvad er kilden?

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej Lis

66 & 92 = Hof & Stat

48 = De Danske Statsbaners Tjenestemænd -

NB. Jørgen er også anført i Juridisk økonomisk Stat 1981

Overlægen på Fyn: Inger M.; D.D.L. 1982

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Dejligt  tak for kilderne til Wedebye-slægten!!!

Venlige hilsner
lis

[Anne Ravnskjær]

Jeg ved ikke om ham her har interesse, og jeg orker ikke at finde ud af det.

fra:
Jonge, Nicolai (1783/1945)
Om St. Annæ Øster-Qvarteer i: Jonges bøger om København. Bind 2, kap 10 .... side 309-310
Selskab for Dansk Kulturhistorie
Gyldendal København 1945
Birgit og Martin Henriksens hjemmeside, den 01.06.2012: www.h58.dk

9. Professor Hermann Treschow, fød 11. Decemb. 1739 paa Waage i
Guldbrandsdalen i Norge. Aar 1759 blev han Alumnus paa Borkens Collegium.
310 Anden Bog. Tiende Kap. Om St. Annæ Øster-Qvarteer.
Derefter reiste han udenlands i Tydskland, Frankerige og Engelland. Efter sin
Hiemkomst blev han Professor Theologiæ Ordinarius ved Universitætet i
Kiøbenhavn Aar 1773. Efter eet Aars Forløb blev han Aar 1774 den 11. May
kalden til at være Sogne-Præst ved den Danske Garnisons Meenighed i
Kiøbenhavn.

mvh

Anne