Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel

[Lis Klarskov Jensen]

Hovedsagen er måske nok i god mening:

hvor forfattere har fjernet det meste af indholdet i sine egne indlæg midt i en tråd

.... man kan jo ikke læse det, der er fjernet 

- og man ved måske ikke, hvor man skal finde det, for man ved ikke hvad der stod oprindeligt, for det er jo væk 

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej igen Karin

Og nu da vi ikke kan tilføje noget i mit svar 406 ovenfor, får I det hele igen igen:

Vedr. præstekonernes præstemænd i Wiberg, se Wibergs præstehistorie online på http://tom-stryhn.com/svwiberg/windex.php.

Numrene i Wibergs præstehistorie henviser til sogne-nr. og præstens nr. i præsterækken:

Side 65: Humble, Marie Christensdt. Skifte 1693 d. 11.12 (præstens nr. hos Wiberg 1063,9, dvs.  ~ Anders Madsen Beske, præst i Slemminge og Fjelde sogne, Lolland Falsters Stift.)

Side 132: Rhod, Lisbeth Povelsdatter. Dt. af No. 5., skifte 1654 d. 7.9. (præstens nr. hos Wiberg 579,7, dvs. Jacob Sommer i Karlebo sogn, Frederiksborg amt, Sj. Stift ("afsat 1642 formedelst Utugt")

Side 134: Rhode, Anne Marie. Overlev. ham. (præstens nr. hos Wiberg 1055,9 dvs. Christopher Eriksen Lynow af Ørslev-S. i Slagelse sogn. Student Roskilde 1688.)

Side 135: Rhode, Dorthe Pedersdatter, ~ 1694 d. 2.1. Død efrer 1711 (præstens nr. hos Wiberg 1149,11, dvs. Christian Stephan Widsted, død 1709, Sønderup - Nordrup sogne, Sorø amt.)

Side 174: 5. Svane, Anna Margrethe, skifte 1705 d. 15.9. 2. og 3. hustr. se 877,9 (præstens nr. hos Wiberg 174,5 dvs. Lambert Andersen Guldager, Bølling- Sædding sogne, Ringkøbing amt, Ribe stift.)

Side 144: Schytte, datter af Spr. Hans Mariager, Dalby T. Overlev. ham? (præstens nr. hos Wiberg 686,4 dvs. Knud Nielsen Nordrup eller Ørn, død 1606, Kongsted sogn, Prøstø amt.)

Side 146: Schytte, Anne Nielsdatter (præstens nr. hos Wiberg 1003,1 dvs. Hans Jensen (o. 1633), sognecapellan i Simested - Hvam - Hvilsom sogne, Viborg amt.)

Side 148: Sadolin, af Horbelev (præstens nr. hos Wiberg  1152,10 dvs. Hans Clausen sidenborg (fra Viborg?), død 1728, ~ formanden Hans Hansen Sadolins datter, Taagerup - Thorslunde sogne, Maribo amt.)

Side 148: Schytte, Jacobe Christensdatter. Dt. af Dr. Med. Chr. S. i Ålborg og Marg. Grubbe, dbt. 1634 d. 9.2. (præstens nr. hos Wiberg 1255,6, dvs. Jørgen Jacobsen Møldrup, o. 1641, Vadum sogn, Ålborg amt.)

Side 149: Sidenborg, Anna Jacobsdatter, ~ Dt. af Assessor i Commercekollegiet Jac. S. og E. efter amtsskriver i Vordingborg amt Franche. 1. Mette Mandix. (præstens nr. hos Wiberg 1360,11, dvs. Hans Hansen Sidelmann, g. 1. gang med Mette Hansdatter Mandix, Vordingborg - Kastrup, Præstø amt.)

Der er mere at læse om præsterne - og evt. formænd, eftermænd på http://tom-stryhn.com/svwiberg/windex.php.


Jeg er Tom Stryhn evigt taknemlig for online-præstehistorien på hans hjemmeside - og det er biblioteksvæsnet sikkert også  

- Jeg har ikke tygget mig igennem dine skifte-billeder endnu, men det jeg har set er rigtig spændende, ikke mindst familierelationerne. Der er mere end meget at hente. Dejligt, at du tog til Viborg!!!

Venlige hilsner
lis

[Karin Andersen]

Hej på tråden.

Tusind tak for "tilføjelserne" til listen.

Jeg tager lige en lille tænkepause se her:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,6818.0.html

og overvejer hvordan jeg lige tackler den.

Mange hilsner

Karin

[Karin Andersen]

Hej igen.

Lige kort:

Du har spørgsmålstegn efter fra Viborg. Nu må du ikke hænge mig op på dette, men jeg mener helt bestemt at jeg så Sidenborg navnet i skifteprotokollen i Viborg og en Hans Sadolin er jo nævnt i "vores" skifter:

Side 148: Sadolin, af Horbelev (præstens nr. hos Wiberg  1152,10 dvs. Hans Clausen sidenborg (fra Viborg?), død 1728, ~ formanden Hans Hansen Sadolins datter, Taagerup - Thorslunde sogne, Maribo amt.)

Hilsen Karin

[Karin Andersen]

Hej på tråden .

Jeg har med mit mere eller mindre gode udsyn kikket lidt i "Christians" kirkebog nu jeg havde den fremme - njeejjj det er nu ikke helt rigtigt for jeg kikkede i den der dækker 1673 - 1716. Ville lige se om jeg kunne få øje på noget til dig, men det ser lidt sløjt ud. Det eneste jeg kan se i perioden er denne, men du ved jo det med skriften så hun er et måske: Opsl. 199. 1690. En Anne Ousens begravet (øverst til højre).

Til gengæld fandt jeg lidt til os andre - nogle af dem er jeg sikker på men også her er der spørgsmålstegn - så Lis, når du har tid vil jeg gerne "låne" dit falkeblik:

Åbenrå A., Rise H., Åbenrå 1673 – 1716.
Læst fra 138 – 247.
Opsl. 142. Dom 18 Trinit 1690. Peter Rodilsen? og Anne Marie Samuel
Opsl. 144. 21. aug. 1694. Joh. Holling og Cathrin Rodin
Opsl. 155. 10. okt. 1712. Mogens/Magnus?? Jansen Friis og Margrethe Rhodius
Opsl. 159. 1. okt. 1716. Viet Hans Caspar Rhode og Margarethe Mollein??? Mallrin??
Opsl. 171. 1680. Marcus Ruehs kind begravet.
Opsl. 188. 1684. Peter Louhrans Rohed??? Xxxxxx begravet.
Opsl. 198. Marick Roh?d?ius??? begravet.
Opsl. 201. 8. dec. 1692. Heinrich Rode Stadsmusikant.

Med venlig hilsen

Karin

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Karin

- Tusind tak for din interesse for min sag; men desværre, denne Anne Ousen er (nok) ikke interessant for mig; men det kunne den være for Outzen slægten, altså med O.

Jeg tjekkede så lige den artikel som Carl Langholz havde i Personalhistorisk Tidskrift i 1984 om slægten Outzen/Rostgaard, og her var hun ikke med. Svend Jacobsen var så venlig at oplyse mig om denne artikel - i forbindelse med at jeg søgte efter aner til min svogers datters mand, en Outzen.

Men ellers - det startede jo med, at de kaldte sig Ouzen (efter en Owe og hvor så sønnen hed Owsen/Ousen), og det blev så i starten af 1600-tallet til Outzen (går jeg ud fra !). Og "de" er så Ousen fra Roost/Roostgård i Arrild sogn; og en aflægger (en jomfu) giftede sig så ind i Havervad i Brøns sogn, så også her er der Outzen slægt. De herredsfoged-familier forstod jo at holde en vis stand, og fandt egnede emner til deres sønner og døtre, herunder også til herredsfogeden i Slogs herred, på Hajstrup.

Og Outzen og Autzen skulle ikke have noget med hinanden at gøre - hvor lidt mærkeligt det end kan se ud.

Og så kunne I måske få udbytte af også at se i kirkebogen for Uge sogn/Tinglev sogn, jævnfør denne præst Johannes Lohmann (1600-tallet) - og han har givet fået et antal børn, som så efterfølgende har spredt sig, måske endog til Ribe-kanten. Der må jo være en årsag til, at Aabenra pludselig er "fyldt" med emner i den slægt.

PS: Min kone har bestilt tid hos øjenlægen til mig - nye læsebriller kunne givet hjælpe på mit udseende !

Hilsen - og igen tak

Christian

[Karin Andersen]

Hej Christian

Hun forkæler dig vist - din kone Nye briller, det er jo en guds velsignelse. Jeg er helt sikker på at du kommer til at se (næsten) lige så godt ud mig. Thi, hiiii

Kikker du i mit forrige indlæg vil du se, at jeg jo forhåbentlig? fandt nogen der kunne blive interessante for os.

Som du jo ved har jeg muligvis spildt en masse krudt anden sammenhæng, men jeg er pt. ikke færdig med at kikke i "din" kirkebog fra Aabenraa. Jeg kan måske vride noget mere ud af den - hvis jeg nu pudser mine briller.....

så Uge sogn/Tinglev sogn "ligger i kø". Jeg har også gang i noget andet spændende.

Lige til orientering Lis, så er jeg gået i gang med at "oversætte" nogle af billederne fra Viborg.

Jeg har "oversat" billed 055 - 056 (=057-058-059) billed 060 (=62) 070

Med venlig hilsen

Karin

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Christian
Ja, der findes nok en del slægter ved navn Lohmann, der er kommet fra Holten og nordtyskland og er vandret nordpå. Jeg har set dem især i Ribe-området og Åbenrå-området i kilder og sekundær-kilder.

Hej Karin
Dejligt at du kigger på skifterne, tak skal du have. Jeg har været bortrejst. Og ser at du har gang i den! 

Jeg er stort set enig med dig i din læsning (af en utydelig skrift) ovenfor af kirkebogen for Åbenrå A., Rise H., Åbenrå 1673 – 1716.
Læst fra 138 – 247.
Opsl. 142. Dom 18 Trinit 1690. Peter Rodilsen? og Anne Marie Samuel
Opsl. 144. 21. aug. 1694. Joh. Holling og Cathrin Rodin ?
Opsl. 155. 10. okt. 1712. Mogens/Magnus?? Jansen Friis og Margrethe Rhodius Rhodie?
Opsl. 159. 1. okt. 1716. Viet Hans Caspar Rhode og Margarethe Mollein??? Mallrin?? Mallin?
Opsl. 171. 1680. Marcus Ruehs ?kind begravet.
Opsl. 188. 1684. Peter Louhrans Rohed??? Xxxxxx Ericsens Kind? begravet.
Opsl. 198. Marick Roh?d?ius??? begravet. Dåb nr. 22: Marie? xxxxx
Opsl. 201. 8. dec. 1692. Heinrich Rode Stadsmusikant.

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej allesammen  

Her lidt højtlæsning for dem, der ikke har denne uundværlige bog stående i biblioteket:

"Samlede Efterretninger om Viborg", 1779 (fotolitografi 1977) af Andreas Christian Krog.

På side 177-178 om præsterne i Viborgs Graabrødre: Rhodius, Krebs og Samuel:

"VIII. Mag. Morten Rhodius, født i Roeskilde 1643, var først Feldtpræst. 1681 Sognepræst til Graaebrødre eller Nørre-Sogns Kirke i Viborg. 1682 Magister. Han var først Sognepræst tilligemed Hr. Jacob Ulliz, men efter hans Død beholdt han efter Kongelig Benaadning Kaldet aleene, imod at holde en Kapelan pro Persona. Der fortælles, at denne Mag. M. Rhodius (da han søgte Kong Friderich den Fierde om Succession for hans Svigersøn Mag. Claus Krebs, da Kapelan pro Persona i Kaldet) skal have rost sig af for Kongen, at han, medens han var Feldpræst, havde haft den Naade at spise med hans Sal. Hr. Fader, Kong Christian den Femte, paa en udbredet Kappe. Efter deres mundtlige Beretning, som personlig havde kiendt ham, har han haft Gaver at omgaaes i Føielighed og Eftergivenhed. Men at han For Resten har været af et Maadelig Judicium, derom vidner i særdeleshed et Skrift, som man endnu har efter ham under Titul. Corpus Christi, (dvs.) Christi Legeme, hvilken Titul viiser, at han ei giør Forskiel mellem Corpus Politicum og Eccleasticum Ecclesiasticum. Han døde her i Viborg 1716 d. 23. Januarii i sin Alders 73 Aar, og hans Præsteembedes 45 Aar."

Fortsættes i næste nummer: Claus Krebs og Ernst Samuel.


Venlige hilsner
lis

[Karin Andersen]

Hej Lis.
Tusind tak. Spændende. Jeg undlader, at sætte mit større indlæg ind her. Afventer resten af "historien". Så vi kan få det til at stå rimeligt samlet. Med venlig hilsen Karin

[Regelsen]

Hej Lis

< Eccleasticum> der står : Ecclefiafticum

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Joh, det gik lidt stærkt. Tak for rettelsen. 

Der skal stå "Ecclesiasticum"  og ikke "Eccleasticum" - jeg manglede en stavelse - (og betyder "det kirkelige"). Det er skrevet med gotiske, små trykte bogstaver, hvor  lille s kan skrives med s eller f-lignende bogstav. Derfor ser det ud, som om der står Ecclefiafticum.

Se også bogens side 191, 4. linie fra neden: "Philosophicum" eller "Philofophicum" (med gotiske bogstaver). Der er flere af slagsen på http://digbib.bibliothek.uni-augsburg.de/31/pdf/02_XII_05_2_0331_10_1080.pdf.

Undskyld, jeg var lige nødt til at undersøge det, for man ved jo aldrig hvor rutinen begynder og hjernen slutter! (Husk - jeg er af præsteslægt  - nå, spøg til side).

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hermed fortsættelsen af "Samlede Efterretninger om Viborg", 1779 (fotolitografi 1977) af Andreas Christian Krog.

På side 177-178 om præsterne i Viborgs Graabrødre: Rhodius, Krebs og Samuel:


"IX. Mag. Krebs, var tilforn 5te Lecties Hører i Viborg Skole. 1712 Kapelan pro Persona hos hans Svigerfader Mag. M. Rhodius. 1716 Sognepræst til Nørre-Sogns Kirke i Viborg. Døde 1726 d. 9. april i sin Alders 48 Aar. Han har haft gode Studeringer, ført sit Embede vel, og bliver rost for Fromhed og Retsindighed i sin Vandel.

X. Hr. Ernst Samuel, fød i Nyekiøbing paa Falster, hvor hans Fader var Borgemester, var først Kapelan til Nørre-Sogns Kirke og tillige Cantor ved den Latinske Skole i 2 Aar. Blev siden residerende Kapelan i Randers, og derfra 1726 kaldet til Sognepræst til Nørre-Sogns Kirke, hvilken Kirke han i den store Ildebrand 1726 ved egen berømmelig Fliid reddede, og overgav sin egen Gaard til Faderen. Døde 1733 d. 8 September, var gift med Eva Maria Rhodius, en Datter af Sal. Hr. Mag. Morten Rhodius."

Alt det her skal jo dokumenteres, men er gode spor i vores slægtsforskning. Min bog er nyindkøbt, så jeg har ikke studeret den nærmere for noter og henvisninger osv.

Venlige hilsner
Lis

[Gitte Lohmann]

Hej

Jeg er faldet over en Johan Rohde i Randers købstads historie udgivet i 1952. Ud fra teksten levede han omkring år 1900, så jeg ved ikke om han er for "ny" for jer 

Citat" Men talte man om kunst Randerskunst var der dog en helgen, uretekræmmerens søn fra Raadhustorvet Johan Rohde, student fra skolen, ven med en række af de andre gode borgersønner i byen, sær, også dygtig, sagde man, men afveget fra den gode sti, han gav sig hen til nye retninger, som malede anderledes end Milton-Jensen; dog ungdommen har sine priviligegier til forsøg Rohde havde jo brudt med de officielle, akademiske kredse, var medstifter af Den frie udstilling; han rejse meget i udlandet, hvad der også gav han gode ideer. Hans billeder blev solgt, endog til udlandet, men der var dengang intet motiv fra Randers. Det var som en halvt fremmed, halvt hjemlig stjerne, han omtaltes og med mange forsigtige spørgsmålstegn ved vurderingen, "Hvad ved man egentligt"! Senere fra hans sidste periode kom de også højt værdsatte billeder fra havnepartiet vedr Randers"

Jeg har endnu ikke fundet andet interessant i bogen, som tilhører min far.

Hilsen
Gitte

[Karin Andersen]

Hej på tråden

Jo, Gitte, vi ved godt at der er Rhode - folk i Randers, men ved endnu ikke om de hænger sammen med "vores".
Men du skal have mere end tusind tak for bidraget.  . En enkelt lille bemærkning i dit citat - nemlig den om "uretekræmmerens søn fra Raadhustorvet". Jeg har lige kikket lidt på mit lager, men han har lige gemt sig.
Der er en købmand Rhode i Houmeden - så vidt jeg husker. Finder vi en sammenhæng, så skal jeg have undersøgt om den ældgamle - formodentlig - købmandsgård, der endnu ligger på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet kan være en "Rhodegård". Spændende .

De andre fra Randers som jeg lige kunne grave frem er disse noget tidligere:
Helene Sophie Rhode, f. før 1668, død . 1716 (Ny. Sed.) er hun i Randers. Begravet d. 31. okt. 1740 i Viborg Dom.
Marie Rhode. Boede 1716 i   Randers. (Ny. sed.). Vist gift Justr. Reitzer. Datter af Anne Rhode. Søster til Helene Spohie og Antonette.

Var det dig der savnede en Caspar von Sollen/Søllen? Jeg er egentlig ikke sikker på om det er det ene eller andet efternavn. Noterede det bare ned. Jeg kunne ikke huske årstallet på Lorentz Lohmann, så jeg kikkede efter ham alligevel. Her vrimler med Lorentzer med alle mulige stavemåder.
(Længere oppe i tråden står en lignende liste. Der har jeg også kikket efter ham - hvis du noterer ned -men du skal være OBS på, at kirkebogen er svær at læse og at jeg kan have overset ham).

Åbenrå A., Rise H., Åbenrå 1673 – 1716.
Læst fra 90 – 247.

Opsl. 95. 1707. Hans Casper Rhode står fadder.
Opsl. 97. Asmus Rhote?
Opsl. 98. 1711. Hans Casper Rhode står fadder.
Opsl. 108. 1708. 16. Trinit Hans Casper Rhode står fadder.
Opsl. 111. 1711. Catharina Rhodes står fadder.
Opsl. 111. 1711. Hans Casper Rhode står fadder.
Opsl. 113. 1712. Hans Schades søn...uden navn. (Schadenavnet er også interessant for os).
Opsl. 115. 2. Advent 1712. Hans Casper Rhode står fadder.
Opsl. 122. D. 8. 1714. Trinit Peter Rhodes datter står fadder.
Opsl. 127. D. 18. Trinit Hans Casper Rhode står fadder.
Opsl. 128. D. 18. Trinit 1716. Hans Casper Rhode står fadder.
Opsl. 128. 1716. Casper von Sollern (nederst til venstre).
Opsl. 129. Fer i Lofesen?? Christoph Holmers søn Frederich. (Holmernavnet går også hen og bliver interessant for os.
Opsl. 132. Nr. 11. 1675. Dom 15. Trinit. Hr. Henrick Lohmann, fæstemüller?? Viet? til Ellen Jes?pers am Dinstag.
Opsl. 135. 1680. Dom 3 Trinit. Casper von Soller men hvad der står?

Hej Lis. Rart at se dig tilbage - og så i arbejdstøjet med det samme . Tusind tak for citaterne. Godt at få lidt kød på og du har ret i, at det er gode spor.
Jeg har lige siddet og arbejdet med Nygårds sedler, og her er supplerende oplysninger at hente.
Jeg har ikke helt styr på de oplysninger jeg har noteret mig, så I får ikke nogen endnu.

Hvis man kan antage, at folk i al evighed kan/vil gå ind og sakse som vi andre gør, vil vi vel gerne have regelsens < Eccleasticum> der står : Ecclefiafticum ind i teksten, så måske er et nyt indlæg nødvendig her?

Egentlig ærgerligt, at vi ikke engang kan linke på "lukkede" indlæg, så folk blev guidet hen til det færdige indlæg.


Med venlig hilsen

Karin


         

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin

Jeg har nok ikke været tydelig i mit svar 431 til Regelsen ovenfor.

Det korte af det lange er:

1. Der står hverken Eccleasticum (min fejl-tastning) eller Ecclefiafticum (Regelsens fejl-rettelse), jf. mit svar 431.

2. Det rigtige ord er "Ecclesiasticum"      jf. mit svar 431.  

3. Forklaring: Ordet er skrevet med gotiske, trykte bogstaver, hvor lille s kan skrives med enten s eller f-lignende bogstav], jf. mit svar 431.

Undskyld Regelsen!  

PS: Jeg beder moderator om at rette det i den oprindelige tekst!!!!


Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej

Kan kun anføre det "som øjet" ser

(Om bord på himmelekspressen var Hans Lohmann i Tommerup, 86 år - 24.01.2011)

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin

Om Morten Rhodius og hans faders erhverv, muligvis købmand. Læs mere på dit svar 361 og mit svar 364.

Du skriver om dine noter:

Præst, blev født i Roskilde, hvor hans Fader, Balthasar R., var Kjøbmand.
Kilder skulle være: Krog, Efterr. om Viborg S. 177 f. , Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. IV, 347 ff., N. M. Petersen, Den danske Lit. Hist., 2. Udg., III, 125 f.  

Jeg har forsøgt at undersøge disse kilder til oplysningen om, at hans far Balthasar skulle være købmand. 1. Der står ikke noget om hans fader i Krog, Efterr. om Viborg S. 177 f.

2. KJØBMAND fundet i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi IV, 347 ff Af Holger Fr. Rørdam:

Kilde: http://runeberg.org/dbl/14/0076.html

Rhode, Morten, 1643-1716 Præst, blev født i Roskilde, hvor hans Fader, Balthasar R., var Kjøbmand. Han blev Student 1662 fra sin Fødebys skole. 1670 blev han Kapellan hos Præsten i Rerslev ved Roskilde; men 1675 drog han som Feltpræst med Tropperne til Skaane. Efter Krigen kom han til Jylland og blev 1681 Præst ved Graabrødrekirke i Viborg. 1682 fik han Magistergraden. Han døde i Viborg 23. Jan. 1716. Den godmodige, snaksomme Mand vilde gjærne være et Stykke af en Poet og derved lægge sin Hyldest for Kongehuset for Dagen. Han har ogsaa i Trykken udgivet et Opbyggelsesskrift: «Christi Legeme &#596;: den stridende Kirke under et Menneskes Gestalt» (1699), som ved at parallelisere de enkelte Legemsdele med Samfundsklasserne og de forskjellige Øvrighedspersoner driver det til Højdepunktet af smagløs Allegori. Han var gift med Maren f. Dall (d. 1722).

Krog, Efterr. om Viborg S. 177 f.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. IV, 347 ff.
N. M. Petersen, Den danske Lit. Hist., 2. Udg., III, 125 f.

A. Tantzen.  

3. Har bestilt bogen på biblioteket: N. M. Petersen, Den danske Lit. Hist., 2. Udg., III, 125 f.

::::::::::::::::::

Så nu kan vi gå på jagt efter Rhode, Morten, 1643-1716 Præst, blev født i Roskilde, hvor hans Fader, Balthasar R., var Kjøbmand.  

Afsted, afsted...



(Indredigeret senere: Her er også en Rhode, vi "kender", hvis far var kiøbmand:

Rhodius, Johannes, 1587-1659, Læge. Hans Fader var
Hilmer Rode, Kjøbmand og Skibsreder i Kjøbenhavn, hans Moder
var født Dankert.

Kilde: http://runeberg.org/dbl/14/0079.html)

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

???  Der er en Paul Rhodius, der var By- og Rådstueskriver i 1717 i Roskilde "tillige herredsfoged i Ramsø-Tune herred" (Kilde: "Roskilde Bys Historie 1536-1850", af Karl-Erik Frandsen og Claus Bjørn, Roskilde 1998, side 281.)

En slægtning?

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Ambrosius Rhodius`kone var en stridbar kvinne. Efter en strid med bl.a. borgermester
Hans Eggertsøn Stockfleth blev både hun og hendes mann, som var byens lege, professor
ved gymnaset og medlem av domkapitlet, forvist til Finnmark. Ambrosius blev etter en tid
benådet, vendte tilbake til Christiania for en kort tid, men flyttet til slutt tilbake til Tyskland,
hvor han opprinnelig var kommet fra. Hans kone måtte fortsatt bli tilbake i Finnmark, hvor
hun døde i slutten  av 1660-årene. (Anne M: Ambrosi Rhodii- stolestader, nordre d., store gulff)

Kilde: Christianiæ Dom-kirke Bog 1632-1677, Norsk Historisk kjeldeskrift-Institutt, 1978

[Regelsen]

Hej

Steffen Rohde, borger, Kbh., hans arvinger, 1653 nr. 26, 1654 nr. 67, 1655 nr. 39.

Kilde: Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger, registre 1651, 1653-1657.

[Karin Andersen]

Hej på tråden .

Tak regelsen for både Steffen Rhode, Ambrosius Rhodius og "den stridbare kvinde".

Om Ambrosius har jeg pt. ikke mange sammenhængende oplysninger. Jeg har en slåfejl på mit lager, så den skal jeg lige have checket op på. Født/død = 1605-1596, men han er jo en rimelig berømt læge, så ham er der en del oplysninger at finde om.

...og når vi nu er i det stridbare hjørne  så har vi lige ham her:

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=154410&sort=e
Jesse Severin Holmer
Kapll. ved Viborg Grbr. 
1730 formedelst sine gale
Streger gjort arveløs af sin mor.
Se: H., Ras.

tiii, hii

Vi kender ham pt. bla. herfra:

Randers A., Støvring H., Sankt Mortens sogn. 1705 - 1778. Opsl. 203.
1723. D. 23. nov. Hr. Ernst Samuels barn Peiter Voolf baaren af Mag. Krebsis xxx søster stoed hos Eester? Bageres?
Faddere: Kriegs Raad Holmer, Magister Claus Krebs, Jes Holmer, Boelette Holmer.

Jeg undersøger pt. lidt om familieforbindelserne blandt "Viborgfolket".

Jeg har studeret Steffen Rhode lidt. Det er jo lidt interessant for os, at han er købmand. Desværre kan jeg endnu ikke se en forbindelse til vores Rhoder, men det kan jo være, at vores Balthazar "gemmer" sig i den kilde regelsen nævner. Ham der kalder sig Francois ved vi ikke pt. hvem er. Men han kunne også være et barnebarn til Steffen og Marie. En brorsøn måske?. Ja, hvem ved. Det er nok værd at checke op på.
Om Steffen og Maries arvinger har jeg følgende:

Kilde:
Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 1 (1918 - 1920) 1
Steffen Rodes Regnskabsbog over Studehandel 1637—1650.
Af
ALBERT OLSEN.

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=100525

"han omtales 1619, kaldes Steffen Rohde, tjenendis Anders Oluffsen aff Flensborg"6. Han havde da af kongen fået overdraget en kommissionsforretning, idet han på sin rejse til Frankfurt am Main havde fået 2000 daler med, hvorfor han for kongen skulde købe ,,så megen goed Undtze Guld, Sølff och Silke, som for11 Pendinge kand forstreke". Måske han på den tid har giftet sig med sin principals datter, Marie Olufsen af Flensborg7, og han har inden juli 1620 etableret sig som købmand i København8. I København kom Steffen Rode tidligt til at indtage en anset stilling som en af byens
Side 258
storkøbmænd. Hans hovedbranche var silke og klæde, men han har handlet med så godt som alle varer, med fineste silke og klædevarer, kniplinger, brokader etc. til stangjern, rug, vin og sild. Han hørte til de monopolbegunstigede købmænd, var således participant i klædekompagniet1, medlem af det grønlandske kompagni2 samt en af forvalterne for det japanske kompagni3. Dertil var han længe den største studehandler i Danmark, idet han alene de år, hvor hans indkøb af stude beløb sig til o. 2000, eksporterede o. */18/18 a^ den samlede studeudførsel1. Af afregningerne og regnskabsbogen kan ses, at hans forretninger med kongen og hans studehandel enkelte år alene andrager 95,000 rigsdaler5, hans samlede omsætning må der for have været i al fald en del større, så den langt har overskredet en million i vore penge. Til 1626 boede han i Store Færgestræde6, men flyttede så til Højbrostræde, idet han af kongen købte den gård, som havde tilhørt fru Ellen Marsvin og en tid var blevet brugt til herberge. Denne gård var en af byens største og fornemste, kun 5 var pålignet en større grundskat end den7. Regnskabsbogen viser, at han stod i livlig forbindelse med en stor del af byens andre storkøbmænd, der nævnes Daniel Knap, Albert Behrens, Johan Bram, Jacob Madsen Dreyer, Hans Frick, Henrik Jensen, Rasmus Jensen o. f. Fra 1628, da hans forbindelse med kongen bliver fastere, kaldes han kongelig faktor, d. e. kommissionær, men hans forretninger med kongen har dog egenhandelens form. Steffen Rode var, som senere skal vises, en energisk købmand, og var samtidig en gudfrygtig mand, der altid handler ,,in Gottes Nahmen", lige som han skænker den
Side 259
Som han skænker den tyske St. Petri kirke et nyt alter1. Man har grund til at formode, at livet i hans hjem har haft et ret fornemt præg, således kalder en af sønnerne sig Francois. Han havde mange børn, idet en afregning af 1656 nævner som arvinger: Christian Fabricius, dr. jur. et med.2, gift med Else Rode f 1650, Anders, Frants, Steffen, Rudolph, Sofie og Margrete Rode, Magdalene, gift med købmand Cort Mercker, anden gang med professor Thomas Bartholin3, Anna, gift med renteskriver Anders Sørensen, Dorothea, gift med fyringsforvalter Peder Jensen Grove, anden gang med Hans Rostgård til Krogerup4, samt Mette Rode, gift med købmand Martin Pletius. Desuden var en datter død som ganske ung. 1638 dør Steffen Rode5, og forretningen føres videre af arvingerne. Det er Martin Pletius, som en tid har været den ledende, idet hans stilling i firmaet belyses af et brev, lensmanden på Helsingborg, Christoffer Ulfeldt, sender angående køb af nogle øksne. Han henvender sig desangående til Martin Pletius ,,Erlig och velagt Mannd, min synderlig goede ven gandsche venlig" og begynder brevet ,,Kiere Morten Pies"6. Han har været Steffen Rodes handelstjener, i al fald fra 1636, idet han dette år har modtaget penge på rentekammeret på sin principals vegne, 1640 kaldes han Marie Rodes fuldmægti g7.  Før Steffen Rodes død har han taget del i studehandelen, og det bliver da ham, som afslutter forretningerne med rentekammeret på arvingernes vegne og også ordner øksenkøbet8. 1641 har han etableret sig som købmand9, men har endnu 1642 taget del i studehandelen for Rodes
Side 260
arvinger. Efter at Martin Pletius har trukket sig helt tilbage, har Marie Rodes to handelstjenere Anders Olsen og Henning Leisen, sidstnævnte som hendes fuldmægtig1, stået for studehandelen. Store dele af regnskabsbogen skyldes Henning Leisen — hans hånd kendes fra en afregning til rentekammeret— mens nogle af de første års regnskaber skyldes Steffen og Marie Rode (Durch meinen Diener Henning). Til firmaet knytter sig også et par kommissionærer, hvoraf den ene Herman Hase var rådmand og købmand i Roskilde2, den anden Henrik Pape fra Lund. Disse var en tid mellemmænd mellem handelshuset og leverandørerne, senere besørger Henning Leisen og Anders Olsen alle forretningerne. 1650 dør Marie Rode:!. Dermed ophører forretningen, men realisationen af ,,sterffueboet"liai - dog iuge i et par år, idet man 1652 sælger rug og sild til kongen4".
(NB. Noter ikke medtaget her).

Lis du skriver:
"Der er en Paul Rhodius, der var By- og Rådstueskriver i 1717 i Roskilde "tillige herredsfoged i Ramsø-Tune herred" (Kilde: "Roskilde Bys Historie 1536-1850", af Karl-Erik Frandsen og Claus Bjørn, Roskilde 1998, side 281.)"

Han lyder rigtig, rigtig interessant .
Ja, det bliver spændende om vi kan hitte ud af hvornår Rhoderne måske "deler sig" og der bliver en Rhodiusgren.

Pt. har vi kendskab til to andre Poul Rhoder, men de er begge præster:

Poul Olsen Rhode. F. ca. 1578. Levede 1602. Præst nr. 5 i Karlebo. Død 1621 i Karlebo. (Præst nr. 4 hed Balthasar (Thusnes?) og var præst i 9 år, død 1602).
og Poul Rhode. Levede 1569 i Tandslet på Als. Død før 1587. I andet ægteskab har han sønnen og eftermand Hans Poulsen Rhode.

Tak også for dit kildeopcheck. Godt at vi endte med at se det samme.

Med venlig hilsen

Karin

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin og Regelsen

Det var da nogle dejlige spor, som jeg må undersøge. Jeg tager på Rigsarkivet på fredag (hvis materialet er kommet) og ser efter Rhodius.

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

I forbindelse med Viborg-præsterne Morten Rhodius og Ernst Samuel er der to interessante Viborg-slægter: Krebs og Sidenborg.

Se mere på http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/ernst-p-samuel.htm og http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/morten-Rhodius.htm.


Claus Krebs 1678-1726
Claus Henriksen Krebs blev døbt d. 11. august 1678 i Viborg Sortebrødre sogn, kb side 220. (Nygaards sedler)
Søn af købmand og rådmand i Viborg Henrik Krebs og hustru Cathrine Clausdatter Sidenborg.

Viet 1709
Gift 23. juli 1709 i Viborg Gråbrødre sogn med Mette Sophie Mortensdatter Rhodius, datter af Morten Rhodius.

Embede
Hører og sognepræst i Viborg. Efterfulgte sin svigerfar Morten Rhodius.

Claus Krebs skrev ved svigerfaderens død i kirkebogen for Viborg Gråbrødre sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 1685-1757, opslag 4:
"Anno 1716 d. 23. Januarÿ Om Morgenen Klokken imellem 3? og 4 slet døde Min Kære Mester (?) Salige Svigerfader Martinus Rhodius udi sin Alders 73 aar: efter at hand hafde væred Sognepræst til Graa Brødre Kirke 35 aar og ellers Præst over alt (?) udi 45 aar." Underskrevet "C. Krebs, mpp."

Sognepræsternes egen kirkebogsside
Umiddelbart nedenunder side 3, opslag 4, står sognepræst Claus Krebs's egen dødsår og begravelse, indført i kirkebogen af Kaspar Peter Müller, og atter nedenunder sognepræst Ernst Pedersen Samuels begravelses-data.

Død 1726
Claus Krebs døde 9. april 1726 i Viborg, og blev begravet d. 16. april 1726 i Viborg Gråbrødre sogn.

Jeg har ikke flere oplysninger om Krebs og Sidenborg.

Venlige hilsner
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Hvad skal du bruge vedr. Krebs/Sidenborg?

F.eks.

(Raadmænd i Viborg)

Claus Sidenborg i perioden 1646-1669, begr. 24.10.1669.
(Sønder sogns kb.; desuden "Slægten med de røde Roser"?)
Han var ~ Anna Villadsdatter.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Jeg har fundet noget i "Viborg Købstads Historie" 1941, som jeg skriver ind nu.

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

Oplysninger indhentet fra "Viborg Købstads Historie", 1941:

Sidenborgslægt

Claus Sidenborg
Var købmand, med øksneeksport fra Viborg. Eksporterede også i 1643. (se mere i bind I side 78).
Rådmand i Viborg fra 1646-1673, begr. 24.10.1669. (Sdr. sogns kirkebog).
Gift med Anna Villadsdatter (jf. slægter af navnet Krebs) (bind III side 824.)

Børn
Catharine Clausdatter Sidenborg * o. 1645, gift 2.10.1678 (jf. Sdr. sogns kirkebog, desuden Hundrup og slægt Krebs.) med Henrik  Krebs, rådmand i Viborg. CCS blev begr. 31.7.1719, 74 år gl. Datter af rådmand i Viborg Claus Sidenborg og Anna Villadsdatter (Gråbrødre kirkebog). (bind III side 827).

bind III side 803: Margrethe Sidenborg * o. 1651, gift med rådmand Peder Eriksen, den 2.5.1688 (Sdr. sogns kirkebog). Hun døde 26.3.1693 (iflg. Graabrødre kirkeregnskab bgr. 3.4.1693.)
Datter af købm. og rådm. Claus Sidenborg i Viborg.
Hun var gift 1. gang med Jacob Hasse, rådmand i Viborg, begr. 11.9.1683 (Sdr. sogns kirkebog). Jacob Hasses 3 kone. Jf. side 826 om Jacob Hasse (købmand, rådmand.)

(kilde: siderne 78, 346, 803, 824, 826, 827)

Venlige hilsner
Lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden

Her er så lidt flere oplysninger indhentet fra "Viborg Købstads Historie", 1941:


Krebs

Bind III side 827 (rådmænd): Henrik Krebs * 1641 var rådmand i årene 1680-1715. Han blev rådmand i Viborg den 20.4.1680. konf. 13.12.1682.
Begravet 14.1.1715, 74 år gl. (Graabrødre kirkebog)
Gift 2.10.1678 (Sdr. sogns kirkebog, desuden Hundrup og slægter af navnet Krebs.) med Catharine Clausdatter Sidenborg, begr. 31.7.1719, 74 år gl. Datter af rådmand i Viborg Claus Sidenborg og Anna Villadsdatter (Gråbrødre kirkebog).

Bind I side 346. "Rådmand Henrik Krebs, der var svigersøn til den store og velstående købmand Claus Sidenborg, havde lidt tab ved studehandel, han havde efterhånden måttet sælge sine ejendomme i Byen og havde tilsidst kun indtægterne af et lidet landbrug at leve af: om de afgifter, der kunne falde ved dødsfald skrev han, at de var meget små, "eftersom denne by er fast forarmet: hvis nogen dør er der lidet eller slet intet at bekomme; hvis der opfalder noget, nyder en rådmand ej mere end den 7. part"; da han døde i 1715, sad han i stor gæld og enken måtte søge til sin søn, Claus Krebs, der var sognepræst til Sortebrødre kirke og selv sad i ringe kår."

Bind I side 209. Henrik Krebs måtte sammen med Jochum Lassen rejse til Skanderborg den 21. maj 1686 om den hårde inkvartering i Viborg.

Bind II side 514. Liste over Viborgs brandlidte familier:
"Nr. 17. Sal. Magister Claus Krebses enke. Præsten Claus Krebs havde 1716 købt gården Store Sct. Hansgade 8, M. Nr. 164 af præsten Mag. Morten Rhodius arvinger , af hvilke datteren Eva Marie rhodius var g.m. lejeren:
Nr. 18. præsten Hr. Ernst Samuel, siden gårdens ejer."

Bind II side 530 midt. Kompagniskatten 1725. sognepræsten mag. Claus Krebs nævnt. Længere sammenhæng omkring skatten.

Bind II side 682. "En gård, han [Hans Jørgensen Bjerre] ejede i Mogensgade, lod sognepræsten til Nørre sogn, Magister Krebs bortsælge ved Auktion 7. juni 1725 for 230 Rigsdaler."


Så mangler der jo en del omkring fødsel og skifter, universitets-forhold.

Men denne historiebog er utroligt grundig med hensyn til kilder.
Roskilde by må da have noget lignende trykt personalhistorie (og her tænker jeg ikke på Liber daticus Roskildensis, der er om middelalder-biskopper og gaver).

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Du har noget omkring?

Claus Sidenborg i perioden 1646-1669, begr. 24.10.1669.
(Sønder sogns kb.; desuden "Slægten med de røde Roser"?)
Han var ~ Anna Villadsdatter.

"Slægten med de røde Roser" - Ostenfeld? Anna Villadsdatters slægt?

Venlige hilsner
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej igen
Så er Sommer-slægtens sider opdateret med

http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/henrik-krebs.htm
http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/claus-krebs.htm
http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/sidenborg-slaegt.htm
http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/catharine-clausdtr-sidenborg.htm
http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/navneregister.htm

Venlig hilsen
lis