Albert Frederik Læssøe - Død 1903 i København

Startet af Bjarne Bidstrup, 28 Maj 2012 - 13:39

Forrige emne - Næste emne

Bjarne Bidstrup

Jeg søger hjælp til at finde hvor han er død, jeg har set alle kirkebøgerne igennem for København, Sokkelund herred, men forgæves.

Jeg har oplysningerne fra Dansk Biografisk Lexikon:
CitatLæssøe, Agnete Caroline Elisabeth Nanny, f. 1853, Forfatterinde, er Datter af Kunstnerparret J. A. Jerichau og Elis. f. Baumann (VIII, 438 og 443). Hun blev født i Kjøbenhavn 11. Nov. 1853. 7. April 1873 ægtede hun Kapitajn Albert Frederik Læssøe (f. 11. Juni 1848, d. i Kjøbenhavn 18. Maj 1903), der, efter at have udmærket sig i den franske Armé, tog Engagement paa 5 Aar i Shahen af Persiens Hær. Fra et meget interessant Ophold i Teheran vendte Fru L. i Efteraaret 1878 tilbage til Danmark og fulgte derpaa Vinteren 1878-79 sin Moder til Rom, hvor hun tidligere (1872-73) havde boet. I 1880 opholdt hun sig i Paris og tog der Undervisning hos Maleren F. J. Barrias. I 1881 udgav hun sin første Bog, «Fra Persien», og rejste i Febr. 1882 til Ostindien, hvor hendes Mand var bleven ansat i det indiske Udenrigsministerium. I 1885 udnævntes han til Medlem af den afghanske Grænsekommission-, hun rejste da igjen til Danmark og skrev i 1886 der sin Bog «Et Glimt af Hindostan», der omhandler hendes Rejse til Indien og Livet i Himalaja. I 1887, da hendes Mands omrejsende Virksomhed var afsluttet, hentede han hende tilbage til Rajputana i det nordostlige Indien, hvor han nu havde faaet Ansættelse. En Beskrivelse af Egnene der findes i hendes tredje Bog, «Haremsbesøg og Djungleliv i Rajputana» (1892).
Hendes Bøger røbe megen Iagttagelsesevne, hun fortæller livlig og anskuelig, og ved sit Talent for Tegning har hun set sig i Stand til at ledsage sin Text med Billeder, hun selv har frembragt. - For Tiden opholder hun sig atter i Danmark.

Med venlig hilsen
Bjarne Bidstrup
www.bidstrup.cc/slaegt

Gitte Johansen

Hej Bjarne

Han står godt nok i Skiftearkivalierne til at være død i maj 1903.

Så står der subs. ved siden af.

Det har jeg aldrig helt fundet ud af, hvad betyder.

Jeg ved godt at subsidiært betyder "træde i stedet for", men hvad betyder det i skiftearkivalierne.

At han er død et andet sted?
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com


Inge Hedal

#3
Hej
Ifølge dagbladet Politikens arkiv blev han ramt af et vådeskud affyret fra hans egen pistol efter et middagsselskab i hans hjem, Sortedams Dossering 87, om aftenen den 16. maj. Han viste pistolen frem og rakte den til sin gamle onkel, kaptajn Pingel. Læssøe var efterfølgende sikker på, at han havde tømt den for kugler.
Han blev alvorligt såret og blev kørt til Kommunehospitalet, hvor han blev opereret og døde den 18. maj. Det fremgår ikke, hvor eller hvornår han blev begravet, men på baggrund af to ligtaler, der bliver omtalt i avisen, kan man udlede, at han er begravet af en pastor Ifversen.
Mvh. Inge
Tilføjelse: Jeg burde nok have skrevet, at det var onklen, der kom til at affyre skuddet.

Eva Morfiadakis

På forum hjaelp till opslag hjälper Stine K. med opslag i Politikken. Kanske finns där något om hans död.

Eva M
Eva M

Anette Eriksen

Hej Bjarne,

Du finder ham i Nazaret sogn, 1900-1927 - opslag 68.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Bjarne Bidstrup

Tusind tak for hjælpen.

Jeg vil fluks spørge på "Hjælp til opslag" om opslag i Politiken.

Det er jo en tragisk historie - Hans hustru døde også i en ung alder.

MVH

Bjarne

Peter Kristiansen

Ifølge Politiken 17.5.1903, holdt han selv våbenet. Han står og viser det frem, og holder mundingen mod sig selv, da våbenet går af.

Politiken kommer med en ny version af historien 24.5.1903, hvor man nu har fået bevist, at det var kaptajn Pingel, der holdt våbenet, da det gik af.

Den 31.5.1903 følger en historie om, at to af kirkens mænd mente, at det måtte være Guds vilje at våbenet gik af. Det tilbagevises af Politiken som det rene nonsens (man er vel en radikal avis!).

M.v.h. Peter Kristiansen

Eva Morfiadakis


En märklig historia. Min tanke är att det var självmord som man sen försökte dölja. Kaptajn Pingel var född 1830 och dog 1905 enl. politiets registerblade. Gift med en 33 år yngre kvinna.

Eva M
Eva M