Forældre m.v. søges

Startet af Jens Kampmann, 25 Dec 2010 - 23:52

Forrige emne - Næste emne

Jens Kampmann

Hans Michelsen er efter mine oplysninger født 13. september 1738 i Rendsburg, men af hvilke forældre?

Ca. 1738 skulle han være blevet gift med Maren Gyldenlund, f. 1746. Er dette korrekt?

Og han skulle være død 24.03.1800 på Vodroffsgård, Frederiksberg

2 børn:
Hans Christian Michelsen, f. 1769 - død 12.04.1835
Jørgen Michelsen, f. 11.02.1784 på Brusholmgård, Frederiksberg - død 6.09.1831

Kan nogen hjælpe mig med nye data og bekræftelse, så vil jeg blive meget glad.


Alice Oppenheim

#1
Allerførst kan du lige rette årstal for vielse, med mindre han blev gift samme år, som han blev født?


FS har vielsen i 1768:

Groom's Name: Hans Michelsen
Bride's Name: Maren Gyldenlund
Marriage Date: 27 Sep 1768
Marriage Place: København, København, Denmark [Holmens!!!]
Indexing Project (Batch) Number: M21853-4
System Origin: Denmark-EASy
Source Film Number: 44446
Reference Number: 1767-1778
Collection: Denmark Marriages, 1635-1916


— Andre siger HANS er født i Nakskov? Og død i 1830? Hvor har du din oplysning om Rendsburg fra?
http://www.nordentoft.com/Familien/bernhard/aner/detaljer/d56.htm

— Hvis han er død på Vodroffgård er hans død muligvis skrevet ind i Frederiksberg KB. Har du fundet den der?



MVH
Alice Oppenheim

Alice Oppenheim

Skal vi ikke lige se ham?


København, Sokkelund, Frederiksberg, , , 188, FT-1787, B5762
Hans Michelsen 44  Gift Husfader Inspektør ved sejldugsfabriken 
Maren Gyldenlund 46  Gift Husmoder   
Hans Christian 18  Ugift Søn   
Carl Frederik 16   Søn   
Nicolai Lund 15   Søn   
Anne Marie Brist 23  Ugift  Stuepige 
Jens Hansen 36  Ugift  Kusk 
Maren Jensdatter 19  Ugift  Kokkepige 
Dorthea Cathrine Olsdatter 24  Ugift  Spølspige 
Malene Krunande 25  Ugift  Kælderpige 
Mette Kirstine Hansdatter 34  Ugift  Spølspige 
Ellen Nielsdatter 22  Ugift  Malkepige 
Ingeborg Hansdatter 59  Ugift  Spølspige 
Marie Reizel 23  Ugift  Remdepige ??


— Hvis vi antager, at han ikke dør i 1800, så er dette måske ham:

København, København (Staden), Snarens Kvarter, Snarens Kvarter, Matr. 23, 88, FT-1801, A5027
Hans Michelsen 59  Gift Huusbond Fhv.Inspektør 
Maren Michelsen 72  Gift hans Kone   
Johanne Lisbeth Møller 39  Ugift Tjenestepige

-----------------------
1787-44= 1743
1801-59= 1742
-----------------------

MVH
Alice Oppenheim

Alice Oppenheim

#3
Hvad angår børnene så har FS:


Name: Hans Christian Hansen Gender: Male
Baptism/Christening Date: 28 Apr 1769
Baptism/Christening Place: FREDERIKSBERG,KOBENHAVN,DENMARK
Father's Name: Hans Michelsen
Mother's Name: Maren Gyldenlund

Name: Carl Friderich Hansen Gender: Male
Baptism/Christening Date: 16 Apr 1771
Baptism/Christening Place: FREDERIKSBERG,KOBENHAVN,DENMARK
Father's Name: Hans Michelsen
Mother's Name: Maren Gyldenlund

Name: Nicolaj Lund Hansen Gender: Male
Baptism/Christening Date: 24 Jul 1772
Baptism/Christening Place: FREDERIKSBERG,KOBENHAVN,DENMARK
Father's Name: Hans Michelsen
Mother's Name: Maren Gyldenlund


Hvilket svarer fuldstændig til folketællingen fra 1787.

Jørgen Michelsen, f. 11.02.1784 på Brusholmgård, Frederiksberg - død 6.09.1831 finder jeg ikke lige belæg for. Har du en specifik KB og et opslagsnummer?

— "Brusholmgård" har jeg heller aldrig hørt om. Hvor lå den?


MVH
Alice Oppenheim

Jens Kampmann

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg i slægtsforskningsregi er ren amatør. Jeg kan heller ikke skrive "gift 1768" korrekt, så det går godt. Undskyld!

Jeg har alle data fra en afdød slægtning til min kone, som bestilte en stamtavle tilbage den 4. december 1951. Og det var gennem det berygtede Personalhistorisk Institut, som har fået det til at se ud som om familien nærmest var i familie med Gud himself.
Dine svar, som jeg er dig yderst taknemmelig for, giver mange oplysninger, der skyder hele stamtavlen totalt i sænk. Så endnu engang et bevis på, at Hr. Brenner fra nævnte institut var en ren fusker. Så min mistanke om forkerte oplysninger var meget begrundet.

Jeg vil begynde at uddanne mig i forskningens mysterier.

Indtil da skal du have så megen tak for din uvurderlige indsats.

De bedste julehilsner

Jens Kampmann

Alice Oppenheim

Hej igen,

Tak for din tilbagemelding — og Velkommen til Aneefterlysningen og Dis-forum!

Jeg er rigtig ked af at måtte fratage din kone slægtskab med Gud Himself, Gorm den Gamle og hvem ellers, Brenner måtte have foreslået :)

Mit bedste råd er, at starte med en ane I kender, og gå stille & roligt tilbage ... Husk at notere alle kilder, for kirkebøgernes vedkommende også opslagsnummer på AO = http://www.sa.dk/ao/, så evt hjælpere hér i Forum kan se "primærkilden".

— og kom glad igen! Vi vil rigtig gerne hjælpe jer, når I går i stå — eller bare ønsker noget bekræftet.



Også de bedste julehilsner til dig,
Alice Oppenheim
---------------------------------
PS: Jeg har ikke selv set noget fra Brenners hånd. Anviser han ikke kilder?

Jens Kampmann

Jeg vil sige, at man føler sig meget velkommen med dine svar - og sikke en service. Flot - flot.

Nej, Brenner viser generelt ingen kilder - dog med nogle få undtagelser. Jeg har ikke mulighed for at vedhæfte brevet fra Brenner, da det fylder for meget. Men her følger et udpluk:

"Tipoldefaderen Peter Jørgen Michelsen fødtes på Brusholmgaard paa Frederiksberg 11.02.1784, Søn af daværende Inspektør, senere Overinspektør ved den kgl. Søetats Sejldugsfabrik i København Hans Michelsen og Hustru Maren Gyldelund, der maa være viet omkring 1768. Maren Gyldenlund, som var født ca. 1746, har det ikke været muligt at finde nærmere om, dog gættes paa, at hun har været Kromandsdatter. Hun overlevede sin mand, men hendes Død er ikke fundet i København. Foruden sønnen Peter Jørgen og flere børn, der døde som smaa, havde ægteparret Sønnen Hans Christian Michelsen, født 1769, der siden blev Øverste Kapellan ved Holmens Kirke i København."

Med venlig hilsen

Jens Kampmann

Alice Oppenheim

Okay!

Alting bliver lidt nemmere, når man har en Præst i slægten! H.C Michelsen må der kunne søges på! Prøv om I evt kan få fat i denne bog (evt på Frb bibliotek, der har en stor genealogisk samling http://udviklingspuljeprojekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/slaegtsboger-pa-nettet-digitalisering-af-frederiksbergs-genealogiske-samling):

Michelsen, Birgit - Titel: Kateketen, provsten & socialisten - tre slægtleds historie
Forlag: Anis - Udgivet år: 1989 - Antal bind: 1 - Oplag: 1 - Antal sider: 236 - Indbinding: Hft. - Tilstand: Fejlfrit eksemplar.

Illustreret - En beretning om tre generationer, bygget på slægtens optegnelser og breve, Hans Christian Michelsen (1769-1835), præst ved Holmens Kirke, hans søn Vilhelm Michelsen (1804-1855), provst i Thisted, og dennes søn Christian Michelsen (1832-1876), der i 1862 bosatte sig i Leipzig, hvor han mødte socialistiske kredse http://www.bogtorvet.net/visboger.php?fritekst=michelsen+holmens+kirke&forfatter=&titel=&sprog=&seneste=0&submit=S%F8g



— Noget andet er, om H.C MICHELSEN virkelig havde en bror, PETER JØRGEN? Hvis PETER JØRGEN MICHELSEN er født i 1784, så skal han jo optræde i FT-1787 som 3-årig. Han er ikke hos familien. Han ses ikke i Frederiksberg KB. "Brusholmgård" synes opdigtet til lejligheden? Jeg "kender" Vodroffgård/Vodrofflund. (Bor selv i en af de ejendomme, der blev bygget af Plesner & Mathiesen efter nedrivningen). "Brusholmgård" kan end ikke googles!

Oplysningerne om "flere børn, der døde som smaa" - må kunne efterprøves i Frederiksberg KB?
— Hvorfor nævnes brødrene CARL FREDERIK oG NIKOLAJ LUND ikke?


Spørgsmål: Hvilken søn/datter af PETER JØRGEN MICHELSEN stammer din hustru fra — og er I nogenlunde sikre på det?



Alice Oppenheim

Jens Kampmann

Nej sikre er vi ikke 100 %, for det virker som om, hr. Brenner havde en rigtig god, men tvivlsom fantasi, men sandsynligvis er det rigtigt, for en anden mere seriøs forsker har fundet frem til en Peter Jørgen Mikkelsen, der blev gift med Ane Margrethe Nielsen. Hun optræder ved en FT 1834, Svendborg Amt, Nyborg Købstad, Kongegaden 125a.

Men han har ikke fundet Peter Jørgens forældre og derfor heller intet link til Hans Michelsen, som hans far.

Af de fire børn de fik, er Carl Frederik Micheelsen (Mikkelsen), født 12.02.1817, min kones tipoldefar. Han flyttede senere til Slagelse, hvor han blev skræddermester. Et af hans børn var Viliam Theodor Micheelsen, født 8.1.1847, er min kones oldefar.


Alice Oppenheim

#9
Dét kan vi bedre arbejde med! Her er den FT, du omtaler:


Svendborg, Vindinge, Nyborg Købstad, Kongegaden, 125a, 2, FT-1834, B4923
Anne Margrethe Mikkelsen 49  Enke(mand)  daglejer  
Maria Dorothea 14  Ugift  hendes datter  
Petrea 10  Ugift  hendes datter  
Wilhelmine 6  Ugift  hendes datter  


— og hér er sønnen i lære:

Svendborg, Vindinge, Nyborg Købstad, Rebslagergaden, 46, , FT-1834, B4923
Niels Petersen 41  Gift  skrædermester  
Nicoline Petersen 31  Gift  hans kone  
August Christian 13  Ugift  deres barn  
Peter Sofus 5  Ugift  deres barn  
Waldemar 2  Ugift  deres barn  
Eleonora Maria 14  Ugift  deres barn  
Normandine Petrosine 12  Ugift  deres barn  
Caroline Frederikke 9  Ugift  deres barn  
Emilie Catrine 7  Ugift  deres barn  
Lauritz Michelsen 26  Ugift  skrædersvend  
Holger Lindhardt 23  Ugift  skrædersvend  
Hans Jakobsen 31  Ugift  skrædersvend  
Johan Hultmann 27  Ugift  læredreng  
Rasmus Jørgensen 23  Ugift  læredreng  
Peter Nielsen 21  Ugift  læredreng  
Carl Frederik Mikkelsen 17  Ugift  læredreng  
Mette Kirstine Davidsdatter 19  Ugift  tjenestepige  
Jens Lehmke 23  Ugift  konstabel



— Og hér har vi børnene:

PEDER JORGEN MICHELSEN [Nyborg KB 1703-1814; opsl 1050]
Birth:  17 OCT 1810    
Christening:  24 OCT 1810   Nyborg, Svendborg
Father:  PEDER JORGEN MICHELSEN  
Mother:  ANNE MARGRETH NIELSDR

PEDER JORGEN MICHELSEN er "Artillerist"  


ANE MAGRETHE PEDERSEN
Birth:  11 MAY 1812    
Christening:  22 MAY 1812   Nyborg, Svendborg [Nyborg KB 1703-1814; opsl 1068]
Father:  PEDER GORGE MICKELSEN [JØRGEN!]
 Mother:  ANE MAGRETHE NIELSEN  

CARL FREDERICK MIKKELSEN
Birth:  12 FEB 1817    
Christening:  11 MAR 1817   Nyborg, Svendborg
Father:  PETER JORGEN MIKKELSEN  
Mother:  ANN MARGRETHE NIELSEN  

MARIE DORTHEA PEDERSEN
Birth:  01 MAR 1820    
Christening:  24 MAR 1820   Nyborg, Svendborg
Father:  PETER JORGEN MIKKELSEN
 Mother:  ANE MARGRETHE NIELSEN  

PETREA PEDERSEN
Birth:  06 JAN 1823    
Christening:  10 APR 1823   Nyborg, Svendborg
Father:  PEDER JORGEN MIKELSEN  
Mother:  ANE MARGRETE NIELSEN

VILHELMINE MICHELSEN [Nyborg KB 1825-32; opsl 48]
Birth:  13 AUG 1826    
Christening:  19 AUG 1826   Nyborg, Svendborg
Father:  PETER MICHELSEN  
Mother:  ANE MARGRETE NIELSDR

PETER MICHELSEN er "Slagter" — da han ikke benævnes som "afdød", må vi gå ud fra, han døde mellem 1826 og 1834...

Tilføjet: Han døde 6. sep. 1831 (Dér var Brenner korrekt). Se Nyborg KB 1825-32; opsl 193. 46 år gammel. 1831-46 år= 1785



Vielsen skal vi nok lede efter hér:

PETER JORGEN MIKELSEN
Spouse:  ANN MAGRETH NIELSEN  
Marriage:  13 JAN 1812   Nyborg, Svendborg [fundet: Nyborg KB 1808-14; opsl 21]

Jens Kampmann

Kære Alice Oppenheim!

På vegne af flere af Elses familiemedlemmer - bl.a. én helt i Canada, der har fulgt korrespondancen - samt på egne vegne, siger jeg dig mange tak for din store hjælp. Det har været en fornøjelse at se, hvordan du arbejder.

De bedste hilsner

Jens Kampmann

PS. Jeg er tastedreng på alle de data, der har ligget i skufferne hos os begge og jeg anvender www.macfamilytree.com - et fint program. Og med "drabet" på Hans Michelsen og bagud, forsvandt der fra 440 personer til 374 = altså 64 personer - desværre de mest spændende, så nu er version 2 af stamtavlen i brug.

Alice Oppenheim

Det med at "aflive" nogle aner i stamtavlen kender vi alle. Og det er jo ikke antallet, der er afgørende. Det kan sende en hel familie ud i identitetskrise. Pludselig er vi ikke dem, vi plejer at være  :'(


Jeg har bedt om hjælp til at tyde vielsen. Her er linket: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,5114.0.html

Og her er så meget af teksten, som vi kan klare lige nu:

December
d. 14, begierets Tillysning for Peter Jørgen
Mikelsen Underofficer ved det ......... Batteri
med Pigen Ann Margrethe Nielsen
Tilladelse til dette Giftermaal havdes fra
*Komp. Kom.? , ligeledes beviis for Koppevacc.
Vi undertegnede indestaar for Forretningens
Lovlighed i  alle måder.
Peter Matthisen — **Iesper Mikelsen  
------------------
*Kompagniets Kommandant?
** inger tror jeg ikke på - Jesper ?


— Gad vide, hvad Batteriet hed?
— Og gad vide, om der findes "en rulle", der kan afsløre PETER JØRGEN MIKKELSENs ophav?


Alice Oppenheim

Therese Stamer Pedersen

Hej
Sagen er gammel, men jeg prøver.
Jeg søger viden om familien til Provst  Marcus Christian Wilhelm Michelsen, Thisted.
Han har bl.a en søn, der blev sproglærer: Carl Adolph Michelsen * 31.011842 i Thisted.
1. ægteskab 3 børn (med Henriette Hastrup)
2. ægteskab 1 søn (med Therese Elise Henriette Stamer).
Søn endte i Canada, hvor der i dag er efterkommere.

Mit spørgsmål er, om der er viden om de tre første børn: Wilhelm 6/11 1879, Marie 8/4 1881, Erik 22/9 1888.
Venligst
Therese Stamer

Jens Thomassen

Hej

Folketælling 1850 for Thisted på DDD viser familien:

thisted, Hundborg, Thisted Købstad, Thisted, Storegade Vestersiden No. 49, 118, FT-1850, D3183

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Wilhelm Mikkelsen 46  Gift  Provst og Sogne Præst til Thisted Kjøbenhavn
Amalia Hansen 35  Gift  Frue, hans Kone Frederikshavn
Carl Adolph 9  Ugift  deres Børn Thisted
Maria Augusta 7  Ugift  deres Børn Thisted
Peter William 6  Ugift  deres Børn Thisted
Oskar Mikkelsen 4  Ugift  deres Børn Thisted
Frederik Carl Christian 2  Ugift  deres Børn Thisted
N. N. 1  Ugift  deres Børn, en udøbt Pige Thisted
Ane Magrete Bertelsen 26  Ugift  Tjeneste Pige Ræhr
Dorthea Kjelstrup 29  Ugift  Tjeneste Pige Thisted
Inger Griishauge 17  Ugift  Tjeneste Pige Thisted
 
--------------------------------------------------------------------------------
Med venlig hilsen
Jens Thomassen
Medlem af DIS-Danmark

Therese Stamer Pedersen

Hej
ja, der er familie nok at tage af.
Tak.
Therese Stamer