Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Kirsten Larsen Dato 26 Jun 2011 - 00:10

Titel: Gentagelse af Søren Mouritsen
Indlæg af: Kirsten Larsen Dato 26 Jun 2011 - 00:10
Jeg håber ikke, nogen vil tage det ilde op, at jeg gentager en tidligere efterlysning. Det drejer sig om min farfar, Søren Nedenskov Mouritsen, født på Drostrup Mølle, Læborg Sogn, Malt Herred, Ribe Amt den 13. december 1880, døbt 16. marts 1881. Hans far var Møller Bernhard Balle Mouritsen.
Jeg synes jo, det er ilde, at nogen sådan kan forsvinde ud i den blå luft.

Søren var i 1910 tjenestekarl i Klink, Hejnsvig Sogn, Slavs Herred, Ribe Amt, hvor han i en periode var kæreste til Rogate Larsen, min farmor.

Venlig hilsen
Kirsten Larsen
Titel: Sv: Gentagelse af Søren Mouritsen
Indlæg af: Hans Poulsen Dato 26 Jun 2011 - 00:38


HejKirsten

Måske en god idé at henvise til den tidligere tråd:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,15232.msg77521.html#msg77521 (http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,15232.msg77521.html#msg77521)

- Har du prøvet at se efter Søren i lægdsrullen?

Venlig hilsen
Hans
Titel: Sv: Gentagelse af Søren Mouritsen
Indlæg af: Kirsten Larsen Dato 26 Jun 2011 - 01:02
Nej.... det har jeg ikke.... For at se lægdsrullerne må man vist møde personligt op et sted, og jeg sidder i udlandet, så det ligger lidt tungt med et fremmøde......
Titel: Sv: Gentagelse af Søren Mouritsen
Indlæg af: Hans Poulsen Dato 26 Jun 2011 - 01:30

Hej Kirsten

Tak for din tilbagemelding.

"Søren var i 1910 tjenestekarl i Klink, Hejnsvig Sogn, Slavs Herred, Ribe Amt, hvor han i en periode var kæreste til Rogate Larsen, min farmor"

Rogate er med i ft. 1911, men umiddelbart ser jeg ikke Søren. Måske du bør løbe tællingen igennem selv. Fire øjne ser bedre end to.

Rogate finder du i AO - Hejnsvig sogn, opslagsnummer 81 nr. 10.

Måske kan du får en til at hjælpe dig med et opslag i lægdsrullen på et landsarkiv, jvf. DIS-gruppen *Hjælp til opslag*.

Blev Søren og Rogate senere gift - med hinanden, forstås?

Med venlig hilsen
Hans
Titel: Sv: Gentagelse af Søren Mouritsen
Indlæg af: Kirsten Larsen Dato 26 Jun 2011 - 17:19
Nej, Rogate forblev enlig mor resten af livet.
Nej, jeg ser heller ikke Søren nogen steder i folketællingen. Ikke desto mindre står der i kirkebogen, at udlagt barnefader (ved min fars fødsel) var Tjenestekarl Søren Mouritsen af Klink. Så det må næsten formodes, at han arbejdede på en gård i Klink.
I Klink boede en af hans søstre, men jeg er ikke sikker på, hvem af dem det var.
Hans far, Bernhard Balle Mouritsen, blev født d. 27 dec. 1848 i Lille Vorret, Them sogn, skanderborg Amt, men i FT af 1906 står han som boende i Hejnsvig sammen med nogle af sine døtre, som er født forskellige steder: Randbøl, Læborg.... og fremdeles brillierer Søren med sit fravær.
Jeg fatter det ikke. Han rejste måske langt væk, da det kom frem, at han havde gjort en pige gravid og ikke ville giftes med hende. Eller forældrene sørgede for at han blev "bortdeporteret".
Måske dette vil forblive et mysterie.:-)