Hvad betyder: "Af Borgerstand, for tiden husbeboere I Mellerup"?

Startet af Kirsten Ruhl, 11 Maj 2011 - 19:37

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Ruhl

Randers Amt, Støvring Herred, Mellerup Sogn 1814-1851  Opsl 10, 1

Jeg er nysgerrig om dette, men ved ikke nok om tidens sæder.
Kan nogen foreslå kilde til forståelse, helst online, da jeg ikke har mulighed for fysisk adgang til dansk bibliotek.

Jeg har fået hjælp til tydning ved fødsel 1820 i Mellerup:
"Faderen: Niels Christensen Møller og Moderen Ane Magdalene Løchte af Borgerstand, for Tiden Husbeboere i  Mellerup."

Hvordan skal jeg forstå det med borgerstanden? Betyder det mon, at hun er af borgerstand eller at de begge er det? Er det skrevet på, fordi de (eller hun) er "noget særligt", eller bare for at vise, at de normalt hørte til i en købstad (Randers)?

Hvordan blev man "borger"? Født til det? Købt sig ind? Meldt sig ind? Boet i købstad længe nok? Betemte erhverv og disses afkom?

Jeg kunne sandelig godt tænke mig at forstå lidt mere om dette.


Hans Poulsen



Hej Kirsten

"..Hvordan skal jeg forstå det med borgerstanden?..".

Svaret synes at være let og ligetil, men viser sig lidt vanskeligere, når ordene skal sættes sammen.

Lad mig forsøge med det, der hedder *negativ afgrænsning*, hvor det oplyses, havd det i hvert fald IKKE er.

Du kan udelukke

- Adelstanden
- Bondestanden
- Gejstligheden
- og muligvis et par stykker mere.

Hvad bliver så tilbage? Svaret afhænger vel lidt af, i hvilket århundrede vi befinder os.

Lad os sige, at du gerne vil vide, hvad borgerstanden er cirka 1860.

Da vil jeg nævne en lang række selvstændige personer med by-erhverv: Købmænd, bagere, gørtlere, skomagere, diverse formere for lærere, sølvsmede etc. etc. - nærmere betegnet alle byboere, der ikke var medlemmer af, hvad senere tider omtalte som arbejderstanden.

Ret meget nærmere kommer jeg ikke en besvarelse, Kirsten. Om du så blev klogere - tja, det véd jeg ikke, men håber.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Poul-Erik Langvad

Jeg tror det har noget at gøre med barnets eventuelle værnepligt. Han var født på landet, men havde ikke en far af bondestanden. Han skulle derfor ikke indskrives i lægdsrullen.

M.v.h. Poul-Erik

Lars Erik Bryld

Borgerskab erhvervede man sig ved at løse borgerskab og aflægge borgered i en købstad. Det var betingelsen for at kunne bedrive erhverv i byen. De nødvendige betingelser kender jeg ikke, men antager at man skulle have en relevant uddannelse i erhvervet, igennem en eller anden godkendelsesproces, og givetvis også aflægge et klækkeligt gebyr.

Når borgerbrev var meddelt, trådte man  - vil jeg da tro - ud af bondestanden og ind i borgerstanden.

Det vigtigste var givetvis det med værnepligten - den fidus røg så i 1849.

Hans Poulsen



Borgerskab og borgerstand - tja, en vis forbindelse er der, men jeg vil alligevel hævde, at det er to forskellige begreber.

Prøv at læse under 2.1 i dette link:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=borgerskab

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Kirsten Ruhl

Hej Hans, Poul-Erik og Lars Erik,

Mange tak for alle Jeres tankevækkende indlæg.

Hans, det var et vældig godt format at starte med negativ afgrænsning and derfra gå videre med ekempler på inkluderede. Jo, det gjorde mig klogere. Jeg har også med interesse læst ordbogens definition.

Poul-Erik,
Det var en interessant observering om indskrivelse (eller ikke) i lægsrullen. Jeg var ikke en gang klar på, at en person født på landet havde værnepligt, hvorimod en borger ikke havde det.
Det er vældig interessant.

Lars Erik,
Tak for din beskrivelse - og så er jeg nysgerrig: Hvad mener du med, at "den fidus røg så i 1849"? (Ja, jeg går godt nok ud fra, at dette spørgsmål fremviser min store uvidenhed, men det er der ikke noget at gøre ved, hvis jeg gerne vil lære lidt mere om det hele!)


Jeres svar var over al forventning - tak igen!
Kirsten






Lars Erik Bryld

I 1849 blev værnepligten udvidet med mænd, som var født udenfor bondestanden. Dermed blev lægdsrullerne noget mere brugbare til opsporing af familier - med det forbehold, at man efterfølgende først blev indskrevet i rullerne ved det fyldte 18. år og ikke som før ved fødslen.

Hans Poulsen



"..det forbehold, at man efterfølgende først blev indskrevet i rullerne ved det fyldte 18. år og ikke som før ved fødslen..".

De første 20 år, fra 1849 til 1869, skete indskrivningen umiddelbart efter konfirmationen, hvilket i de allerfleste tilfælde ville sige i 14-15-årsalderen.

Fra 1869 gjaldt, at den unge mand skulle være fyldt 18 år.

Venlig hilsen
Hans



Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Kirsten Ruhl

Hej Lars og Hans,

Tak for indlæg og mere indlæg.
Det er virkelig interessant...
Tænk hvad jeg dog fik ud af det "lille" oprindelige spørgsmål...     :)

Med venlig hilsen,
Kirsten



Thestrup-Bjørn


Borgerstanden betyder det samme som Borgerskabet - og fandtes førhen kun i byerne (Læs: Købstæderne, København og Frederiksberg).

Se her - http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=borgerstand&query=borgerservicecenter


- og lidt uddybende her - http://da.wikipedia.org/wiki/Borger

- og her - http://www.dagligliv.dk/wm142583

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Kirsten Ruhl

Hej Bjørn,

Tak for dit indlæg.  Jeg vil især sige dig tak for den sidste af dine tre web-adresse. Den har utrolige rigdomme af information. Den gemmer jeg til bare at kikke på for at lære både om dette og hint.

Jeg er helt bestemt ved at få en bedre forståelse af borger.

Mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen,
Kirsten