Nyheder: Forum

spilleregler

Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Andet
 
Hjælp Søg

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: Slægtsprogram til mac  (Læst 854 gange)
Jette Koch Hartmeyer
Medlem

Beskeder: 2


WWW
« Dato: Torsdag 22 03 2012, 22:47 »

Hej
Er der nogle der har gode erfaringer med slægtprogrammer til en mac pc
jeg har kikket på dem der er nævnt her på slægt og data, Reunion 9 og Mac stamtræ. Hvad program er bedst???
Jeg vil have et program der er på dansk og det skal kunne indholde mange billeder, da jeg både har min egne og min mands slægt i programmet. Kan man overføre Winfamily 6.0 til de nye programmer til mac?Huh??

Venlig hilsen Jette Hartmeyer mail@jkhartmeyer.dk
Logget
Jens Peter Lieberkind
Bruger

Beskeder: 151


WWW
« Svar #1 Dato: Fredag 23 03 2012, 06:00 »

Hej Jette

Det program jeg selv primært bruger hedder iFamily (for Leopard), men hvis jeg skal vælge mellem Reunion og MacStamtræ, foretrækker jeg personligt helt klart det sidste. Der er dog flere her i forum, der sværger til Reunion.

Hvis det er et krav at programmet er på dansk, dur hverken iFamily eller Reunion!

Aktuelt har du så to muligheder, enten MacStamtræ eller Gramps.

MacStamtræ er efter min mening et *flot* program - det er i modsætning til så mange andre programmer ganske enkelt pænt at se på. Det afspejler sig også i en række muligheder for flotte diagrammer. Til gengæld har det knebet lidt med tekstrapporter, men med de seneste opdateringer af programmet har det hjulpet gevaldigt på det. Billeder skulle ikke være et problem, jeg tør dog ikke sige det med sikkerhed, da jeg selv kun har haft få billeder i programmet.

Gramps er *ikke* specielt pænt at se på - og da slet ikke hvis man ønsker et "Mac look". Det skyldes selvfølgelig at programmet slet ikke er skrevet til Mac, men er et open source Linux projekt, der dog kan installeres på Mac på flere forskellige måder. Den absolut enkleste er ved at downloade filen Gramps-3.3.1-1_Intel.dmg (forudsat at computeren ikke er ældre end ca. 6 år) øverst på siden http://sourceforge.net/projects/gramps/files/Stable/. Dermed får man Gramps som et program der virker (stort set) som almindelige Mac-programmer. Gramps har en lang række af muligheder for rapporter af alle slags, og hvis de indbyggede muligheder ikke er nok, kan man endda installere ekstra moduler. Til gengæld er der dele af programmet der ikke er så stabilt, sandsynligheden for at det går ned er nok noget større end i f.eks. MacStamtræ. Der er også ting der slet ikke fungerer - det er endnu ikke lykkedes mig at få hjælp når jeg trykker på en "hjælp"-knap! Og selvom Gramps er på dansk, dukker der en del engelske ord og sætninger op. Hvordan programmet klarer mange billeder, kan jeg ikke sige noget om, det har jeg ikke prøvet.
En stor fordel ved Gramps er at det er gratis, så man risikerer ingenting ved at prøve det.

Gratis er også Familienbande, et fint tysk program som principielt understøtter dansk. Oversættelsen er dog foretaget med Googles oversættelsesprogram og er mildt sagt ikke overbevisende!

Endelig skal det nævnes at der er flere måder at køre Windows på Mac'en. Med mindre man har brug for specielle programmer der ikke fås til Mac, synes jeg personligt at det er lidt fjollet at gøre det, men hvis du egentlig helst ville blive ved med at bruge Winfamily, kan det altså lade sig gøre på den måde.

Mht. overførsel af data, kan alle programmerne naturligvis importere GEDCOM-filer. Hvordan f.eks. billeder nemmest bliver overført, er jeg ikke sikker på.

Du kan måske finde en smule mere information på siden nævnt i min signatur.

Mvh.
Jens Peter
« Sidste ændring: Fredag 23 03 2012, 06:08 af Jens Peter Lieberkind » Logget

Carsten R. Nielsen
Medlem

Beskeder: 316


WWW
« Svar #2 Dato: Fredag 23 03 2012, 10:37 »

Det bedste råd er vist at afprøve programmerne selv, inden du beslutter dig: alle købeprogrammer har gratis demoversioner.

Hvis du vil have et slægtsforskningsprogram på dansk til Mac, er der for mig slet ingen tvivl: MacFamilyTree (MacStamtræ). Det er grafisk meget flot, kan i høj grad tilpasses, som du ønsker det, diagrammerne fås ikke bedre (er mange gange bedre end i noget program til Windows), og ja, du kan have alle de billeder, du vil. Du overfører fra WinFamily ved at eksportere en GEDCOM-fil, som du så importerer i MacFamilyTree.

Som Jens Peter rigtigt skriver, har rapporterne ikke været helt så gode tidligere, men det er der blevet rettet op på. I det hele taget er der sket meget de sidste par år med MacFamilyTree, og der kommer til stadighed nye opdateringer og ny funktionalitet (mens Reunion vist nu ikke er opdateret siden 2010).

Efter min mening skal et moderne slægtsforskningsprogram nemt kunne generere et website med alle éns oplysninger (det kan Gramps så vidt jeg ved ikke). Det gøres med et par få klik i MacFamilyTree. Alle filer genereres automatisk og er lige til at lægge op på nettet (enten på den tilhørende gratis server, som udviklerne har, eller dit eget webhotel/domæne). Det er ikke så flot og omfattende som TNG men meget nemmere (og da i hvert fald langt flottere end det meste, man ser til Windows). Her er mit: http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/database/

MVH
Carsten
« Sidste ændring: Fredag 23 03 2012, 10:41 af Carsten R. Nielsen » Logget

8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk
Jens Peter Lieberkind
Bruger

Beskeder: 151


WWW
« Svar #3 Dato: Fredag 23 03 2012, 12:14 »

Gramps genererer websider lige så nemt som MacFamilyTree! Måske knap så overskuelige sider, men ganske pæne og med flere muligheder for selv at bestemme hvilke oplysninger der skal medtages.
Men bortset fra det er jeg da helt enig, prøv demoversionerne og find formentlig frem til at MacFamilyTree er det bedste på dansk.  Wink
Logget

Carsten R. Nielsen
Medlem

Beskeder: 316


WWW
« Svar #4 Dato: Fredag 23 03 2012, 12:58 »

Citat
Gramps genererer websider lige så nemt som MacFamilyTree!

Så blev jeg så meget klogere. Tak, Jens Peter. Dit website om slægtsforskningsprogrammer til Mac er i øvrigt aldeles fremragende (har ofte været forbi), og jeg kan kun anbefale det til alle danske Mac-brugere. Din oversigt over programmer er også rigtig fin til brug for nye slægtsforskere eller folk der skifter fra Windows.

Ellers er det mest aktuelle og omfattende website om slægtsforkning på Mac nok dette: http://www.macgenealogy.org/ - men her skal man selvfølgelig være opmærksom på, at programmerne omtales ud fra en amerikansk/engelsksproget baggrund.

MVH
Carsten
Logget

8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk
Jens Peter Lieberkind
Bruger

Beskeder: 151


WWW
« Svar #5 Dato: Fredag 23 03 2012, 15:00 »

Tak for rosen. Smiley

MacGenealogy.org kan absolut anbefales. Siden har været lidt forsømt i noget tid, men den er de seneste måneder begyndt at blive opdateret igen. Ikke mindst et af de seneste blog-indlæg er læseværdigt: http://www.macgenealogy.org/2012/03/14/mac-genealogy-software-recommendations/

(Også tak for at have gjort opmærksom på din egen side, Carsten. Jeg er især begejstret for at finde Ernstsens optegnelser fra Rørby, selvom omtalen af min egen familie kun er ganske kort.)

Jens Peter
Logget

Jette Koch Hartmeyer
Medlem

Beskeder: 2


WWW
« Svar #6 Dato: Lørdag 24 03 2012, 22:09 »

Tak til Jens Lieberkind og Carsten Nielsen for svarene, jeg tror jeg vælger Mac Family Tree , har det også mange gode udskrifter???

med venlig hilsen Jette Hartmeyer
Logget
Carsten R. Nielsen
Medlem

Beskeder: 316


WWW
« Svar #7 Dato: Lørdag 24 03 2012, 23:14 »

Hvis du med "udskrifter" mener rapporter og diagrammer, er der vist efterhånden alt, hvad man kan tænke sig (http://www.syniumsoftware.com/macfamilytree/charts.html) - og alt kan selvfølgelig printes eller på anden måde publiceres (http://www.syniumsoftware.com/macfamilytree/publish.html).

Du kan selv tilpasse og ændre diagrammerne, inden du printer dem. Selv er jeg f.eks. ikke så meget for farver, så næsten alt hvad jeg laver, er i sort/hvid eller gråtoner.

Men, prøv demoen først, så kan du jo selv se. Du kan importere en GEDCOM-fil med alle dine oplysninger og se, hvordan programmet fungerer: alt i demoen virker som i den fulde version, blot kan du ikke gemme eller eksportere noget.

Prøv evt. ved samme lejlighed demoen til nogle af de andre programmer. Der kan jo være én helt bestemt funktionalitet – eller en måde at gøre tingene på – som lige netop er noget for dig.

Selv er jeg f.eks. helt afhængig af "Opgaver"-sektionen i MacFamilyTree (hvor man noterer, hvad man mangler at undersøge med link til de relevante personer). Hvis jeg i dag skulle skifte til et andet program, er dette en funktion, jeg umuligt ville kunne undvære.

MVH
Carsten
« Sidste ændring: Lørdag 24 03 2012, 23:40 af Carsten R. Nielsen » Logget

8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk
Carsten R. Nielsen
Medlem

Beskeder: 316


WWW
« Svar #8 Dato: Onsdag 04 04 2012, 11:39 »


Inspireret af denne tråd (og tidligere diskussioner om slægtsforskning på iPad) har jeg skrevet denne introduktion til slægtsforskning på Mac med fokus på MacFamilyTree:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/macgenealogi.html

Artiklen er tænkt til Mac-brugere, der netop er begyndt at slægtsforske eller Windows-brugere, der skifter til Mac. Jeg prøver dog ikke på at være objektiv i forhold til valg af program – hvilket dog klart skulle fremgå.

Til sidst er der lidt tips og tricks til de lidt mere erfarne brugere af MacFamiliyTree.

MVH
Carsten
Logget

8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: