Jeg har heller ikke 10.7 endnu. Er det virkelig anderledes end de tidligere versioner af OS X? Kan man ikke længere bruge samme løsning som tidligere?
Nemlig at man i stedet for at tilføje .jnlp til hver enkelt fil, kan associere aspx-filerne med det samme program som jnlp-filerne, dvs. "Java Web Start". Det er ikke et program der ligger i den almindelige programmappe, det er begravet langt inde i systemet.
Associeringen kan foretages på flere måder, f.eks ved at højreklikke på en aspx-fil og vælge "Åbn i". Klik på "Andet...", skift til "Alle programmer" under "Slå til", og naviger til programmet "Java Web Start" i folderen System/Bibliotek/CoreServices (i hvert fald i 10.5 og 10.6). Marker "Åbn altid i" og klik på knappen "Åbn". Fremover burde aspx-filer så åbne korrekt.

Jeg har i øvrigt netop her til aften omsider fundet en løsning på et Firefox-problem som jeg tror flere kender. Man burde kunne foretage ovennævnte associering direkte i Firefox, enten når man prøver at downloade en aspx-fil, eller allerede inden man gør det, ved at vælge fanen Programmer i Indstillinger, og der finde handlingen for aspx-filer.
Men på min laptop kan jeg af en eller anden grund ikke finde denne handling, og jeg har indtil nu fået besked om en hentningsfejl når jeg prøvede at downloade filer på AO. Den løsning der har virket for mig i dag er følgende:
Luk Firefox. Det er vigtigt at programmet er lukket helt!
Find din Firefox-profil ved at gå til din brugermappe og derfra til ~/Bibliotek/Application Support/Firefox/Profiles/xxxxxxxx.default (hvor x'erne er tilfældige tal og bogstaver). I denne mappe slettes filen mimeTypes.rdf (Du tager selvfølgelig backup først! Og vær opmærksom på at hvis du selv har ændret indstillinger i Firefox for andre filtyper bliver disse ændringer slettet.)
Nu kan Firefox genstartes, og med lidt held kan ovennævnte associering gennemføres så AO kommer til at fungere korrekt. Det virkede i hvert fald fint for mig (men jeg fralægger mig naturligvis ethvert ansvar for ting der måtte gå galt for andre!)

Mvh.
Jens Peter