Sogne i gamle dage

[Bent Breiner Andersen]

Når man går tilbage i kirkebøgerne ender det med den ældste kirkebog. Det er lidt forskelligt fra sogn til sogn hvor langt man kan komme tilbage.
Men, der levede jo folk før den tid. De var nok i et andet sogn, så her er mit spørgsmål.

Er der et sted man kan se fra hvilket sogn et nyt er opstået i sin tid?

Eksempelvis leder jeg i Levring-Lysgaard-Viborg som desværre kun går til 1762, men hvilket sogn blev folk født/viede/døde før 1762?

Mvh
Bent

[Hanne Bjørn]

De levede også i Levring sogn før den tid, men hvis der har været en kirkebog før 1762 er den gået til.
hilsen
Hanne Bjørn

[Peter Kristiansen]

De allerfleste landsogne i Danmark er middelalderlige - formentlig opstået i 12-13. årh. De ældste kirkebøger er fra 1500-tallet, men det er først 1645 at det ved lov bliver bestemt, at der skal føres en kirkebog. Der står dog ikke så meget om hvordan, så det er først med loven af 1814, at det bestemmes at kirkebogen skal føres i to eksemplarer. Derfor er der som minimum bevaret kirkebøger fra 1814. Mange ældre kirkebøger er gået til ved præstegårdens brand.

Så når det ikke er bevaret en kirkebog fra f.eks. før 1762, så er det ikke ensbetydende med at sognet ikke eksisterede - ældre bøger er bare ikke bevaret.

Nyttige links:
http://www.denjyskekirkebog.dk/

http://www.clicketyclick.dk/amt-herred-sogn/danmarks_kirkeboeger/danmarks_kirkeboeger.html

[Majken Elmarsdatter]

På siden "Kort til kirken":    http://www.korttilkirken.dk/kirkerL/levring.htm
kan du se hvilke år alle kirker i Danmark er bygget.

Levring kirke er fra 1230. Altså er folk fra Levring blevet døbt m.m. i Levring også før 1762, men kirkebøgerne er tilsyneladende gået tabt.

I 1874 bygges Hørup kirke, som tilhører Levring-Hørup pastorat, men inden da er kun Levring kirke tilknyttet pastoratet.

Venlig hilsen
Majken Petersen

[Majken Elmarsdatter]

Hej igen Bent Breiner Andersen,

Jeg har selv aner i Levring Sogn og har i den forbindelse afskrevet de første sider af Levring Sogns Kirkebog 1762-1808. Her oplyses hvem, der er gift med hvem - hvem, der får nye ægtefæller m.m.

Måske, du kan bruge dette.

Gå til min hjemmeside www.anegilde.dk
Vælg "Viborg Amt" fra forsiden.
Her kommer du til de få aner, jeg har fundet i Viborg amt.
Over aneoversigten er et link ind til afskriften af kirkebogen.

Venlig hilsen
Majken Petersen

[Poul Martin Jensen]

Der skal dog også huskes, at kirkens funktioner har skiftet gennem tiderne.

Selvom det fremgår af Jyske lov anno 1241 at børn skulle døbes, så er der intet om at det er en præst der skal gøre det, og jeg kan da også ofte læse ved mine egne aner, at de er blevet "hjemmedøbt", og det eneste der var krævet der, var at slægtninge eller naboer var vidne dertil - kort sagt, bare en videreførsel af knæsætning, men under andet navn, så kirken ikke mistede ansigt.

I lange tider var dette reelt det eneste kirken kunne tvinge igennem.

Selvom det fx ofte bliver fremstillet, som om vielsen bliver kirkelig samtidig med at det sker i Tyskland, så er de reelle forhold, at det mange steder først sker mellem 1800-1900, og før da er det normalt ofte kun adelige etc. der gør det i kirken.

Og det er da også først med danske lov af 1683, som afløser de lokale såsom Jyske og Skånske lov, at der nu fremgår at vielse "skal lyses" fra kirken, eller kort sagt at kirken står for at lovformliggøre forholdet.

På landet fortsætter de gamle skikke dog, med at enten giver forældrene pigen væk, ofte efter at parret selv har givet tilkende at de ønsker hinanden, hvad de ofte kunne gennemtvinge om nødvendigt, om pigen blev gravid.

Denne form er den gængse i Jyske lov, sikkert med lån fra andre sydlige strøg, men hvad der måske er ældre, og fremgår af en anden af lovene, er at om parret bor tre år sammen, og hvor det er tydeligt for enhver at konen har nøgle til hus og kiste, ja så er de at betragte som ægtepar.

Dette overlevede også som tradition, hvad jeg bl.a. ved af da bl.a. mine oldeforældre gjorde det.

Konfirmationen er også af en nyere dato, ca. 1736, og op til omkring 1900 var det reelt sådan at uægte børn, udøbte børn, og børn der ikke var konfirmeret, ikke kunne arve, ofte ikke kunne flytte fra egnen, eller få arbejde (folkemindesamlingen havde en artikel om det, for nogle år siden).

Det er en del år siden jeg har læst op på gravskik, men om jeg husker ret får kirken retten derpå mhs. til at gravlægge folk, omkring 1400, men op til omkring 1800, er det ikke uvanligt at folk lægger deres døde i de gravhøje der i forvejen var.

Om du løber tør for kirkebøger og folketællinger, så er der stadig skifteprotokoller som ved folks død vil fortælle deres alder, hvem der har arvet, og også ganske ofte deres alder og hvor de bor, og ligeså kan du spore dine mandlige forfædres færden via fæsteprotokoller, som vil fortælle hvor de flytter hen, og hvorfra, plus dato for fæstestart, plus hvem de overtager fra.

Mvh,
Martin

[Poul Martin Jensen]

Jeg kan se jeg skrev forhastet ved "og før da er det normalt ofte kun adelige etc. der gør det i kirken.".

Hvad jeg mener er specielt middelalderen mhs. til de adelige etc., omend det kirkelige bryllup vitterligt mest er en moderne skik.

Mvh,
Martin

[Bent Breiner Andersen]

Tak for de nyttige svar.

Jeg havde set "indexet" Levring kirkebog og brugt det jeg kunne læse, men måske viser afskriften nye ting. En an mine frustrationer at der i bogen blot er skrevet "død" i margen ud for personer f.eks. ved deres dåb.

Og så må jeg igang med skifte- og fæsteprotokoller.

Tak
Bent

[Bent Breiner Andersen]

Hej igen Maiken

Jeg kiggede i dit ane træ og der er nok et sammmenfald!
Min 7*tip forældre hedder Laust Andersen og Mette Christensdatter.

Men vi kommer vel alle fra Gorm den gamle eller Adam og Eva.

Mvh
Bent

[Majken Elmarsdatter]

Hej Bent,

Hvis dine 7 x tip, Laust Andersen og Mette Christensdatter er disse:

viborg, Lysgaard, Levring, Levring sogn, Hindberg Bye, 52, FT-1787, B4061
Lars Andersen 74 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer (158)
Mette Christensdatter 70 Gift Madmoder (159)
Anders Larsen 41 Ugift Deres Barn
Kirsten Larsdatter 25 Ugift Deres Barn
Karen Larsdatter 35 Enke Deres Barn nyder Ophold fos Forældrene
Jacob Joensen 4 hendes Barn
Lars Joensen 2 hendes Barn
Else Christensdatter 66 Enke Madmoderens Søster Indsidder

og du har yderligere oplysninger om deres dåb, vielse m.m. er jeg meget interesseret eventuelt via mailen på hjemmesiden, hvis du vil have ulejlighed med at sende til mig ;-)

Venlig hilsen
Majken

[Inge Hedal]

Tak for de nyttige svar.

Jeg havde set "indexet" Levring kirkebog og brugt det jeg kunne læse, men måske viser afskriften nye ting. En an mine frustrationer at der i bogen blot er skrevet "død" i margen ud for personer f.eks. ved deres dåb.

Og så må jeg igang med skifte- og fæsteprotokoller.

Tak
Bent

Er det muligt, at der står "fød" ud for dåben og ikke "død"? Det har jeg set i mange kirkebøger.
Mvh. Inge

[Bent Breiner Andersen]

Desværre,
Jeg kan kun læse det som "død", og det er i øvrigt kun på nogle af barnedåbene det er anført.

Mvh
Bent

[Kaare Grodal]

Hej Bent

Mange præster har noteret at personer er død ved dåben, selv om det er sket mange år efter. Nogle steder er der tilmed en udregning af alder, men det er mest dem som er blevet i sognet hele livet, derfor er det ikke alle der er noteret døde.