Nyheder: Forum

spilleregler

Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Andet
 
Hjælp Søg

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: Opslag i Vilhelm Cohen's bøger "Krigene 1848-1864 og de faldnes minder"  (Læst 1364 gange)
Sanne Andersen [11268]
Medlem

Beskeder: 434


« Dato: 21 Feb 2012 - 11:20 »

Er der nogen som har mulighed for at lave et opslag i ovennævnte bog? Det drejer sig om: Jens Jacobsen, Roholte, 1ste reserve-bataillon, 3die compagni, menig nr. 188, 14 jul, bog 1850, side 72.

Med venlig hilsen
Sanne Andersen
Logget
Sanne Andersen [11268]
Medlem

Beskeder: 434


« Svar #1 Dato: 23 Feb 2012 - 23:11 »

Der er tilsyneladende ikke den store vilje til at hjælpe andre med at lave opslag - det er så måske nok forståeligt nok, folk har vel rigeligt at kigge efter, når de af og til er på arkiverne.

Jeg har aldrig været på et arkiv men kan forstå, at hvis jeg vil lave dette opslag, er det på rigsarkivet det foregår. Er der en venlig sjæl, som vil fortælle mig hvordan jeg gør?

Det ville være lidt ærgeligt at tage hele turen til København uden resultat på grund af uvidenhed.

Med venlig hilsen
Sanne Andersen
Logget
Knud Madsen [272]
Bruger

Beskeder: 276


« Svar #2 Dato: 24 Feb 2012 - 02:09 »

Uha da. Du kan vel næppe forvente, at de 44 personer, som har kigget på dit indlæg, har bogen stående på reolen.

Du er ikke særlig præcis. Forfattereren hedder nok A.D.Cohen.

Du har aldrig været på et arkiv, skriver du. Måske har du været på et bibliotek?

Spørg efter bogen på biblioteket. De har den sikkert ikke; men så skaffer de den gerne fra et andet bibliotek.

V.h. Knud Madsen
Logget
Sanne Andersen [11268]
Medlem

Beskeder: 434


« Svar #3 Dato: 24 Feb 2012 - 10:12 »

Hej Knud

Hvad jeg har læst mig til kan disse bøger kun læses på Rigsarkivet men måske tager jeg fejl.

Mvh Sanne
Logget
Knud Madsen [272]
Bruger

Beskeder: 276


« Svar #4 Dato: 24 Feb 2012 - 11:13 »

Hej Susanne

Jeg beklager alt for selvsikre svar. Bogen findes ganske vist på en halv snes biblioteker, men ingen steder vil man udlåne den. Men jeg formoder dog, at man kan få lov til at kigge i den på stedet. Jeg ved ikke, hvor i landet du bor; men bogen findes bl.a. på Thisted Bibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek i Odense, Flensborg og Roskilde. Såvidt jeg kan se, findes den ikke på Statsbiblioteket i Århus; men her har man et tillæg til bogen, som i øvrigt hedder:

A.D.Cohen: Krigen i Aarene 1848, 1849, 1850 og de faldnes Minde, udgivet i årene 1848-50, i 3 bind.

V.h. Knud
Logget
Sanne Andersen [11268]
Medlem

Beskeder: 434


« Svar #5 Dato: 24 Feb 2012 - 11:23 »

Hej Knud

Tusinde tak for hjælpen.

Roskilde er inde for rækkevidde.

Med venlig hilsen
Sanne
Logget
Mette Lund [654]
Medlem

Beskeder: 475


« Svar #6 Dato: 24 Feb 2012 - 11:24 »

Hej Sanne

Når jeg søger på bibliotek.dk, ser det ud til, at bogen findes til udlån i Åbenrå, Sønderborg, Varde, Randers og Statsbiblioteket i Århus. Du burde derfor kunne bestille den via dit lokale bibliotek.

Din bemærkning om, at der ikke er den store vilje til at hjælpe andre, synes jeg ikke er helt rimelig. Jeg oplever tværtimod stor vilje til at hjælpe andre, men det er nok lidt optimistisk at forvente umiddelbar respons (inden for mindre end to døgn mellem dit første og dit andet indlæg).

Mvh.
Mette

Logget
Sanne Andersen [11268]
Medlem

Beskeder: 434


« Svar #7 Dato: 24 Feb 2012 - 11:29 »

Hej Mette

Tusinde tak for hjælpen.

Det var nu ikke kun mit eget indlæg jeg hentydede til. Jeg har kigget på mange indlæg i listen hvor folk søger hjælp til opslag og rigtig mange af dem får ingen svar.

Når det så er sagt, er jeg fuldstændig enig i at folk generelt er utrolig flinke til at hjælpe med alle mulige andre spørgsmål.

Med venlig hilsen
Sanne
Logget
Knud Madsen [272]
Bruger

Beskeder: 276


« Svar #8 Dato: 24 Feb 2012 - 11:37 »

Hej Sanne og Mette

Jeg har en fornemmelse af, at Mette henviser til Vilhelm Cohen: Krigen i 1864 og de faldnes Minde, udgivet i 1865.

Men det er jo en person fra 1. slesvigske krig (1848-50), som eftersøges?

Et godt råd til Sanne: Ring til biblioteket og spørg om bogen står på hylden, inden du tager dertil.

V.h. Knud
Logget
Mette Lund [654]
Medlem

Beskeder: 475


« Svar #9 Dato: 24 Feb 2012 - 11:42 »

Hej Knud

Ups - jeg var lige lidt for hurtig :-) Du har selvfølgelig helt ret. Det er den forkerte bog, jeg har fundet til hjemlån.

Mvh.
Mette
Logget
Sanne Andersen [11268]
Medlem

Beskeder: 434


« Svar #10 Dato: 24 Feb 2012 - 11:42 »

Hej Knud

Ja, jeg har også lige fundet ud af, at det er den bog om Krigen i 1864 som Mette henviser til og ja, jeg søger Jens Jacobsen, Roholte som faldt i 1850.

Det er nok en god idé at kontakte biblioteket på forhånd.

Tak igen.

Mvh Sanne
Logget
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: