Hjælp med hjælp til begyndere

Min indstillinger Ny bruger

[Carsten R. Nielsen]

Jeg har netop lavet en vejledning i slægtsforskning for begyndere: fra den første indsamling af oplysninger til publicering af et slægtstræ på nettet. Jeg har skrevet den efter devisen: "Det kunne jeg godt tænke mig at have vidst, da jeg selv begyndte at slægtsforske" (begyndte for alvor for ca. 3 år siden). Guiden ligger her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/forbegyndere.html

Hvis jeg kan lokke nogen til at kigge det igennem og give mig lidt konstruktiv kritik, vil jeg blive glad. Er der nogle fejl, mangler jeg noget, er der noget du ville udelade, er du uenig i mine råd etc.?

Jeg fik ideen til at lave guiden efter for nylig at have haft kontakt med en fjern slægtning, der har slægtsforsket meget længere tid end jeg. Til min overraskelse viste det sig, at pågældende slet ikke havde styr på selv helt basale ting og ikke var i stand til at udveksle oplysninger med mig. Så, selv om min guide her måske kan synes banal, så er det altså faktisk ikke alle, der ved disse ting.

Samtidig har det været vigtigt for mig at skrive guiden, så den kan bruges, uanset om man bruger Windows eller Mac. Alle andre begynder-guides, jeg har set, er skrevet, som om Windows er det eneste styresystem i verden.

MVH
Carsten

[Tom Christensen]

Hi Carsten.

Det er flot og rigtig godt lavet og jeg er helt sikker på at mange kan få glæde af det. Selv har lavet en bookmark på din side.

Jeg har dog et enkelt ønske om det kan lade sig gøre: Et samlet værk i PDF format som kan downloades.

Du har måske lavet dit "værk" i et tekstprogram som kan konvertere filen til et PDF format. Fordelen for mig som bruger, vil så være at jeg kan have den liggende på min PC og evt. printe den ud.

Kan det lade sig gøre?

En stor ros til dig for dit arbejde.

[Kenneth Knudsen]

Hej Carsten

En fin begynderguide. Jeg har et par bemærkninger, som du efterlyser:

1) Jeg synes, forslaget om at starte ud med en håndskrevet anetavle virker noget antikveret. Ethvert slægtsforskningsprogram kan jo lave anetavler, når først oplysningerne er tastet ind. Til forskel fra anetavlen, kan slægtsprogrammet også give overblik over de slægtninge, der skal interviewes i pkt. 1, foruden alle de detaljer, som du rigtigt forklarer, kan ende med at være nøgler til ellers uløselige gåder.
Samtidig kan slægtsforskningsprogrammer være med til at opdrage nye slægtsforskere til at huske kildeangivelser, når de finder nye oplysninger. Og netop kildeangivelser mener jeg, bør være noget af det første, en slægtsforsker skal forstå vigtigheden af. - Så, hvis jeg skulle skrive en guide, ville jeg droppe pkt. 2 og begynde med pkt. 7.

2) Lidt uden for kontekst: Hvorfra ved du tilfældigvis, at din oldemor var døbt Petrine og ikke Petra?

3) I småtingsafdelingen: Folketællingerne stoppede ikke i 1930, men fortsatte tværtimod til 1970.

4) Stadig i småtingsafdelingen: DIS-Danmark er en forkortelse for Databehandling i Slægtsforskning jf. vedtægterne: http://www.slaegtogdata.dk/foreningen/om-foreningen%20%20/vedtaegter.

5) Har du overvejet at overdrage den til (eller bare lægge en kopi på) DIS-Wiki?

vh Kenneth

[Lis B. Jensen]

Hej Carsten

Fint arbejde - dog synes jeg godt teksten må være lidt større - for at øge læsevenligheden.
Husk der en en del i mellem hvor det med alderen kan knibe med at læse de små bogstaver.

[Egon Hansen]

 et par komnmentarer til kommentarerne
Til Lis
"bogstaverne er for små!   Ja men har dinb computer ikke den funktion at "ctrl +" kan forstørre teksten flere gange, så selv vi med svage øjne ( jeg bruger selv +4 som læsebrille) kan se dem?
Til Kenneth
er det virkeligt helt "antikveret" at bruge blyant og papir? Takket være radio og fjernsyn er der mange som begynder at slægtsforske, "det så jo så let ud"-- men går i stå når de finder ud af at det er hårdt arbejde med mange blindgyder, når man ikke er en erfaren, professionel forsker ved hånden, eller kender du een som sælger slægtsforskerpogrammer?
Hurra for internettet, der giver mange, mindre mobile mulighed for at slægtsforske, da kjeg begyndte at bevæge mig uden for slægtens oldinge i min søgen, var der intet materiale som var kopieret, jeg måtte rundt på arkiver for at finde originale kirkebøger og folketællinger. Det lettede allerede lidt da mormonerne filmede og lagde kopier på RA og Landsarkiverne, tænk så kunne man sidde i København og forske i slægt i Jylland!  Men det opdagede jeg først i 1972!
Mvh Egon

[Kenneth Knudsen]

er det virkeligt helt "antikveret" at bruge blyant og papir? Takket være radio og fjernsyn er der mange som begynder at slægtsforske, "det så jo så let ud"-- men går i stå når de finder ud af at det er hårdt arbejde med mange blindgyder, når man ikke er en erfaren, professionel forsker ved hånden, eller kender du een som sælger slægtsforskerpogrammer?

Hej Egon

Du behøver såmænd ikke skyde mig skjulte dagsordner i skoene.

Når nu Carsten i starten af sin guide helt rigtigt pointerer, at alle detaljer kan have en betydning, så savner jeg som læser et svar på, hvordan jeg får alle oplysningerne struktureret. Det kan en analog anetavle i hvert fald dårligt hjælpe med. Og jeg forstår ikke, hvordan blindgyderne bliver nemmere at komme ud af, hvis man bruger papir og blyant.

Det sagt, så handler det selvfølgelig også om modtageren. Nogen har ingen besvær med at lære at bruge nye computerprogrammer, mens andre er mere knapforskrækkede.

vh Kenneth

[Leif Sommerdal]

I stedet for PhpGedView (som du i øvrigt har en slåfejl i) bør du nok hellere henvise til Webtrees.
PhpGedView udvikles ikke mere - folkene bag er flyttet til webtrees

@Lis
Jeg er enig i at bogstaverne er for små - det skal ikke være nødvendigt at ændre på browserens forstørrelse for at kunne læse teksten.

@Kenneth
Jeg er helt enig - blyant og papir er antikveret - jeg har opgivet at finde "søg og erstat" . Fejlmulighederne er også for store

[Carsten R. Nielsen]

Tusind tak for kommentarerne. Det var netop, hvad jeg håbede på: nogle friske øjne på tingene.

Lis, jeg har gjort teksten lidt større på hele websitet.

Kenneth, du har helt ret: den håndskrevne anetavle er antikveret. Jeg tror, at jeg erstatter denne side med et kapitel om "Navne, steder og kilder", hvis jeg kan skrive det tilstrækkeligt enkelt og interessant. Anetavlen kan jeg så bruge som eksempel/valgfrit tilbud. Jeg vil dog helst vente med at introducere slægtsforskningsprogrammer og den (for nogle) lidt mere vanskelige teknik indtil sidst i guiden.

Jeg ved godt, at folketællingerne fortsatte efter 1930, men jeg har helt bevidst bestræbt mig på at skære alle oplysninger væk, der ikke er absolut nødvendige. Men tak for oplysningen alligevel: intet er for småt.

De øvrige småting er rettet. Sætningen "Nu ved jeg tilfældigvis, at min oldemor var døbt Petrine, ikke Petrea, som præsten her har skrevet" er rettet til "Nu ved jeg tilfældigvis fra kirkebogen om min oldemors dåb, at hun var døbt Petrine, ikke Petrea, som præsten her har skrevet". DIS Danmark har også fået sit rigtige navn, og PhpGedView er udskiftet med Webtrees.

Jeg vil nødigt lægge guiden andre steder end på mit eget website. Jeg vil gerne have fuld kontrol med den, så jeg – og kun jeg – løbende kan opdatere og rette til, men ud fra nogle både æstetiske og funktionelle betragtninger ser jeg den også nødigt placeret hos DIS-Wiki eller ændret til en PDF-fil. Men alle – og da bestemt også DIS-Wiki – er naturligvis mere end velkomne til at linke til guiden.

Tak igen for hjælpen.

MVH
Carsten

[Lene Søgaard Pedersen]

Hej Carsten
Et imponerende flot arbejde, jeg opfordre tit folk til at få begyndt at samle oplysninger om slægten, medens de ældre i familien lever og folk vil gerne, men spørger altid "hvordan gør du".
Nu kan jeg henvise til din side, dejligt 
Jeg starter faktisk altid selv med det håndskrevne skema som du viser, fordi det giver mig et godt overblik, og det kan jeg tage med og vise f.eks. til min Far, så er han straks "med".
Jeg har det også med på arkivet, når jeg søger i aviser f.eks. efter nekrologer og dødsannoncer.
Det er jo ikke alle der har en bærbar computer med netadgang hvor som helst, men jeg er utrolig glad for min stationære computer og bruger den meget.                                                                                                                                                                                                                                                         Jeg kan oplyse at jeg er 57 år, og jeg har da veninder der ikke engang har en stationær computer, men som arbejder med deres slægt, når jeg skal hjælpe dem bruger jeg stadig "papiret", selv om jeg skriver det på computeren bagefter.
Gammeldags? men det fungerer  .
Venlig hilsen Lene

[Jørgen Sørensen]

Carsten R. Nielsen
Din - Hjælp med hjælp til begyndere - syntes jeg er rigtig fin, og du er kommet godt i vej, håber fortsættelsen, og forslagene, bærer projektet videre.

Et godt spørgsmål er vel, hvor længe er man begynder?
Der er "groft" nok lige så mange svar, som der er slægtsforskere. (den er lige "grov" nok, men der er mange)
Alle har vist spørgsmål selvom de har xxxx personer i deres database.
Med mine næsten 200 personer, føler jeg mig som videregående begynder, men især med de mere avancerede ting = alt andet end letlæselige KB og FT, der føler jeg mig som en nybegynder begynder ;0)

Og jeg har nok brugt lige så lang tid med at dygtiggøre mig, som jeg har brugt på selve slægten.
Der findes megen god litteratur om emnet, også på bibliotekerne.

Din beslutning - 
Jeg vil dog helst vente med at introducere slægtsforskningsprogrammer og den (for nogle) lidt mere vanskelige teknik indtil sidst i guiden.
- syntes jeg er fornuftig.
Prøv at se hvad der sker, hver gang der er en, som spørger om et godt program. Der kommer forslag om næsten samtlige programmer, fordi det bedste program er det, man syntes bedst om.

Jeg har 2 slægtsforsker programmer, og syntes de begge er gode, og kan/vil ikke undvære dem.
Men møder nogen mig på et arkiv uden blyant og papir, er det fordi det er en dårlig dag.

Jeg formoder at vi alle kan klippe og klistre, så problemet med at have dit gode initiativ kan opbevares på egen PC. Kan vist løses lokalt.
Det er da bare lige så nemt, at læse dit på din URL.

[Carsten R. Nielsen]

Så har jeg fået ændret guiden med baggrund i de gode råd fra bl.a. Kenneth.

Der er nu en side om navne, steder og kilder: "Få nogle gode vaner" (http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/godevaner.html) i stedet for opgaven med at udfylde en anetavle på papir.

Jeg har dog ikke slettet siden med den håndskrevne anetavle. I stedet er den lagt ind som et selvstændigt men valgfrit kapitel: "Lav en anetavle" (http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/anetavle.html), som man blot kan springe over, hvis man foretrækker det.

Jeg er tidligere højskolelærer, og det kan godt være, at det er dette, som er grunden til, at jeg gerne ville have den gamle anetavle med: ud fra en pædagogisk betragtning er den nemlig en meget klar, visuel anskueliggørelse af, hvad dette med anerne handler om.

Jeg kunne selvfølgelig nøjes med bare at bringe et billede, men Lenes og Jørgens kommentarer her om, at de også bruger papir og pen, overbeviste mig om, at tavlen skal med alligevel.

MVH
Carsten

[Lis B. Jensen]

Hej i Gruppen

Egon:
Ja det ved jeg godt - men der er også mange ældre slægtsforskere som har rigeligt at gøre bare med at finde ud hvordan sådan en computer virker  - og vi er jo ikke alle lige grundigt funderet på det område. Siden bør være til at bruge for alle - og det synes jeg Carsten har formået med dette lille tiltag med lidt større skrift.

Carsten:
Det er jeg sikker på at minge bliver glade for. Set med mine øjne skal det jo være brugervenligt - og der hjælper det med tekst der er til at læse. Det ville jo være ærgeligt hvis siden ikke blev brugt af den grund.

Tak for den ændring 

Jeg underviser i slægtsforskning - heriblandt mange ældre - Den ældste kursist er 80 og først lige begyndt at bruge PC - så for denne er det vigtig at der ikke skal for mange krumspring til - ud over det at bruge Internetsider - for så mister vedkommende gejsten - og det ville jo være synd.

[Egon Hansen]

Jeg er jo nok noget af en antikvitet. Jeg ville hellere høre " de gamle" fortælle om deres barndom og familier, end "rende og sparke til en bold".
Da jeg så i 1947 fik foræret "Min Hobby Bog II" og fandt en artikel om slægtsforskning, syntes jeg det kunne være morsomt at finde ud af hvor langt jeg kunne komme tilbage med anerne, og hvor mange af deres efterkommere jeg kunne finde og føre frem til tiden omkring 1950.
Det var med originale kirkebøger, tilbage til at et tip 5 anepar var døde i 1698 og 1704, og at den gamle Velum Torbensen stod i matriklen 1664, men ikke i den indsendte lensjordebog i 1661,og at der ikke var nogen "Torben" i de nærmeste landsbyer på dette tidspunkt.
Det lykkedes også nogenlunde at følge efterkommerne, men for et arbejde at holde alle disse familier ude af hinanden,med anenumret og så en lang række bogstaver, som bogen anbefalede det( man havde sikkert ikke regnet med at der skulle være så mange generationer!)
Men alt forløb planmæsigt med anetavler optegnet på ternet papir, og løse blade for hver enkelt par med oplysning om børn og alle andre fremskaffelige oplysninger.
Problemet opstod egentlig først da jeg blev gift og begyndte at finde min kones aner!
Min egen slægt havde jeg selvfølgelig mig selv som probandt (nr 1). For ikke at skulle igang med at omnummererer alle mine personer, valgte jeg at holde de to slægter hver for sig, med min kone som probandt, altså var numrene ikke mere eentydige, når jeg langt tilbage fanst fælles aner!
Problemet blev ikke mindre da jeg i 1988 fik en svigerdatter, som også gerne ville have be- eller afkræftet  nogle "uhyrlige historier" i hendes forslægt!
I 1999 forsøgte jeg at sætte mig ind i de mærkelige "maskiner" som hed en Computer. Her kom jeg i forbindelse med een som havde en CD med et slægtsforskningspogram som Hed "Vin-fam".
Da jeg havde prøvet det et par gange kunne jeg se at det var løsningen på mine "dobbeltnumre".
Når jeg i vores lille klub i Ældresagen møder nybegyndere som gerne vil vide hvordan de kommer igang med slægtsforskning, tegner jeg et hurtigt skema på en A4 blok, med anenumre, efter hobbybogen, og viser dem hvordan de skal udfylde det, og sætte alle de oplysninger der ikke er plads til i anetavlen på et løsark.
Det er overskueligt, vent med at inversterer I slægtspogram til I ser om det er en interesse I vil fortsætte med, men vent ikke til I har 500 navne med at skrive dem over( jeg havde selv over 2000, og så skal man altså passe på at få alle plaseret de rigtige steder)
Nej, jeg er hverken højskolelærer, eller underviser i slægtsforskning, men har i al beskedenhed kunnet hjælpe nogle mennesker igang og også kunnet give nogle tips, når der opstod problemer, i de otte år vores lille klub har eksisteret

Mvh Egon
   

[Kenneth Knudsen]

Det er blevet en fin guide

[Thestrup-Bjørn]

Hej Carsten!

Jeg har endnu ikke nærlæst dit værk. Men det lyder, som om jeg kan glæde mig.

Vil blot nævne, at du skal gøre utrolig meget ud af præcise kildeangivelser.

Da jeg startede for godt 30 år siden, var jeg ret sjusket med kilderne - undlod dem endda helt i utrolig mange tilfælde!
Hvad søren, de par personer kunne jeg jo huske, hvor jeg havde fundet - troede jeg!

Da jeg fik mit slægtsforskningsprogram i 1994, skrev jeg godt nok stedsangivelser meget konsekvent (for streng orden i slægtsforskning er også et must)
- men når min kilde til en kirkelig handling (et præcis angivet sted) var en kirkebog, skrev jeg sørme bare ordet Kirkebog.

Skifter lærte jeg dog hurtigt at angive, så de let var til at finde igen.
Men andre "besværlige" findesteder fik jeg ikke angivet korrekt, hvilket jeg mange gange bitterligt har fortrudt.

Alle mine begynderfejl mht. manglende og upræcise kildeangivelser lider jeg stadig under og må ofte lige ind og rette ved nogle af de første af mine nu næsten 40.000 personer.

I flere tilfælde må jeg endog afsted på arkivet for at genfinde de ellers for længst fundne data.

Det tager lidt længere tid også at få indtastet præcise kildeangivelser - men du milde, hvor den tid er givet godt ud.

-------------

Lige et nota bene.

En kildeangivelse som et AO-opslagsnummer er "farlig".
AO laver af og til ændringer, så det tidligere opslagsnummer bliver et helt andet.

Et sidenummer og/eller et folienummer fra kilden ændrer sig aldrig.

AO-opslagsnummer er super at gemme (skjult) til eget brug; men en læser, der ikke er hjemme i brugen af Statens Arkivers website, har ikke en jordisk chance for at finde kildestedet og tjekke dataene.

[Carsten R. Nielsen]

Vil blot nævne, at du skal gøre utrolig meget ud af præcise kildeangivelser.

Det er skam allerede med, som noget af det første, for ja, det er vigtigt:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/godevaner.html

MVH
Carsten

[Leif Thor Olsen]

Hej Carsten.

Du har skrevet en enkel og meget brugbar vejledning, den vil jeg nævne for medlemmer af Dis Sydfyn -meget få læser med her.

Navnet, personerne får ved dåben, er det "rigtige" navn, men måske bør det understreges, at kvinders efternavn ikke skal ændres ved giftermål.

Aner er ikke tanter og onkler, det er vi enige om. Det er farbrødre, fastre, morbrødre og mostre heller ikke! Det kan være du ikke bruger de betegnelser til daglig, men når man bruger de betegnelser, er man med det samme klar over, hvor personerne hører til i familien.

Slægtsprogrammerne giver personerne et maskinnummer. Nogen tror det er anenumret og kæmper fortvivlet med at få numrene til at passe med personens placering i familien. Skal det mon kkke nævnes?

Mvh. Leif

[Helle Thor Hirschmann]

Den er rigtig god Carsten.

Jeg har selv haft noget lignende i tankerne, men det er da bare for sejt at en anden har lavet hele det slidsomme arbejde.

Med hensyn til folketællingerne, så går de jo meget længere op end de er på AO. Sidste fortagne folketælling blev foretaget i 1970.
Man finder dem på Rigsarkivet og hvis det kun ens egen familie, så får man adgang ved skranken samme dag, som man er der.

Det vil DOG sige:
MAN KAN IKKE TAGE NOGET MED FOR EN VEN!!!!
Det er KUN ens egen familie man kan få adgang til.

Denne særlige adgang skal man have efter 1940 - så vidt jeg husker - men slå det efter under Folketællinger på sa.dk.
Den regner jeg med er up-to-date hele tiden

Glæer mig til at nærlæse dit projekt.

Helle

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Carsten.

Nu har jeg ikke lige fået set alle dine sider i din vejledning igennem. Men et punkt, som jeg synes er vigtigt er:

Køb eller lån nogle bøger om slægtsforskning, hvor du kan læse om slægtsforskning og om kilderne som bruges i slægtsforskningen.

Dette kunne f. eks. være Slægtsforskerens abc af Jørgen Green eller Find din slægt og gør den levende af Jytte Skaaning og Bente Klerche Rasmussen.

Generelt er det vigtigt, at prøve at sætte sig ind i hvordan de forskellige kilder er bygget op og hvad man kan finde hvor.

Jeg kan godt se, at din vejledning er for begyndere, men nogle kilder, som også er meget vigtige at kunne bruge er skifter og lægsruller. Det kan jeg ikke lige se, at du nævner noget om.

[Henning Kærbye]

Flot guide, Carsten. Tak for dit store arbejde.

En enkelt tilføjelse omkring dit afsnit om navne: Egentlige navneændringer.
Jeg bruger selv at ændre fødenavne til det nye navn da personen jo selv ønsker at bruge dette. Det er også muligt at vedkommende ser den slægtsbog eller website som man har fremstillet og ikke ønsker at se sit gamle navn. Jeg tilføjer selvfølgelig en navneændrings-begivenhed til personen med oplysning om oprindeligt fødenavn, dato, sted og journal nr. for navneændringen plus kilden.
Det kunne være interesant at høre hvordan andre håndterer navneændringer.

Mvh
Henning Kærbye

[Egon Hansen]

Ak Ja! Anenummer kontra maskinnummer.
Jeg har givet mit pogram besked om at tilføje anenummer, og det fungerer også meget godt på anetavlen, men når jeg så vil udskrive personerne i listeform, for at få børn ognoter med, så får jeg personerne alfalbetisk, ikke i anenummerorden!
hvad er der galt?
Mvh Egon

[Thestrup-Bjørn]

Leif skrev bl.a. i går:

Navnet, personerne får ved dåben, er det "rigtige" navn

Det er en sandhed med modifikationer!

Får man bevilget navneændring (og ændres det i kirkebogen ved dåben), bliver dette nye navn det helt "rigtige" og eneste gældende navn.
Man døbes/navngives faktisk påny - og det tidligere dåbsnavn ugyldiggøres.
Personens fødenavn kan man så henvise til på forskellig måde - alt efter program (eller system).

I de helt gamle kirkebøger ændres dåbsnavne sjældent, og det kan være svært at vide, hvad personen egentlig kaldte sig - her tænker jeg bl.a. på de steder, hvor barnet kun ses døbt med fornavne. Efternavnet må man ofte gætte sig til - og "reglen" om brugen af patronymer holder ikke i alle tilfælde.
Ser jeg en persons underskift i f.eks. et skifte eller i en forloverprotokol, anfører jeg dette navn som det gældende - som personen jo selv har gjort.



- og så skal vi jo lige huske, at absolut ikke alle blev/bliver døbt!

[Carsten R. Nielsen]

Jeg takker mange gange for kommentarerne og de gode råd, som jeg helt bestemt vil tage med i mine overvejelser, næste gang jeg retter den til.

Tillad mig dog at foreslå, at man læser min guide (og gerne også tråden her), inden man kommenterer på den.

For eksempel så anbefaler jeg som det første i afsnittet "Lær af andre", at man køber eller låner nogle bøger om slægtsforskning:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/laerafandre.html

Så det er der altså ingen grund til foreslå. At folketællingerne fortsætter efter 1930, er omtalt tidligere her i tråden (og mit afsnit hedder i øvrigt også: "Søg i folketællinger på nettet", hvorfor f.eks. de årlige folketællinger i Aarhus heller ikke er omtalt).

Mht. hvorvidt "maskinnumre" skal omtales, så vil jeg klart sige nej, idet det jo ikke er alle programmer, der bruger sådanne. Det må høre til i en guide eller et forum om det enkelte program og dets brug, ikke i en generel introduktion til slægtsforskning.

MVH
Carsten

[Kim Melchior]

Hej Carsten,

Jeg er ikke helt enig med dig naar du siger maskin numre ikke bor omtales.

Du har ret i at der er mange forskellige programmer og maskin numrene horer til de diverse programmer.

Jeg har set en del nybegyndere i slaegtsforskning som kommer ind paa mange forskellige  sider og der kommer i forbindelse med maskin numre. Det kan vaereet forvirrende emne hvis man ikke ved hvad man ser paa.

Derfor syntes jeg de bor naevnes med en forklaring.

mvh,

Kim Melchior (USA)

[Kenneth Knudsen]

Kunsten at lave en begynderguide består især i evnen til at kunne skære til benet og nøjes med det væsentlige.

Maskinnumre, skifteprotokoller, lægdsruller og navneændringer er alt sammen fint nok - og ganske relevant for slægtsforskere - men det hører ikke hjemme i en guide for folk, der ikke i forvejen kender noget til det der slægtsforskning. Hvad angår registrering af navneændringer, er det et semi-religiøst spørgsmål, som allerede er diskuteret til hudløshed her i forum. Carsten kunne evt. linke til en af disse debattråde, så begynderne selv kan vælge "den rigtige måde" at registrere på.

I slægtsforskning vil det aldrig blive et problem at fylde mere på, tværtimod. Desto større er behovet for, at man kan prioritere stoffet i en begynderguide. Og det, synes jeg, er Carsten indtil videre lykkedes godt med.

vh Kenneth

[Christian Konstmann Autzen]

Om efternavne:

Navneforordningen blev gældende i hertugdømmet Slesvig fra 1771 - i resten af Danmark fra 1828; men i overgangsperioden fortsattes i nogle tilfælde med det gamle system. Ved denne overgang tog en del familier så også det efternavn, som slægten havde tilbage i 1400-tallet, måske tidligere - derfor kommer der pludselig nogle navne som f.eks. Outzen/Autzen frem i større tal. Andre navne som kendes i lignende forhold er Krag, Bruun, Grøn, Sommer og Winther; der er jo en del at tage af.

Krabsen.dk er som sådan udmærket, men faktisk burde post- og telegrafvæsenets adresseborg lægges på nettet. Tilbage i 1960'erne/70'erne kunne den købes for små penge. OPm den stadig klan købes kan være tvivlsomt. Den var/er langt mere detaljeret om omfattende end krabsen.dk vel bliver.

Om navne:

Ja, hvad hed barnet; eller rettere, hvad vil du kalde dem i dit program - for du skal jo kunne finde dem igen. Og et navn givet/skrevet af præsten behøver jo ikkke at være det korrekte - spørg bare de mange i hertugdømmet Slesvig, hvor en "tysk" præst jo vil skrive Heinrich eller Hinrich om en, som på "dansk" hedder Henrik.

Kilder på nettet:

Hvad med at starte med sa.dk, for det er jo indgangen til statens arkiver - og så kommer arkivalieronline og folketællinger. På sa.dk er der så også gode oplysninger for nybegyndere.

Om folketællinger:

Aldersangivelser kan her være en svaghed, og det bør der nok oplyses mere konkret om.

Om slægstforskningsprogrammer:

Lav også en henvisning og link til dis-danmark.

Om at lægge sine data på nettet:

Oplys om de problemer, som det kan give - ikke mindst om at data på personer for de seneste 100 år (absolut) ikke bør komme på nettet, inklusiv på sociale hjemmesider som facebook og twitter; herunder at man jo så bør (skal) indhente tilladelse fra hver af de pågældende personer.

Men ellers bør en sådan vejledning jo være letlæselig og meget overskuelig - og kunne findes på nettet af nybegyndere. Overskueligheden synes jeg, at du rammer fint nok.

Hilsen - og fortsat god arbejdslyst

Christian

[diana glargard]

Jeg har stor glæde af den, er lige begyndt...
tak for det...

diana

[Sanne Stengaard Christiansen]

Har kun skimmet siderne (mens jeg skrev dem ud - for det kan man nemlig godt selv gøre ved at trykke Ctrl + P på den pågældende side), men det ser fint ud.

Ved godt det her er lidt længe efter det mest hæftige er foregået, men jeg kunne godt bruge en meget skematiseret oversigt om hvad jeg gør fra start til forhåbentlig slut i min søgning på en ane. Noget med; 1) Kirkebogen (KB) fødsel/dåb
2) KB konfirmation
3) DDD Folketælling
osv., osv.

Ved ikke om det er til at lave, men når man er lidt inde i tingene (kun en lille smule!), kan man godt have brug for et skub i den rigtige retning ind i mellem. Heldigvis er jeg kommet på et hold nu, men inden var jeg lidt på herrens mark!!

Venlig hilsen
Sanne C

[Finn Hansen]

Hej Sanne C

Hvor langt du skal gå, er kun dig selv, der kan sætte grænsen for pr. person, hvorimod hvor Du skal starte er rimeligt naturligt, nemlig ved fødslen.

Start med far og mor - snak med dem, hvis muligt og få så så mange oplysninger om deres forældre som du kan få, også med årstal og evt. dato på diverse begivenheder.

Når du så er nået ned omkring 1962, så kan du finde fødsler på nettet via www.sa.dk og rul endnu en generation baglæns, så kan du finde forældrenes fødsel og så videre og så videre.

Når det drejer sig om det mellem fødslen og begravelsen, da er der ikke nogen rigtige retningslinjer, det er jo din forskning og dit produkt, altså hvad sætter du pris på, skal med som beretning om de individuelle personer, men hvis de bliver gift, ja, hvorfor så ikke også lave en beretning om det, samt hvis de er så heldig at få børn, så også nævne det og i denne sammenhæng er det jo vigtigt, at det aktuelle barn i flokken får sit nummer, som passer med Dig som ane nr 1, så har du jo talt rigtigt, hvis du husker, at mænd har lige numre og kvinder har ulige numre, og det uanset hvor langt tilbage man går i historien.

Men altså om gran gran gran gran Onkel Oliver sad spjældet for at havde nakket en splejs i form af en adelsmand eller hva, det er jo kun dig der kan vurderer om det er vigtigt, at det så ikke har så frygteligt meget på sig, er så en anden historie, for han blev jo ikke spjældet men derimod hængt ved halsen, da han jo i virkeligheden havde stjålet en hest og 2 stude.

Men som der skrives flere steder her på tråden, så husk altid at skriv hvorfra du har din kilder til oplysningerne, det er ikke troværdigt blot at skrive uden at oplyse kilder, således andre eventuelt kan verificerer, at du har gjort dit arbejde rigtigt og ikke bare var en datter af en bondekone, men derimod jo er datter af Chr. IV

Man starter oftes bagfra med begravelsen, finder dødsdagen (om muligt), om de får børn, vielsen, trolovelsen (bruges jo ikke idag), konfirmationen og fødslen.

Men hvis du kan, kan du jo også bare gøre det i omvendt rækkefølge og når du har dine data, da kan du begynde at fylde KØD på dine mennesker, således andre kan få en fornemmelse af, hvem mennesket bag data var.

Venligst og med lidt spøgefulde ord
 Finn Hansen

[Carsten R. Nielsen]

Jeg har stor glæde af den, er lige begyndt...
tak for det...

Det er jeg rigtigt glad for at høre. Tusind tak for den tilbagemelding.

MVH
Carsten