Hjælp til Ane i USA

Startet af Torben Christensen, 24 Nov 2010 - 22:00

Forrige emne - Næste emne

Torben Christensen

Min tipoldefars datter drog til New York, vistnok i 1902
Hendes navn var Ane Kristine Kristensen, alder 26 år,
fødested Mygdal sogn, vennebjerg herred, Hjørring 1871, den 27/9
jeg kan bare ikke få alder til at passe med 1902.

Sidste opholdssogn: Bjergby, vennebjerg herred, Hjørring.

Skibsnavn: Oscar II, bestemmelses stat: New York State.
IDkode: D013K1112
Kontrakt nr.: 267300

Disse oplysninger stammer fra udtræk fra DDD Udvandrerdatabasen.
Jeg kan finde sparsomme oplysninger fra www.familysearch.org.
Nogle amerikanske databaser tilbyder deres hjælp mod betaling.
Ved ikke rigtig.
Hvordan kan jeg finde ud af mere om Ane Kristine Kristensen.
Jeg vil gerne vide noget om ægteskab, børn, børnebørn, levested
og død.

På forhånd tak. Jeg sidder helt fast her.

Hilsen Torben

Karin Andersen

Hej Torben :).

Hvis du vil have rigtig god hjælp så læs dette først:

Kathrine Tobiasen
Gæst
  Sådan skriver du et godt indlæg. Husk navn, tid og sted!!
« Dato: Tirsdag 22 06 2010, 19:41 » 

--------------------------------------------------------------------------------
Velkommen til AneEfterlysning, hvor du kan hente masser af hjælp i din slægsforskning.

Der er lige et par ting, du skal vide, inden du skriver indlæg.

Vælg en overskrift, der siger noget om, hvad du søger. Opgiv (så vidt muligt) navn, tid og sted for den person, du efterlyser.
Det sparer mange museklik, når andre straks kan se - uden at åbne indlægget - om de kan hjælpe med spørgsmålet.

Hvis du er i tvivl om, hvor i landet dine aners by befinder sig, så tjek hos http://www.krabsen.dk/stednavnebase/index.php, inden du lægger en forespørgsel ud. Måske kan du finde svaret på dit spørgsmål her.

Skriv i indlægget, hvad du selv har fundet frem til, og hvilke kilder du evt. har undersøgt.
Der er jo ingen grund til, at andre leder efter en folketælling, du allerede har fundet!

Bemærk at oplysninger om nulevende personer (dvs. personer, født indenfor de sidste 100 år, hvis dødsåret ikke kendes) ikke må videregives på nettet og altså heller ikke her i Forum.
Hvis du har brug for et sådan opslag, så vær varsom og bed om svar i privat mail. Skulle sådanne oplysninger blive givet i et indlæg, vil det blive slettet.

Underskriv dig med dit navn. De fleste her i Forum har det bedst med at vide, hvem det er de hjælper. Anonymitet er ikke velset.

Læs gerne nogle tråde, inden du selv går i gang med at skrive. Det er lærerigt at se, "hvordan andre gør."

Hvis du bagefter opdager, at du har skrevet noget forkert eller ikke ramt tasterne rigtigt, kan du ved at trykke på "Rediger"-knappen (menulinjen over indlægget) rette i indlægget.

Når du svarer i en tråd, så hold dig til emnet og vis respekt over for den forsker, der har startet tråden.

Har du problemer med at bruge Forum, kan du sikkert finde svaret her.
Regler for hvordan vi omgås hinanden i Forum ses her http://www.slaegtogdata.dk/smf/index.php?action=help


Lav din overskrift om og skriv hvad du ved - din oldefars navn f.eks.

Er det hende her vi snakker om:

ANE CHRISTINE CHRISTENSEN  Birth:  27 SEP 1871
Christening:  14 APR 1872   Mygdal, Hjorring, Parents:
  Father:  CHRISTEN CHRISTENSEN
Mother:  DORTHE MARIE LARSEN   

Fundet på:   http://www.familysearch.org/eng/search/frameset_search.asp?PAGE=igi/search_IGI.asp&clear_form=true

Med venlig hilsen :)

Karin Andersen

Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Anne Mortensen

Du skriver:
Nogle amerikanske databaser tilbyder deres hjælp mod betaling.

Som medlem kan du under Forum International få hjælp til:

Om brug af Opslag - Internationalt

DIS-Danmark betaler abonnement på visse udenlandske databaser af interesse for slægtsforskere.
Pt. drejer det sig om den svenske Genline og den amerikanske Ancestry.com. Disse har hver deres tråd her i gruppen, og her kan medlemmer af DIS bede om hjælp til opslag.
----------------------
Men ikke som Bruger.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Torben Christensen

Hej
Mange tak for jeres svar.
Jo, Karin. Den Ane Christine Christensen
som du også fandt på familysearch, er den rigtige.
Da det jo er mormoner, mon jeg så skal på udkig i
et mormonhus (som der ligger her i Odense, hvor jeg bor) ?
Jeg har læst i slægtsforsningsbøger at man kan læse om
sin slægt i "mormonhusene".
Tja, ellers må jeg jo blive medlem her, eller kaste mig
over ancestors.com

Mange tak for hjælpen.

Hilsen
Torben Christensen
Odense

Karin Andersen

Hej Torben :).

Allerførst skal du vide, at folk på dette forum er ekstremt hjælpsomme – uanset om du er medlem eller ej.

Prøv at læs nogle af de andre indlæg på siden og se om det er sådanne oplysninger du kunne ønske dig at få vedr. din egen slægt.

Er det det, så er det bare med at klø på.

Du skal vide, at flere hjælpere bor i USA, men kikker med her på sitet....og de er også rigtig gode hjælpere.

Om du har lyst til et medlemskab eller ej bestemmer du jo helt selv, men det giver selvfølgelig nogle fordele når du skal i gang med USA, og hvis man synes, at det er en god idé med en hjemmeside som Slægt & Data, så er det jo en fornuftig tanke, at man gerne vil støtte op om "sagen" – samtidig med, at man gratis modtager al den hjælp andre har at tilbyde.

Du skriver i dit første indlæg: "Jeg kan finde sparsomme oplysninger fra www.familysearch.org".
www.familysearch.org ER mormonernes søgedatabase, som de velvilligt stiller gratis til rådighed for os alle sammen. Om man ved at besøge et "mormonhus" kan få flere oplysninger end dem du finder i databasen ved jeg ikke.

Jeg ved, at mormonerne er flinke til at indtaste fra kirkebøgerne, men jeg ved også, at man meget tit finder urigtige oplysninger når indtasteren forsøger at kæde personerne sammen. Indimellem er man heldig, at det er en slægtsforsker der har indtastet og så er oplysningerne mere korrekte.

Overskriften i dit første indlæg redigerer du om til f.eks.:
Rejst til USA: ANE CHRISTINE CHRISTENSEN f. 27. sept. 1871 i Hjørring A., Mygdal s.

I teksten skriver du de oplysninger du har bla.
Hun er døbt d. 14. APR. 1872 som datter af CHRISTEN CHRISTENSEN og DORTHE MARIE LARSEN.
Dernæst skriver du alle de oplysninger du har også om immigrationen. (Ved du om hun blev derovre?)
(Find fadderne fra dåbshandlingen, ved du noget om søskende, hendes forældre osv. Så skriv det i indlægget.)
og skriv hvad du gerne vil finde ud af.

Rediger det hele ind i dit allerførste indlæg, og lad os se hvad der kommer og held og lykke.

Med venlig hilsen :)

Karin Andersen
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html