|
Lars Jensen
Medlem
Beskeder: 387
|
 |
« Dato: Torsdag 31 05 2012, 22:19 » |
|
Hej I 1786 dør gårdmand Peder Hansens kone i Tystofte, Tjæreby s., V. Flakkebjerg hrd., Sorø a. (Tjæreby kb 1682-1804, AO212tv) 78 år gl.
Oeders Efterretninger 1771 afslører, at Peder Hansen på dette tidspunkt er 32 år og i 1. ægteskab, mens hustruen er 59 år og i andet ægteskab.
Basnæs gods Skifteprotokol 1765-1828, s. 263 afslører, at konen hedder Maren Nielsdatter. Enkemanden omtales som "gl. Peder Hansen" (der er flere "Peder Hansen'er" i sognet. I skiftet oplyses, at hun har 3 efterlevende børn fra et tidligere ægteskab, nemlig: 1) en søn, Christen Hansen, Indsidder på Stigsnæs 2) en søn, Poul hansen, hmd. i Bierre (Sdr. Bjerge, V. Flakkebj. hrd., Sorø a. 3) en datter gift med Rasmus Hansen i Kokkehus
Ingen af de tre børn er født i Tjærebysogn, og Peder Hansen og Maren Nielsdatter er heller ikke gift der!!
1) Christen Hansen er født omkr. 1740. Han bliver gift i Eggeslevmagle s., V. Flakkebj. hrd., Sorø a. 1774 og kaldes da Christen Hansen Wenge (Eggesl.mgl. kb 1748-1814)
2) Maren Hansdatter, født omkr. 1740. Hun bliver gift med Rasmus Hansen i Tjæreby 1765. Disse to søskendes liv har jeg kunnet følge i bl.a. kirkebøger, men uden at få oplysninger om, hvor de er født
3. Poul Hansen, født omkr.1746. Iflg. ovenstående skifte skulle han have været bosat i Sdr. Bjerge i 1786. Måske er dette sogn børnenes fødesogn. Desværre begynder den ældste bevarede kirkebog først 1761.
Er der mon nogen, der - ud fra de givne oplysninger - kan hjælpe mig med at finde ud af, hvor Maren Nielsen kom fra, og hvem hun 1. gang var gift med?
mvh Lars Jensen
|