Nyheder: Forum

spilleregler

Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Andet
 
Hjælp Søg

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: Farfars Søster og bror(polsk)  (Læst 574 gange)
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Dato: Torsdag 26 07 2012, 20:29 »

Min Farfar Wojciek Wojciechowski kom til Danmark i 1908.- Han har fået arbejdsophold, kan jeg læse i ddd.indvandrere og indfødsret efter 1951. ( dog er navnet stavet lidt forkert under arbejdsophold.  men fødselsdato er korrekt.)

I familien ved man at der også kom en søster og en bror.- ingen kender dog navnene.

der forekommer en Wilhelm Wociec(j)owski i ft.1916, på side 51- farfar,farmor og ældste dattere på opslag 49. her er Wojciek nævnt som Albert (fordanskning af navnet)
Broderen skulle have enten myrdet eller skadet en person med kniv.- Han skulle være udvist- her finder jeg kun to hvor navnet kunne være identisk med efternavn, men det er i Jylland??

Der skulle være et barn efter ham på Lolland. Huh??

Søsteren efternavn Wojciechowska er blevet gift med Pop/p- men det figurerer ikke umiddlbart i FT, dog har jeg ikke været alle igennem endnu.-

Har set at der er en familie Popp på Lolland, men det ser ud til at være et dansk ægteskab.

Wojciechowski/a er et meget almindeligt navn i Polen, så ikke nemt at finde ;O) Måske er der nogen der har kendskab til dem.

MVH Rita
Logget
Lis B. Jensen
Medlem

Beskeder: 2.552


WWW
« Svar #1 Dato: Torsdag 26 07 2012, 22:19 »

Hej Rita

Du skriver:
Citat
der forekommer en Wilhelm Wociec(j)owski i ft.1916, på side 51- farfar,farmor og ældste dattere på opslag 49. her er Wojciek nævnt som Albert (fordanskning af navnet)

Hvor i landet har du fundet denne folketælling?

Der er foregået nogle polakmord i Vordingborg - spørg evt. på Lokalarkivet der om der i artiklen er angivet nogen af disse navne.

Bente Dyrstad arbejder med Popp - finde hende ved at søge hendes navn eller Popp her på Sitet
Logget

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
http://home1.stofanet.dk/lisbjensen/
******
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og på http://Svoo.dk
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #2 Dato: Torsdag 26 07 2012, 23:33 »

Hej Lis- Tak for dit svar..
Jeg fik vist rodet lidt i FT. det er Maribo Amt-Fuglese Herred og Bursø sogn opslag 55. Jeg er i tvivl om Wilhelm neders er det samme efternavn, men jeg har set navnene stavet på flere måder af de forskellige instanser-

Jeg vil gå videre  med polakmordene, i Vordinborg, det må undersøges. og tak for tippet med Bente Dyrstad, jeg kan se Poppnavnet i anetræer, men ingen der lige ser ud til at rumme en polsk kvinde.

Hilsner fra Rita
Logget
Vivi Winther
Medlem

Beskeder: 1.499


« Svar #3 Dato: Fredag 27 07 2012, 00:43 »

Hej Rita, fra Drabsager.dk
er der dette indslag

Tirsdag den 26. februar 1918, gik en mand amok med en jerntøjrepæl på Marielyst Polakkaserne ved Vordingborg, da han dræbte to polske mænd og dødeligt sårede en tredje polsk mand. Drabene blev dengang kendt som Polakmordet.
Ved retten blev gerningsmanden idømt 8 års tugthusarbejde

Det er det eneste jeg kunne finde der minder om din beskrivelse  Smiley.

Mvh

Vivi
Logget

"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #4 Dato: Fredag 27 07 2012, 09:41 »

Hej Vivi- tak for din mail.
Ja- jeg var inde og læse om det i Vordingborg, men det minder slet ikke om det historien fortæller- Familien  levede på Lolland omkring Bursø- og arbejdede på gårde- - og her skulle han være kommet op at toppes med en anden, og måske har han trukket en kniv.- der er to personer med det efternavn der er udvist, men det er i Jylland. Ham i Vordingborg får tugthus her i landet.

Hilsner Rita;O)
Logget
Vivi Winther
Medlem

Beskeder: 1.499


« Svar #5 Dato: Lørdag 28 07 2012, 01:30 »

Hej Rita, hvor i Jylland er det fra, ved du det??

Mvh

Vivi
Logget

"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"
Egon Sørensen
Medlem

Beskeder: 2.030


« Svar #6 Dato: Lørdag 28 07 2012, 08:43 »

Hej Rita!


Jeg ved ikke om det er rette person, men det er en udvist polak med det navn du søger også i

Jylland.


PEnummer:  1914/011 Dato:  1/12/14
Efternavn:  Wojciechowski Fornavne:  Tomasz
Fødselsdato:  1891 Fødselsår:  1891
Fødelokalitet:  Warschau Føderegion:  Russisk Polen
Fødeland:  Rusland
Jursidiktion:  Kolding Købstad
Lovhenvisning:  FR mt


Mvh.

Egon Sørensen
Logget
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #7 Dato: Lørdag 28 07 2012, 09:48 »

Hej Vivi- det er fra de indtastede oplysninger der er omkring indvandrere ddd.dda. Der finder jeg Ham som Egon også skriver om- plus een mere hvor navnet kan være skrevet anderledes det har jeg set et par gange med de polske navne-
der er en Jozef  hvor navnet kunne minde om- men det er fra Hatting Herred han er udvist.

Hej Egon- ja Tomasz har jeg ogå luret på, men det er jo Kolding købstad og det her foregik på Lolland.

ved i hvordan man får kontakt til de arkiver, og elelr kan man det? de er jo over 75 år gammel.

Tak for interesse ;O)

Hilsen Rita
Logget
Peter Hjort
Medlem

Beskeder: 369


« Svar #8 Dato: Lørdag 28 07 2012, 09:59 »

Hej
Det er jo muligt at vedkommende har siddet i straffeanstalt i Jylland inden udvisningen.

Venlig hilsen


Peter Hjort
Logget
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #9 Dato: Lørdag 28 07 2012, 11:17 »

Hej Peter- ja den vej har jeg ikek lige tænkt- Tak ;O)
Hilsen Rita
Logget
Vivi Winther
Medlem

Beskeder: 1.499


« Svar #10 Dato: Søndag 29 07 2012, 05:35 »

Hej Rita, fængslet i Horsens er Tugthusvej (Tvangsarbejdsanstalten), kan dog ikke umidelbart finde nogen der.


Til FT 1916 Maribo du henviser til her har du datterens fødsel og forældrenes vielse

Sofie Wojcukowski f 3 august 1914
Far: Albert Wojsuchotski
Mor: Hustru Kassimira f Winnitski, 26år
1892-1920 Bursø, Fuglse, Maribo opslag 104   - fadder ved dåben er også polsk -

Viet i Maribo Katolske Kirke 2 januar 1913, hjemmehørende i Baltkon ?? Polen

Det er ikke sikker jeg har læst helt korrekt, men forsøgt  Smiley

Samme kirkebog opslag103, 109, 113 og 120 + flere er der en Leon Winniska der har fået børn er det familie til Kassimira??

Er familien Albert og hustru flyttet 1916, da der ikke er flere børn at  finde??

Du må undskylde, men jeg er meget i tvivl om jeg forstår dig korrekt, ham du søger er udvist fra Lolland er det korrekt?? Har søgt på flere Straffeanstalter, men indtil nu forgæves.


Mvh

Vivi



Logget

"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #11 Dato: Søndag 29 07 2012, 09:12 »

Hej Vivi
Tusind tak for din indsats- ja jeg har også Ft. med familien med Albert(Wojciek) Wojciechowski, og ja familien Winnicki er Kazimiera,s familie- Faktisk kom hendes forældre herop med 6-8 piger, og en dreng.  , De rejste frem og tilbage nogle gange og valgte så at blive.-
Jeg er ved at stykke familien sammen og deres historie - og der påstås i familien at der skulle være en bror til Albert/Wojciek som enten flygtede eller blev udvist- Han skulle være koppet i klammeri med en anden og trukket en kniv. - Nu er eet jo myter i familien og andet virkelighed- så hvis der ikke findes nogen med navnet i de kartoteker så er det nok en historie. ;o)

Familien har opholdt sig på Lolland og jeg har fra kirkebøger at Far født  i Dansted-Neppelunde Sogn  16.5.1916. (Daniel)

Klara.
Bukkehave Neppelunde Sogn
24.5.1925.

der fødes frem til start 30.erne  3 drenge og 4 piger
 som jeg alle har kendt.
Sofie  1914
Daniel  1916
Adam  1919
Peter  1922
Klara  1925
konstanze  1929
og Else født omkring 30-32.  Hun dør i start af50,erne.

De er flyttet rundt i sogne- har arbejdet på forskellige gårde indtil de køber et hus i Skelstrup ved Maribo en gang i 30,erne
i FT. 1930 finder jeg dem i Holeby på en gård der vist hedder noget i retning at Musgård?-dog mangler jeg min far Daniel i optællingen- han er ca 14 år og kan være i arbejde på en anden gård.
så ja de er flyttet en del ;O)

jeg har også samlet Winnicki, erne i Ft- og der er mange. en af dem bliver også gift med en Med samme efternavn- og han er IKKE familie- Wojciechowski er lidt som Hansen herhjemme.

mange hilsner Rita


Logget
Vivi Winther
Medlem

Beskeder: 1.499


« Svar #12 Dato: Søndag 29 07 2012, 23:30 »

Hej Rita, det er noget af en opgave du der har med den "danske" skrivemåde af navnene  Smiley Smiley, fandt lige et registerblad på en her som har boet i Maribo

 http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=74441&searchname=polit_simple

ved ikke om det er en af slægten, der er flere registerblade har du set dem?? Jeg søgte woj%%%%% måske der er andre på andre søgemåder.

Mvh

Vivi
Logget

"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #13 Dato: Søndag 29 07 2012, 23:56 »

Hej Vivi

Tak for din hilsen-  Det ser ikke umiddelbart ud til at være familie på det registerblad. jeg har ikke selv forsøgt påden side, det må jeg prøve- jeg er ret ny i det her forum og område så ja det er noget af en opgave, og meget spændende. - Jeg tænker at jeg laver meget dobbeltarbejde fordi jeg ikke helt kender metoder osv.

Mange hilsner Rita
Logget
Lene Larsen
Medlem

Beskeder: 1


« Svar #14 Dato: Søndag 29 07 2012, 23:59 »

Hej Rita.

Jeg ved ikke om du kender til museet 'Polakkasserne' i Tågerup på Lolland?
http://www.sukkermuseet.dk/Polakkasernen.htm.

Du kan evt. også prøve at kontakte et af de lokalhistoriske arkiver på Lolland og spørge om de kan hjælpe med information?
http://www.lolland.dk/Borger/Kultur_og_fritid/Kunst_og_kultur/Lokalhistoriske_arkiver.aspx.

Mvh Lene Larsen
Logget
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #15 Dato: Mandag 30 07 2012, 11:14 »

Hej Lene.
 Ja. jeg har været på kasernen her for nylig et dejligt minde om de Polske roearbejdere.- Sjovt nok sad jeg og bladrede i et medlemshæfte for en polsk forening og fandt min farfars navn, så det var som at få en hilsen fra ham.

Lokalarkivet havde ikke umiddelbart noget jeg kunne bruge- jeg har været på kirkegården i Maribo og fotografere dem jeg kunne finde, desværre er mange grave jo nedlagt .
Næste stop bliver Rigsarkivet og søgning i Polen.

Mnage hilser Rita
Logget
Vivi Winther
Medlem

Beskeder: 1.499


« Svar #16 Dato: Onsdag 01 08 2012, 02:55 »

Hej Rita, jeg er selv ret ny og laver også mange opslag jeg måske kunne have undgået, men på den måde lærer man da også noget  Smiley, jeg havde for mange år siden en polsk kollega, som fortalte mig at efternavnene endte på ski eller ska om det var kvinde eller mand, ved du om det er korrekt??

Mvh

Vivi
Logget

"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"
Rita Tvangsø
Medlem

Beskeder: 32


WWW
« Svar #17 Dato: Onsdag 01 08 2012, 10:37 »

Hej igen- ;O)


Ja, jeg lærer meget af at bladre rundt og sjovt er det også,.-
Ja det er helt korrekt at kvindens navn som hunkøn ender på a og mandens som hankøn på i-
I DK, er det ikke altid blevet overholdt, og så er der mange danskere derhavde svært ved at forstå at mand og kone havde hver sit navn.;O)

og som jeg skrev tidligere i tråden så har stavningen også voldt problemer så det er nogen gange blevet stavet anderledes, - nogle navne indeholder bogstaver som ikke findes i vores alfabet osv.. så ja det er en vanskelig opgave at søge rødder Shocked))

Hilsner Rita
Logget
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: