Christen Nielsen Beck allias Christen Wisbeck - degn i Kværndrup 1798

Startet af Henning Wisbech, 28 Sep 2012 - 19:59

Forrige emne - Næste emne

Henning Wisbech

Jeg er meget interesseret i, hvis nogen kan hjælpe mig lidt på vej i, hvorfra "Wisbeck" navnet stammer.

Min ane er søsteren til Christen Wisbeck (nemlig Elsa Nielsdatter Beck) og er den ældste slægtning med navnet Wisbeck (eller Wisbech som det siden er blevet til), jeg har kunnet finde frem til. 
Christen er født 30/3 1776 og Elsa  17/7 1781 (Begge i Vejstrup Sogn, Vejle Amt) - jf. kirkebog.
Christen Wisbeck (som han kalder sig ved FT1801 i Kværndrup, Svendborg og efterfølgende) er døbt med navnet Christen Nielsen Beck og er søn af Niels Christensen (Skrædder) og Silla Knudsdatter (Niels fra Sjølund i Vejstrup Sogn og Silla fra Rebeck i Dalby Sogn).
Christen bliver degn i Kværndrup, Svendborg i 1798-1826 og får en søn (Jørgen Nicolai Christian Wisbeck) sammen med Susanne Frederikke Marstrand.  Christen dør 20/7 1826.

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Henning Wisbech.
Med venlig hilsen
H. Wisbech


Niels Peter Rasmussen

Hej Henning

Nedenstående fra bogen DEGNE OG SKOLEHOLDERE Samt kateketer, klokkere og organister i Fyns stift indtil 1814 af Bang Mikkelsen, fortæller ikke noget om hvor Wisbech navnet stammer fra - men det fortæller lidt om Christen og Susanne:


Christen Wisbech   1798-1826.  Substitut fra 1796.  -  f. Heils i Veistrup s., Slesvig c. 1774, d. 1826 20/7 50 år.  -  g. Ringe 1802 27/5 Susanne Frederikke Marstrand, datter af degn Jørgen M., Ringe  (g.2. 1827 27/4 gmd. og enkemand Hans Clemmensen af Broe i Brenderup s. )

med venlig hilsen
Niels Rasmussen


Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Hvis jeg forstår dig rigtigt, går din søgen ud på at finde ud af, hvornår navnet Wisbech er kommet ind i familien:

"Min ane er søsteren til Christen Wisbeck (nemlig Elsa Nielsdatter Beck) og er den ældste slægtning med navnet Wisbeck (eller Wisbech som det siden er blevet til)..."

Din slægtning hed Christen Nielsen Beck, født 30. marts 1776 i Vejlstrup, Vejle amt, (opslag 68.)
Christens søster Ella var også navngivet Nielsen Beck (samme kb, opslag 87)


Hvornår optræder navnet Wisbeck første gang i familien?

Hvad får dig til at forbinde Christen Nielsen Beck fra Vejstrup Vejle med denne sognedegn og skolelærer i Kværndrup på Fyn?
Svendborg, Sunds, Kværndrup, Qverndrup Bye, , 2, FT-1801, b3576
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Wisbeck 24  Ugift huusbonde sognedegn og skolelærer 
Vitta Marie Biering 64  Gift hans huusholdderske

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Henning Wisbech

Tak for svar.  Som Lis nævner, er det spørgsmålet om, hvordan og hvornår Wisbeck navnet kommer til min slægt det er pt. optager mig.

Til Lis;
Jeg har min oplysning om at 'min' Christen Nielsen Beck er den samme som Christen Wisbeck i Kværdrup, fra hans fars død.  Far: Niels Christensen (Skrædder) død 25/10 1809, hvor Christen anføres som søn; Christen Nielsen Wisbeck, sognedegn og skolelærer i Kværndrup (Vejstrup KB 1777-1830, opslag 490).

Jeg har efterfølgende spekuleret på, om Christen`s 'navneændring' kan tilskrives, at han måske har studeret hos Kateket Laurids Wisbech i Kolding (tidsmæssigt kunne det passe) - men vil noget sådant overhovedet være muligt, at underbygge på nogen måde ??  Og kunne det tænkes, at studerende 'tog' eller 'fik' underviserens navn?
Med venlig hilsen
H. Wisbech

Lis Klarskov Jensen

#5
Hej Henning
Ja, det ser rigtigt ud. Du er rigtig heldig med de mange udførlige kirkebogsoplysninger!

Ved faderens død i 20.101809 i Vejstrup, (Vejstrup KB 1776-1830, opslag 490) nævnes sønnen Christen Nielsen Wisbeck (søstrene Anna og Else også nævnt) klart og tydeligt med erhverv. tjenestested, gift med Susanna Friderica (benævnt Christensen, vel en fejl).

Ved sit giftermål i Ringe 27.5.1802 (Ringe kb, gudme, Svendborg amt, opslag 34)med Susanne Friderica Marstrand er han også nævnt som Christen Wisbeck.

Og til sidst ved sin død 20.7.1826, Kværndrup kb 1825-1859, opslag 141) hed han også Christen Wisbeck!!!
Der er en note her om herritsfogedens attest af 25. juli - har du fundet den mon?

Ved degnen i Kværndrups død havde han en søn Christen Wisbeck... (jf. Regelsens oplysning, at Richter har en "Jørgen Nicolai Chr. Wisbech, fhv. Proprietær, død 17.01.1874 (Karen), B 16,
Karen f. Nielsen, død 23.12.1875, A 299, hvem er de?")

Spørgsmålet er så, om faderen Niels Christensen (Skrædder) kan have haft slægtsnavnet Beck, siden sønnen/børnene blev døbt Nielsen Beck ved dåb:Christen Nielsen Beck

Har du flere informationer om faderen skrædder Niels Christensen (Beck/Wisbeck?) ???

For mig at se kunne dit "knudepunkt" ligge her, og flere informationer omkring Niels Christensen (Beck/Wisbeck?) ville måske kaste lys over problematikken?


Venlige hilsner
lis

www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Henning Wisbech

Christen Wisbeck og Susanne Frederikke Marstrand får èn søn; Jørgen Nicolai Christian Wisbech d. 22/2 1810 (KB Kværndrup 1810-1875, opsl. 38).  J.N.C. Wisbech gifter sig 5/3 1836 med Karen Marie Nielsdatter (KB Kavslunde 1833-1857 opsl. 97).  De får efter hvad jeg kan se, ingen børn.
Jeg har dog ikke kunnet lokalisere død for hverken J.N.C. Wisbech eller K.M. Nielsdatter (hverken i Kavslunde eller Kværndrup?).

Vedr. mulig Beck som navn fra forfædre til Christens Wisbeck (Christen Nielsen Beck):  Der nævnes ikke i kb`er noget herom.  Det eneste der kommer i nærheden er, at CW`s mor, Silla Knudsdatter er født i Rebeck (Dalby Sogn, Vejle Amt).  Muligvis kan Beck komme derfra?.

Vedr. Herredsfoged attest 25/7 1826 har jeg ikke fundet denne.  Er der nogen der har forslag til hvor jeg kan opspore en sådan??.

mvh.  Henning Wisbech
Med venlig hilsen
H. Wisbech

Ester Nørrelykke

I Kauslunde-Gamborg lokalhist. Arkiv har vi oplysninger om Wisbechsminde samlet af Johannes Ludvigsen.
Følgende er et uddrag (datoer og årtal ikke efterprøvet):

1836 - Datteren Karen Marie Nielsdatter blev viet 5-3-1836 til Jørgen Nicolai Christian Wisbech født
22-2-1810 i Kværndrup skole.

1837 - Niels Hansen skøder gården til Christian Wisbech.

1849 - Niels Hansen dør 23-11-1849 78 år gammel.

Christian Wisbech blev sogneforstander. Han ombyggede gården i slutningen af 1840, og indhenter tilladelsen til at kalde gården Wisbechsminde 1851 v.Kgl. bevilling.

1853 - Chr. Wisbech vælges til sekretær i Vends Herred Landboforening. "Hermed er for første gang en bondemand rykket ind i ledelsen.".

Chr. Wisbech fik en stilling i landbrugsrådet, og han og Karen Marie flyttede til København med bopæl på Vesterbrogade. (Ingen børn)

Chr. Wisbech døde den 23-1-1874 64 år gammel.

Karen Marie Wisbech døde den 23-12-1875 68 år gammel.

1863 - "Wisbechsminde" tilskødes den 26 juni 1863 – Anders Olsen


Med venlig hilsen
Ester Nørrelykke

Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Jeg har kigget endnu en gang på afdøde skrædder Niels Christensens oplysninger i kirkebogen, der ret præcis og dokumenterende.

Skrædder Niels Christensen var 61 år og 3 måneder ved sin død den 25.10.1809, dvs. han må være født i juli 1748.

Selv om skriften i kirkebogen for 1809 om Skrædder Niels Christensens død og begravelse er meget utydelig, synes jeg man kan skimte en oplysning om hans forældre her?

"... hvis forældre havde været Christen Nielsen og Anna Christensdatter i Siølund..."
Sjølund lå i Vejstrup sogn, Nørre Tyrstrup herred, Vejle amt.

Måske et spor her?

Og vedr. Herredsfoged i Vejstrup, Nørre Tyrstrup herred, kan du måske finde noget på nettet, men måske skal du hellere søge i DAISY-databasen?
Jeg har kigget lidt i Nygaards sedler og har fundet herredsfoged Christian Rosbach, men han døde 1727 (Vejstrup kb side 33) og herredsfoged Schumacher, som er noteret i Nygaards sedler 1738 og 1745, men det er jo en kende for tidligt  :)

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Måske er skrædder Niels Christensens dåb her?

1728, "21 juli blef Christen (utydelig skrift, måske Nielsen?) og Anne Christensdtr. Søn Niels Christensens Daab, faddere ... Valentin Schrøder..." - denne var sognedegn til Vejstrup, * 1693, + 1766 iflg. Nygaards sedler http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=344335&sort=e .

(kb for Vejstrup sogn 1690-1751, AO opslag 96)


Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Henning Wisbech

Mange tak til Ester Nørrelykke for sammenhængen til Wisbechsminde.  Jeg har tidligere forsøgt, at finde sammenhængen, men kendte ikke den information du hermed har videregivet.

Vedr. Niels Christensen (Skrædder) - fødsel er tillige anført i KB Vejstrup 1738-1763, opsl. 17, hvor det måske er lidt mere tydeligt:
Jeg har fundet forældrenes død, Anne Christens..død 29/5 1776, født apr. 1712 (KB Vejstrup 1776-1830, opsl. 403), Christen Nielsen Skrædders enke i Sjølund, gift 20/10 1747.  Forældre Hans (Truelsen??), Ostorp og Kirsten Hansdatter.  Efterlader en søn i Sjølund Niels Christensen af proffesion skrædder.

Og Christen Nielsen død 15/3 1771, født 25/9 1693 af Niels (Christensen??) og Kirsten Nielsdatter (KB Vejstrup 1763-1781, opsl. 347).  Gift først med Anna Hansdatter 18/10 1715 - ingen børn [og så mangler jeg så hjælp til tydning!].... Anna Hansdatter i Lejrmaal af Sjølund 28/10 1747 ..[og atter behøves hjælp til tydning] 77 et halvt år.

Det tyder altså på, at moderen til N.C.(Skrædder) hedder Anne Hansdatter og ikke Christensdatter? (Christen`s måske alene anvendt da hun har været Christen Nielsens kone?).

Herefter synes jeg anerne fortaber sig en smule?

Jeg vil se om jeg kan grave noget frem vedr. herredsfogeden.

Mvh.
Henning Wisbech
Med venlig hilsen
H. Wisbech

Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Jeg prøver at tyde teksten (KB Vejstrup 1763-1781, opsl. 347):

Død 15. marts, begr. 20. marts 1771
"Christen Nielsen, nu Skræder og Huusmand i Sjølund. Som var født i Ostorp? [eller Østorp?: muligvis nu Ostrup eller Østrup] d. 25. Sept. 1693 af Niels xstensen [dvs. Christensen] og Hustru Kiersten Nielses, gift først med Anna Hansdatter af Siølund d. 18. Octr. 1715 af hvilken hand ingen Bærn avlede, dernæst(?) med en anden Anna Hansdatter var i Lejermaal af Sjølund d. 20. Octr. 1747. af hvilken hand avlede en Søn, som tillige med Moderen efterlever. Og var hans Alder ved 77½ Aar."

Ja, den tekst er meget udførligt men uklart skrevet. Jeg læser det, som om det er Christen Nielsen 1693-1771 skræder og husmand, der har fået en søn med Anna Hansdtr. nr. 2.

Rettelse til mit indlæg ovenfor:
1728 1748 (selvfølgelig), "21 juli blef Christen (utydelig skrift, måske Nielsen?) og Anne Christensdtr. Søn Niels Christensens Daab,..."

Der optræder heller ikke her en Beck eller Wisbeck.

Nu er vi igen tilbage ved en Niels Christensen  :) (stadig uden Beck!) og hustru Kiersten Nielses (med mandens fornavn og uden eget efternavn her). Forældrene Niels Christensen og Kirsten ??? må så være født o. 1660-70?

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Det ser ud til, at Christen Nielsen Beck/Wisbeck har haft navnet Nielsen Beck fra sin fødsel til og med sin konfirmation i 1792, Vejstrup.

Han ses med det officielle navn Wisbeck i 1796, hvor han iflg. Degne og Skoleholdere blev "Substitut fra 1796" og degn og skolelærer i Kværndrup, dvs. at han må have fået/taget navnet/tilnavnet i tiden mellem 1792-1796. Wibergs præstehistorie har ikke noget om degne i Kværndrup, kun præster.

Det er altså 4 år, hvor han nok uddanner sig på en skole, en latinskole eller har privat-tutor.

Din tanke, at "han måske har studeret hos Kateket Laurids Wisbech i Kolding (tidsmæssigt kunne det passe) - men vil noget sådant overhovedet være muligt, at underbygge på nogen måde ??", er nok værd at forfølge!

Det er måske muligt at finde spor efter ham i Kolding i perioden 1792-96 evt. med navnet Wisbech?

Laurits Wisbech havde en søn Christen Humble Wisbech, der var født d. 30. jan. 1785 i Kolding

"Petronella Dorothea blev gift d. 27. april 1784 kateket og fra 1762 også kordegn & klokker i Kolding, Laurits Wisbech, db. 1. dec. 1729 i Kolding, student 1752, død 30. sept. 1809 i Kolding, angiveligt 79 år gl. begr. 6 (?) okt., (Kolding 1774-1815, opslag 428); søn af degn & klokker i Kolding, Willum Wisbech & Else Gieskesdtr. ("Kolding Studenter indtil 1856", v. Nellemann og Moseholm, 1938, s. 358)" (http://www.klarskov.org/humble/petronella-dorothea-humble.htm)

Kolding latinskole, Schola Coldingensis, eksisterede indtil 1856, hvor den blev nedlagt.

"Kolding studenter indtil 1856" nævner desværre ikke Christen Nielsen Beck.  
Rektor ved Kolding skole 1786-1809 Mathias Beck havde en søn Christian Bech, født o. 1780, student 1797.
Lauritz Wisbechs søn Christen Humblet Wisbech født 1785, blev student 1803 mv.
Der findes en anden bog om skolens historie: Parmo C. Tang Petersen: Kolding lærde Skoles Historie (1914).

Venlige hilsner
lis    
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Henning Wisbech

Hej Lis,

Jeg siger mange tak for brugbare input og oplysninger og den tid du hidtil har brugt på min 'efterlysning'.

Jeg tror også mere og mere på, at det er sporet for Christens studietid (1792-1796) der skal kikkes nærmere på. 
Jeg vil, hvis ikke andre har umiddelbar lejlighed og mulighed for et opslag, bestille bogen du nævner; "Kolding lærde Skoles historie" hjem og kikke nærmere i den.


Mvh
Henning Wisbech
Med venlig hilsen
H. Wisbech

Regelsen

Hej Henning

Afledt af Haar/Haahr- slægten:

Appelone Marie Nielsdatter, * 05.03.1804, gift 1839 med Niels Jørgensen Lund.
* 10.04.1811 i Vejstrup sogn v. Kolding; deres efterslægt optræder som:

Visbech Pedersen,
Visbech Madsen,
Visbech Skjytt.

Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Jeg har fået bogen Viborg Katedralskoles Dimittender (ved Cal E. Jørgensen, Viborg 1962) hjem. Den er fuld af studenter med navne som Ravn, Welling, Agerholm m.fl. og deres genealogi, men jeg kan desværre ikke se nogen Wisbech - måske kan der være slægtninge gemt i teksten, men ingen i registeret.

Du skal have rigtig mange tak for den tilsendte Wisbech-slægtsforskning  :D - den har mange nyttige oplysninger, der er nye for mig!

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Henning Wisbech

Regelsen:
Tak for input.  Visbech Pedersen og Visbech Madsen har jeg rimelig styr på.  Visbech Skjytt er ny for mig - har du eventuel yderligere oplysninger til den - så jeg kan få det undersøgt lidt nærmere?

Lis:
Vedr. Ravn`erne fra 'Viborg Katedraskole bogen' tilhører en del af disse min slægt.  Welling har jeg endnu ikke fuld kontrol på.  Tak.

Mvh.
Henning Wisbech
Med venlig hilsen
H. Wisbech

Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Er denne slægtsbog interessant for dig?

Slægten Bech fra Tvis sogn (Hammerum herred) : om Anders Jensen Bech og hustruer, deres forfædre og efterkommere.
Nordisk Slægtsforskning Aps, 1986, BOG (bibliotek.dk)

Venlige hilsner
lis

www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

Hej Henning

Abelone gift 1903 med Frederik Jacobsen Skjytt (i Hjels)

2 børn: Anna Marie V.S. * 1904, & Peder Jacob Madsen V.S., * 1907
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej Henning

Navnene Bech/Humble og Humble/Bech/Wisbech spøger igennem tiderne! Endda Nielsen Bech. Der er bare over 100 år imellem.

Men tanken: hvis nu din Christen Nielsen Beck f. 30.3.1776 i Vejlstrup, Vejle amt, havde nogle slægtsrelationer tilbage i tiden til min Laurids Nielsen Bech gift med Ide R. Humble i 1670? Laurits Wisbech http://www.klarskov.org/humble/laurits-wisbech.htm.
Kunne det have inspireret til nogle slægts-navne-analoge ændringer over 100 år senere? Der var også dengang slægtsforskere  :).

Sønnen af din Bech blev ansat i et Humble-relateret område Kværndrup på Fyn og denne søn Christen Bech bliver degn i Kværndrup, Svendborg i 1798-1826 og hedder derefter Wisbech og ikke mere Bech. Mon han fandt ud af, at der var en slægtsforbindelse til Humblerne, der var gået i glemmebogen?

Min Laurits Nielsen Wisbech http://www.klarskov.org/humble/ide-rudbdtr-humble-1650.htm havde en bror, Gert Nielsen Bech, præst i Hjørring, der blev fader til en Niels Gertsen Bech (skifte 1678), der........................?
Laurits Nielsen Wisbech havde faktisk også en Søster Margrethe Nielsdatter, endnu en bror Hans, præst i Tversted, og en bror Jens Nielsen, byfoged i Hjørring.

Som det kommer frem i din tråd http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,48748.msg259387.html#msg259387 er der meget, der endnu ligger og venter på at blive opdaget.

Spor  ???

Venlige hilsner
lis


www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291