efterlysning af Svend Åge Jakobseb

Startet af Marian Boldt, 14 Nov 2012 - 23:37

Forrige emne - Næste emne

Marian Boldt



Det drejer sig om min morfar. Svend Åge Jakobsen født den 24-11-1906. Skyttegade 24, 2 sal. Navngivet 11. december 1907 og døbt den 3-4-1921 Brorsons Kirke.
Hans far hed Frederik Ferdinand Jakobsen født 21. juni 1857 København. Mor Bodil Krestine født Jakobsen født 13-11-1868.
Ferdinand (boede i Fiskergade 6) og Bodil (Boede Fiskergade 4) blev viet den 5. februar 1892 Helligkors.
Svend boede iflg. folketælling i Skyttegade 1911 til 1930.
Svend blev borgerlig viet 17-10-1936 Københavns Magistrat, med Esther Solvej Clausen født den 29-5-1907, Brorsons sogn, Skyttegade.
Min mor 75 år fortæller, at hendes far Svend havde været frihedskæmper. Han døde da hun ca. var 10 år gammel dvs. ca. 1947. de boede på det tidspunkt Humlebækgade 22, København. Svend arbejdede som arbejdsmand på B & W, men fik en dag et ildebefindende og kom aldrig hjem igen.
Svend fik et urnested på Bispebjerg kirkegård. Min mor kan i dag beskrive hvor han lå (en gammel tante hun har, kan bekræfte det). Urnestedet blev fornyet mindst 1 gang, men er der ikke i dag. Jeg har haft skrevet til Bispebjerg og de har ikke kunne finde ham. Jeg har ledt i kirkebøgerne, og heller ikke der har jeg kunne finde hans dødstidspunkt.
Hvordan kan jeg lige komme videre???
::)
Boldt ;)

Jesper Skov

Humlebækgade hører til Anna sogn, som ikke har en kirkebog for døde online for det tidspunkt endnu.
Du må vente til bogen kommer på, eller bede nogen slå det op for dig på landsarkivet eller stadsarkivet i København.

Med venlig hilsen

Jesper Skov

Marian Boldt

1000 tak for svaret. Ærgeligt at jeg på i Aalborg. :-[. Jeg er helt ny her på Slægt og Data. Har opdaget at jeg har skrevet min efterlysning, tror jeg et forkert sted. For at jeg kan skrive i forum aneefterlysning, skal jeg så være et betalt medlem? :). Jeg kunne nemlig ikke finde ud af at oprette ny besked, da jeg så for besked på, at siden er ude af drift. Jeg vil gerne meldes ind og blive betalt medlem, men når det er så sent på året, skal jeg jo allerede i januar betale igen :'(
Boldt ;)