Skanning

Skanneren

Skannere fås i mange fabrikater, størrelser og prislag, og betjeningen af de forskellige skannere og den medfølgende software er ofte meget forskellig og med forskellige muligheder. Det er ikke muligt her at beskrive betjeningen af hverken skanner eller software, men her beskrives fire parametre, som har betydning for skanningens kvalitet. Hvordan disse fire parametre indstilles på den enkelte skanner, må man finde ud af ved hjælp af vejledningen.

De fire parametre er outputtype, skalering, opløsning og endelig når skanningen er gennemført, hvilket filformat skanningen skal gemmes i.

Outputtype

Selv ved sort/hvide fotografier eller dokumenter kan man anvende den outputtype, der har den største farvepalette og ikke en sort/hvid eller gråtoneskala. De gamle sort/hvide fotografier har så mange gråtoner i sig, at de tilbudte gråtoneskalaer ikke er i stand til at gengive dem optimalt. Mange af dem er i øvrigt sepiatonet (brunlige) og ikke grå. Eventueller skader, skjolder og notater på billedet gengives på den måde også mest korrekt. 

Skalering

Ved skalering bestemmer man, om skanningen skal foretages 1:1 (original og kopi har samme størrelse) eller skal skaleres op eller ned til dobbelt eller halv størrelse. Skalering angives normalt i % af originalen. Langt de fleste billeder skanner jeg 1:1 eller 100%. Kun meget små billeder fra for eksempel medaljoner eller pasbilleder kan med fordel skaleres 1:2 eller 200%. Hvis billederne er så store, at det ville være relevant at skalere 2:1 eller 50%, er det måske en fordel at affotografere dem i stedet. De vil da ofte også være så store, at de ikke kan være på skanneren.

Her er det værd at huske på, at en skalering øger (eller mindsker) filens størrelse med kvadratet af skaleringen. Skalering til dobbelt størrelse giver en fire gange så stor fil. 

Opløsning

Endelig skal der inden skanningen tages beslutning om opløsningen. Et digitalt billede består af punkter eller prikker også kaldet dots. Billedets opløsning måles i dpi, som står for dots per inch, altså prikker per tomme (engelsk). Et billede på 10 x 20 tommer, der skannes med 100 dpi resulterer i en skanning, der er 1000 dots i bredden og 2000 dots i højden og der gemmes i alt 2 millioner dots i filen. Sammen med selve billedet gemmes information om opløsningen, så printeren ved, hvordan den skal fordele de 1000 dots billedet fylder i bredden, så det bliver 10 tommer bredt på udskriften.

En passende opløsning til print er 200-300 dpi. Almindeligvis skanner jeg i 200 dpi, men skal billedet sendes til trykning, kan der med fordel skannes i mindst 300 dpi. 

Filformat

Når skanningen er slut, skal den gemmes et passende sted på harddisken, og der skal vælges navn og filformat. Navngivning af filen vender vi tilbage til i en anden artikel. Skannere tilbyder at gemme skanningerne i en lang række forskellige filformater, men til arkivering mener jeg kun, der reelt er et, der kan komme på tale, nemlig TIF-formatet. Det er godt nok efterhånden af ældre dato, men det er kendt og anerkendt over hele verden og det foretager ingen komprimering af det skannede billede inden det gemmes. Det billede der efterfølgende hentes op i billedbehandlingssoftwaren er 100% identisk med det, skanneren gemte. Efterfølgende kan man i sit billedbehandlingsprogram konvertere TIF-formatet til det format, størrelse og opløsning, der er mest anvendeligt til det formål, det nu skal bruges til.

Kort og godt: Vælg bedste outputtype, skaler 100%, 200 dpi i opløsning og gem i TIF-format.

Så har du et rigtigt godt grundlag for at genetablere din billedsamling, hvis katastrofen skulle indtræffe, og du kan altid levere nogle perfekte kopier til familie, kolleger, arkivet og andre interesserede.