Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Kilder / Kildeportalen

Kildeportalen

DIS-Danmarks Kildeportal blev introduceret på generalforsamlingen i april 2012. Slægtsforskere kan nu søge og indtaste på portalen.

Der er store forventninger til DIS-Danmarks nye Kildeportal. Det er målet at samle kildemateriale på Kildeportalen og med tiden at få det indekseret, så søgning efter personer i materialet bliver muligt.

Ved introduktionen af Kildeportalen var der placeret et lille udsnit af kildematerialer for at vise de enestående muligheder, som der er lagt op til. Kildematerialet indeholdt:

  • Skifter
  • Folketællinger
  • Kirkebøger

Indekseringen foregår online. Det betyder, at man på få øjeblikke er på Internettet og straks kan komme i gang med indtastningen. Så snart en post er indtastet, er den synlig for alle. Der er ingen reservationer og forpligtelser. Det er blot at finde en ledig post og taste den ind. Man kan indtaste, når man vil og så meget man ønsker uden begrænsninger.

Nedenstående adresse fører dig direkte videre til Kildeportalen:

http://kilder.dis-danmark.dk

 Har du lyst til til at medvirke til at indtaste på Kildeportalen, skal du blot registrere dig og du kan gå i gang med det samme.