Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / DS-nyt / DS-Nyt 03.2019

DS-Nyt 03.2019

Nyhedsbrev marts-april 2019

 

1. Slægtshistorisk weekend 2019

 

2. Slægtsforskernes Bibliotek hædret

 

3. Nye scanninger af kirkebøger

 

4. Resuméer fra bestyrelsesmøder

 

5. Årets historiske bog

 

6. Nyt projekt: Livsforløb i Danmark 1787-1968

 


Slægtshistorisk weekend 2019
Den 13.-15. september står alt i anejagtens tegn på Nørgaards Højskole i Bjerringbro. Du vil høre en stribe inspirerende foredrag og opleve et uforligneligt socialt samvær med andre, der er bidt af slægtsforskerbacillen. Her plads til både at lære nyt, udveksle gode erfaringer og hygge sig. 
Læs mere om weekenden og tilmelding

 

Slægtsforskernes Bibliotek hædret
Slægtsforskernes Bibliotek hædret ved Historiske Dage i Øksne hallen med andenpladsen i den historiske fornyelsespris. Historiske Dages Fornyelsespris er skabt for at kaste lys på, fremhæve og præmiere nye, nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historien og kulturarven på og gøre den tilgængelig for flere mennesker. Læs mere

 

Nye scanninger
Du kan nu se de første nye scanninger af kontraministerialbøger fra perioden 1814-1892 på Arkivalieronline. De nye billeder er i farver og med en markant forbedret kvalitet til fordel for brugeroplevelsen.
Nyscanningerne af kontraministerialbøgerne publiceres i vilkårlig rækkefølge. I denne omgang er det især materiale fra de nordjyske og østdanske amter, som lægges ud. De nyscannede protokoller lægges ”parallelt” med de nuværende. De gamle scanninger slettes ikke, og gemte links vil derfor stadig virke.

Billederne kommer fra den amerikanske virksomhed Ancestry og er del af en større udvekslingsaftale mellem Ancestry og Rigsarkivet. Publiceringen sker i etaper i løbet af 2019. Læs mere

 


Resuméer fra bestyrelsesmøder
Bestyrelsen besluttede i 2018 at gøre en indsats for at orientere bredere om, hvad der sker på dens møder. Som medlem kan du følge med i bestyrelsens arbejde gennem resuméer af afholdte bestyrelsesmøder.
Link til resuméer

 

Årets historiske bog
Lørdag den 30. marts blev prisen for Årets historiske bog 2018 uddelt på Historiske Dage i Øksnehallen i København.
Poul Duedahls bog ”Velkommen på bagsiden” blev en overlegen vinder med 50 % af stemmerne.
Det er tredje gang, Poul Duedahl står for årets vinder. Han har fundet opskriften til, hvordan man når de mange læsere med spændende, velskrevne og veldokumenterede historier. Læs mere

 

Nyt projekt: Livsforløb i Danmark 1787-1968
Link-Lives vil forbinde spredte historiske kilder om (næsten) alle personer i Danmark mellem 1787-1968. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv og er støttet af Innovationsfonden.

Livets begivenheder spredt i arkiverne

Et menneske, der blev født for 150 år siden og levede et rimelig almindeligt liv har efterladt sig forskellige spor i arkiverne.
Slægtsforskere ved, at hvis du vil få et indtryk af en fjern forfaders liv og levned skal du besøge forskellige arkiver og undersøge forskellige kilder, fx folketællinger og kirkebøger på Rigsarkivet og for københavnernes vedkommende; begravelsesprotokoller og registerblade på Københavns Stadsarkiv. Af disse forskellige kilder kan der sammensættes et livsforløb og en række familierelationer.

 

Et nyt stort forsknings- og udviklingsprojekt, kaldet Link-Lives, vil prøve kræfter med samme øvelse - bare i en helt anden skala.