Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / DS-nyt / DS-Nyt 04.2019

DS-Nyt 04.2019

Nyhedsbrev maj-juni 2019

 

1. Slægtsforskernes Bibliotek tilbyder nu sponsorater

2. Kirkebøgerne bliver søgbare

3. Færøske arkivalier

4. Nye scanninger fra Rigsarkivet

5. Resuméer bestyrelsesmøder



Slægtsforskernes Bibliotek tilbyder nu sponsorater
Slægtsforskernes Bibliotek tilbyder nu alle en mulighed for at blive sponsor for biblioteket, der har mange spændende projekter i gang. I år når vi 5.000 online værker. Men Slægtsforskernes Bibliotek har brug for hjælp for at fortsætte det gode arbejde.
Læs mere


Kirkebøgerne bliver søgbare
Aftalen mellem firmaet Ancestry og Rigsarkivet om at dele indtastninger til Dansk Demografisk Database i bytte for Ancestrys afskrift af kirkebøgerne for perioden ca. 1812-1915 er faldet på plads.
Med aftalen i hus kan man sige, at værdien af det arbejde, der er gjort i Dansk Demografisk Database, nu er blevet fordoblet: Før havde vi i store træk ”kun” afskrifter af folketællingerne – nu får vi både afskrifter af kirkebøger og folketællinger.

Hvornår kommer kirkebogsafskrifterne på nettet?
Ancestry er fortsat i gang med at afskrive kirkebøgerne. De regner med at blive færdige til efteråret, hvorefter Rigsarkivet vil modtage en kopi, som vil blive lagt online henover efteråret.


Færøske arkivalier
Rigsarkivet har siden 2018 digitaliseret arkivalier relateret til Færøerne. Vi er nu gået i gang med publiceringen, og arkivalierne kan ses på Arkivalieronline under temaet Færøerne.
Se de færøske arkivalier på Arkivalieronline


Nye scanninger fra Rigsarkivet
Der bliver løbende lagt nye scanninger på Arkivalieronline. Fra de sidste måneder kan bl.a. nævnes søruller, borgerlige ægteskabsbøger 1923-1968, amtsjournaler, matrikler, københavnske skifter samt meget mere.
Se oversigt over nye scanninger:
maj måned 2019
juni måned 2019


Resuméer fra bestyrelsesmøder
Bestyrelsen besluttede i 2018 at gøre en indsats for at orientere bredere om, hvad der sker på dens møder. Som medlem kan du følge med i bestyrelsens arbejde gennem resuméer af afholdte bestyrelsesmøder.
Links til resuméer (pdf-fil):
Bestyrelsesmøde april 2019
Bestyrelsesmøde maj 2019

 

Alle læsere ønskes god sommerferie