Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / DS-nyt / DS-Nyt 08.2018

DS-Nyt 08.2018

Nyhedsbrev november-december 2018

 

1. Bovrup-arkivet

2. Julegave fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie

3. Nyt fra Rigsarkivet

4. Nyt fra Københavns Stadsarkiv

5. Tyske kirkebøger

 

Bovrup-arkivet
1. november gjorde Slægtsforskernes Bibliotek kartoteket over medlemmer af det danske nazist-parti for første gang almindeligt tilgængeligt. Offentliggørelsen afstedkom artikler i dagspressen og indslag i TV. Den offentliggjorte liste omfatter 5.265 af disse, som er født i 1908 eller tidligere. Listen vil løbende blive opdateret i henhold til gældende databeskyttelseslov.
Listen kan downloades her.

 

Julegave fra Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie
Hver dag fra 1. til 24. vil Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie offentliggøre en vejledningsvideo for slægtsforskere. Her kan man se, hvordan man arbejder med gamle kort, realregistre, skøde- og panteprotokoller, svenske arkivalier og meget meget mere … Du får også nogle gode fif til at undersøge, om du er efterkommer efter Gorm den Gamle.
Link til videoerne.

 

Nyt fra Rigsarkivet.

Rigsarkivet får ny øverste chef.
Kulturminister Mette Bock har udnævnt Anne-Sofie Jensen til ny rigsarkivar. Fra årsskiftet bliver hun øverste chef i Rigsarkivet. Anne-Sofie Jensen kommer fra en stilling som vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Hun har en særlig indsigt i fornyelse og modernisering af den offentlige opgaveløsning via digitalisering.

Erindringsmedaljer.
Alle ansøgninger til erindringsmedaljer fra De slesvigske Krige er nu både indtastet og korrekturlæst.
Søg efter ansøgningerne her.

Arkivalieronline er inddelt i flere emner.
Indholdet (samlingerne) på Arkivalieronline er blevet inddelt i flere emner, der skal give et bedre overblik og gøre det lettere at finde det, du søger. Ændringerne er sket på baggrund af ønsker fra vores brugere om et bedre overblik over Arkivalieronlines indhold, og flere brugere har deltaget i brugertest af de nye emner/ temaer.
Se den nye opdeling i emner her.

Gratis adgang til ancestry.com på Rigsarkivets læsesale.
Endelig kan Rigsarkivet imødekomme et længe næret ønske hos brugere og frivillige vejledere om adgang til Ancestrys slægtshistoriske database. Adgang til databasen går via Rigsarkivets IP-adresser, så man skal ikke bruge password for at logge ind, man har automatisk adgang når bare man tilgår sitet enten via SIA-net, SA-guest eller SIT-guest. Abonnementet løber fra den 1.12.2018 til den 30.11.2019.

 

Nyt fra Københavns Stadsarkiv

Politiets registerblade skiftet adresse.
I dag er registerbladene så godt som færdigindtastede. Lukningen sker også for at kunne koncentrere ressourcerne om færre websites. Politietsregisterblade.dk var blevet et gammelt website, som var svært at vedligeholde og drifte sikkerhedsmæssigt.
Link til den nye søgeside.

200.000 søgbare begravelser.
Over 200.000 begravelser er nu indtastet i Kildetasteren og søgbare på kbharkiv.dk. Begravelsesprotokollerne fortæller om sygdom, dødelighed og demografi i København i en periode, hvor byen var i en rivende udvikling. Begravelse nr. 200.000 var Agnete Maries, der i 1890 døde 8 dage gammel af gulsot på Vesterbro. Når kilderne indtastes, transformeres de fra papir til data og kan derfor blive grundlag for forskning fx i periodens tårnhøje børnedødelighed.
Link til søgning i begravelser.

 

Tyske kirkebøger
De første kirkebøger fra Kirchenkreis Schleswig-Flensburg er nu på nettet: Adelby sogn op ad bygrænsen til Flensborg. Resten af kirkekredsen følger inden årsskiftet. De findes på www.archion.de, som er en betalingsside.
Se mere her.

 

Alle læsere ønskes en glæde jul samt et fredfyldt nytår.