Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Bog nummer 5.000 nu online

Bog nummer 5.000 nu online

Der har været travlhed hos Slægtsforskernes Bibliotek, og i denne uge passerede biblioteket 5.000 online titler, som kan tilgås gratis. Med en enkelt fritekstsøgning, kan der søges på tværs af alle bøger. Biblioteket er derfor det største online-bibliotek med bøger inden for slægts-, personal- og lokalhistorie.

Bog nummer 5.000 nu online

Kongelige Ridderordener og Medailler forside og tekstside

22.08.19






































Fordelingen på emner for de 5.000 online-titler er som følger:
• Personal- og slægtshistorie: 1.750 titler
• Lokalhistorie og gårdhistorie: 1.500 titler
• Kildeudgaver og hjælpemidler: 800 titler
• Historie, kultur, religion m.v.: 600 titler
• Andet: 350 titler

Bog nummer 5.000 blev i øvrigt bogen ”De kongelige danske Ridderordener og Medailler”, udgivet i 1950. Denne bog indeholder blandt andet en fortegnelse med biografier og fotos af Dannebrogsmænd på daværende tidspunkt – et godt eksempel på, hvordan historie og slægtshistorie går hånd i hånd.

Bibliotekets leder, Per Andersen, udtaler ”Vi er glade for at have nået endnu en milepæl, der kun er muligt gennem frivilligt arbejde fra et stort team, der registrerer, scanner og efterbehandler de 25.000 titler, biblioteket råder over i dag. Der bliver hver måned lagt mellem 150 og 200 nye bøger online, så mængden af online-bøger udvides hastigt”.

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af den almennyttige forening Danske Slægtsforskere. Foreningen er landets største slægtsforskerforening med 8.000 medlemmer. Biblioteket er et specialbibliotek for slægtsforskere og historikere. Det indeholder værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.


Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk


Henvendelse om yderligere oplysninger: Per Andersen, leder, Slægtsforskernes Bibliotek Telefon 53 39 15 00. Email per@andersen1.dk.