Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Det første hele amtsarkiv på Arkivalieronline

Det første hele amtsarkiv på Arkivalieronline

Ålborghus-Åstrup-Børglum-Sejlstrup amter og Ålborg Stiftamts arkiv (1714-1793) er tilgængelige på AO

Det første hele amtsarkiv på Arkivalieronline

Ålborghus-Åstrup-Børglum-Sejlstrup amter og Ålborg Stiftamt: Ruller og lister vedr. søindrulleringen (1733 - 1792)

25.03.17

Store dele af Ålborghus-Åstrup-Børglum-Sejlstrup amter og Ålborg Stiftamts arkiv (1714-1793) har i flere år været undtaget fra udlån på grund af bevaringstilstanden.

ET AMT FOR HELE VENDSYSSEL OG HIMMERLAND 1714-1793

I 1714 blev Aalborghus Amt (Himmerland) sammenlagt med Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter (Vendsyssel). Det nye amt blev Jyllands største både i areal og indbyggertal. Ved amtsreformen i 1793 blev amtet igen splittet op og blev i store træk til Hjørring og Aalborg Amter. De nye arkivalier på Arkivalieronline dækker med andre ord amts- og stiftamtsadministrationen i perioden 1714-1793 og geografisk Vendsyssel og Himmerland, herunder også købstæderne.

DET DIGITALISEREDE AMTSARKIV

Arkivalierne består af amtets korrespondance med på den ene side centrale myndigheder som Danske Kancelli, Rentekammeret og Generaltoldkammeret og på den anden side med herredsfogder og beboere i amtet. Skiftevæsen og lægdsvæsen er andre vigtige arkivalier i amtsarkivet, ligesom kommissionssagerne må fremhæves. Undersøgende og dømmende kommissioner kunne f.eks. blive nedsat, når der var tvivl om, hvilken jurisdiktion en retssag hørte hjemme under. De blev nedsat af amtmanden.

DET KAN DU BRUGE AMTSARKIVET TIL

Dyk ned i kommissionssagerne og se, hvordan livet udfoldede sig, når 1700-tallets mennesker kom på kant med hinanden eller med myndighederne. Se i de ”Indkomne breve”, ”Kopibog over udgående breve” og ”journalsager”, hvordan den enevældige konges dekreter blev omsat i praksis i lokalsamfundet og få i ”hoveriforeninger” fra 1791 et indblik i aftaler om hoveriet og dets afgrænsning. Det er blot tre af de mange muligheder, som amtsarkivet giver.

For lokalhistorikeren er amtsarkivet således uomgængelig. Også for slægtsforskeren kan amtsarkivet være svær at komme udenom, for her findes f.eks. skifterne efter selvejerbønder og købstædernes borgere.
Se register til skiftearkivalierne i de nørrejyske i amter her

På Arkivalieronline finder du Ålborghus Amt 1714-1793 under temaet Øvrige samlinger

Du kan også se digitaliserede arkivalier ved at søge dem frem i arkivdatabasen Daisy.