Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / FT 1930 kan ikke længere indtastes på indtastningsportalen

FT 1930 kan ikke længere indtastes på indtastningsportalen

Kildeportalen er midlertidigt lukket som følge af Rigsarkivets beslutning herom.

06.06.18

Rigsarkivet skriver:

"Rigsarkivet mener generelt ikke, at det er foreneligt med persondataforordningen, at der foretages yderligere publikation af oplysninger, der kan lede til identifikation af fysiske personer på DDD, før de pågældende har været afgået ved døden i over 10 år, og således ikke længere er omfattet af den europæiske databeskyttelsesforordning eller den danske databeskyttelseslov.

Rigsarkivet mener derfor, at indtastning og publicering af indtastede folketællinger nyere end 1906 må stoppe.

For så vidt angår 1901 og1906-folketællingerne, er vi i gang med at undersøge om vi kan identificere og håndtere de få beskyttede personer både mht. indtastning og publicering, og dermed fortsætte det videre arbejde med indtastning og publicering."

Danske Slægtsforskere undersøger nu mulighederne for, at man i stedet kan taste FT 1901. Vi håber, at du har lyst til at hjælpe med disse indtastninger i stedet.