Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Kilder om håndværkere i København på nettet

Kilder om håndværkere i København på nettet

Arkivmateriale fra 42 københavnske håndværkerlav tilbage fra 1500-tallet kan nu ses i Kildeviseren.

14.02.18

 

Så er der igen nye protokoller i Kildeviseren. Denne gang drejer det sig om arkivmateriale fra 42 københavnske håndværkerlav tilbage fra 1500-tallet og frem.

I alt 356 protokoller, samt et tværgående navneregister.
Håndværkets historie i mere end 400 år
Et lav var en sammenslutning af næringsdrivende (håndværkere eller handlende) inden for samme fag i en by. Håndværkerlavene omfattede fag som bagere, brolæggere, hattemagere og mange andre.
Lavenes historie er de københavnske håndværkeres historie for ingen lav uden hårdtarbejdende håndværksfolk. I lavsarkiverne får vi derfor et unikt indblik i, hvordan livet var blandt byens håndværkere.
Lavene dannede ramme om mange menneskers liv, for det var inden for lavets rammer, man blev uddannet, arbejdede, blev selvstændig mester og blev forsørget eller fik fribolig, hvis sygdom eller alderdom gjorde en uarbejdsdygtig.
Lavssystemet var så omfattende, at det ikke kun var den enkelte håndværker, men også hele hans familie, som blev betragtet som del af lavsfællesskabet. Lavenes særlige privilegier bortfaldt med næringsloven i 1857.

Sådan bruger du protokollerne
Brug af det online arkivmateriale svarer til, hvordan du ville kunne bruge protokollerne på læsesalen. Det betyder at indholdet i de håndskrevne protokoller ikke er søgbart, men at du skal bladre dig frem gennem siderne, som i en bog.
Brug det tilhørende navneregister til at finde den person, du leder efter. Navneregistret dækker ikke alle protokoller, men hovedsageligt de ældste lavsprotokoller.