Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Nye Åbent Hus arrangementer i hele landet

Nye Åbent Hus arrangementer i hele landet

Igen i foråret inviterer Danske Slægtsforskere sammen med lokalforeninger til en række Åbent Hus arrangementer, denne gang i marts i Viborg, Vejen, Odense og Stenløse.

02.02.19

















 

Ved disse arrangementer – der er åbne for alle – kan nye slægtsforskere høre om, hvordan man kommer i gang. Og mere erfarne slægtsforskere kan få inspiration til at bruge nye kilder, som de ellers ikke havde opdaget.

Der bliver lejlighed til at møde foreningens formand Kirsten Sanders, næstformand Per Andersen samt repræsentanter for de lokale foreninger. Da de tilsvarende arrangementer fandt sted i efteråret, blev de et tilløbsstykke med mere end 370 deltagere.

Arrangementerne holdes sammen med Slægtshistorisk Forening Viborg, Slægtsforskning Kongeaaen, Danske Slægtsforskere Odense og DIS-Egedal.

Læs mere om arrangementerne og tilmelding her: www.kenddinerodder.dk