Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Otto Kalkars ordbog digitaliseret

Otto Kalkars ordbog digitaliseret

Ordbog til det ældre danske sprog eller Kalkar, udgivet af Otto Kalkar 1881-1907 og som beskriver danske ord fra perioden 1300-1700, er nu tilgængelig i digitaliseret udgave på internettet.

Otto Kalkars ordbog digitaliseret

kalkarsordbog.dk

04.04.17

Hele Otto Kalkars fem bind tykke Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700) ligger nu for første gang på nettet. Ordbogens to tillæg er indarbejdet på linje med de oprindelige bind, og søgemulighederne gør det langt nemmere at bruge onlineversionen end den trykte ordbog.

Alle, der arbejder med danske tekster fra perioden 1300-1700, har brug for Kalkars Ordbog. Det er den eneste ordbog, der dækker dansk i de fire århundreder. Og den er omfattende: Mere end 60.000 opslagsord har Otto Kalkar (1837-1926) behandlet i sit værk.

Alle, der har prøvet at bruge Kalkars ordbog, ved, at den er meget svær at finde rundt i. Det er svært at gætte, hvor Kalkar har anbragt et ord, for han har ordnet opslagsordene efter deres oprindelse, og kun hovedordene er ordnet alfabetisk. I onlineudgaven kan man få vist Kalkars placering af ord under hovedord ved at klikke på linket "se i sammenhæng".

Link til onlineudgaven af Kalkars ordbog