Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Resumé fra bestyrelsesmødet 13. oktober 2018

Resumé fra bestyrelsesmødet 13. oktober 2018

Bestyrelsen har besluttet gøre en indsats for at orientere bredere om, hvad der sker på dens møder, og det er dette resumé et resultat af.

18.10.18

Ny ekspedition

Foreningen har fået en ny ekspedition: Katja Guldbæk er ansat til at tage hånd om forsendelser m.v., og samtidig er ekspeditionen flyttet til lokaler i forbindelse med slægtsforskerbiblioteket i Albertslund, så alt nu er samlet under en hat. Også SSF’s bogsamling bliver flyttet dertil, og bøgerne vil blive solgt via vores webshop.

Det blev vedtaget at peppe medlemsbladet Slægtsforskeren op ved at lade det trykke på bedre papir og give det et mere åbent layout, så fx billeder kommer mere til deres ret.

 

Arrangementer

Foreningen vil være repræsenteret ved en stribe arrangementer i bl.a. Flensborg, Aarhus og Oslo og have en stand ved Historiske Dage i Øksnehallen i København. Senere på året står vi selv for åbent hus-arrangementer i Aalborg, Kolding, Holbæk og Svendborg, og forberedelserne er i fuld gang. I 2019 er planlagt et arrangement i Jylland i samarbejde med Rigsarkivet, hvis mange arkivalier også kommer i fokus på Slægtshistorisk Weekend 2019. Generalforsamlingen 2019 vil blive henlagt til Park Hotel i Middelfart.

 

Lokalforeninger

Der er rigtig god gang i oprettelsen af partnerskabsaftaler; indtil videre er 38 på plads, 4 er i støbeskeen og 3-4 andre har vist seriøs interesse. 14. oktober mødes 60 repræsentanter fra 31 foreninger til det første møde i lokalforeningsrådet.

Lokalforeningerne har brug for en opdateret liste over foredragsholdere; en sådan er Peter Olsen fra Thisted i gang med at samle, og den vil blive lagt ud på www.slaegt.dk.

 

Hjemmesiden

I Forum er der oprettet en ny gruppe, Nyheder, under Foreningsforhold. Her kan formanden og øvrige bestyrelse hurtigt lægge nyheder ud.

DIS-Odense har ønsket at bruge data fra Aurelia Clemons hjemmeside med skifteuddrag (https://aurelia.dis-danmark.dk/), og det kan de frit gøre.

Medlemsbladet kan læses på hjemmesiden under Foreningen > Bladet, men de 3 nyeste årgange + løbende årgang er forbeholdt medlemmer.