Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Slægtsforskning og den nye Persondataforordning

Slægtsforskning og den nye Persondataforordning

Den nye persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018.

21.02.18

 

 

 

 

Vi slægtsforskere har længe spekuleret på, hvad den nye persondataforordning kommer til at betyde for de oplysninger om andre personer, som vi typisk offentliggør.

Datatilsynet har på en forespørgsel sendt en nærmere beskrivelse af, hvordan de opfatter situationen, og de skriver ”Det kan således umiddelbart forventes, at de samme generelle overvejelser, som fremgår af tilsynets informationstekst om slægtsforskning, ligeledes vil være relevante efter databeskyttelsesforordningens regler”. Altså, ingen ændring.

For slægtsforskere kan man altså give følgende fortolkninger i forhold til de nuværende regler og de ændringer, der kommer med persondataforordningen.

 

 

Nulevende personer

Afdøde personer

Ikke-følsomme oplysninger

Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret

 

Kan offentliggøres af slægtsforskere

Følsomme personoplysninger

Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person

 

Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død

 

Som det fremgår af tabellen, kan alle typer af oplysninger offentliggøres 10 år efter personen er død.

 

Ikke følsomme persondata defineres i denne forbindelse som:

  • Navn

  • Fødselsdato og -sted

  • Dødsdato og -sted

  • Dato for ægteskab

  • Navn på ægtefælle

  • Nærmeste familie, evt. i form af familietræ

  • Øvrige basale stamoplysninger

 

Følgende er at opfatte som følsomme persondata og kræver udtrykkeligt samtykke for offentliggørelse:

  • Foto af personen

  • Trosretning

  • Adoption

  • Sociale forhold

  • Seksuel orientering

  • Helbredsmæssige forhold

  • Straffemæssige forhold

  • Andre rent private forhold

Persondataforordningen træder i kraft den 25. maj, og inden da skal den være implementeret i dansk lovgivning. Dette sker i øjeblikket i folketinget, hvor lovforslaget har været igennem 1. behandling. Endelig vedtagelse forventes først i april/maj.

Vær opmærksom på, at offentliggørelse og brug af informationer også er omfattet af andre love såsom ophavsretsloven og loven om ”privatlivets fred”.

Denne vejledning er udarbejdet efter de foreliggende oplysninger og uden juridisk ansvar.

Per Andersen / 20. februar 2018 / Revideret 25. maj 2018