Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Aktuelt / Nyheder / Sydkystens Slægtsforskerforening i Greve fylder 25 år

Sydkystens Slægtsforskerforening i Greve fylder 25 år

Foreningen havde 25 års jubilæum den 24. februar 2019 og vil markere dagen lørdag 9. marts 2019 i Greve

03.03.19

Det er ikke altid en dårlig ting at blive tvunget væk fra sit opholdssted. Det kan Sydkystens Slægtsforsker Forening skrive under på.

Foreningen blev etableret i 1994 af slægtsforskere, som i fællesskab havde gennemgået et slægtsforsker kursus.

Fra starten havde foreningen til huse i Gersagerparken. Problemet var bare, at for at være i Gersagerparken skulle man også have tilknytning til Gersagerparken, og det havde vi ikke rigtig, så vi blev efter 22 år tvunget til med kort varsel at finde os et andet opholdssted, siger formanden gennem mange år, Ingrid Bonde Nielsen.

Vi kom i kontakt med Greve Kommune, og det endte med, at vi fik til huse i pensionistcentret ved Greve Borgerhus.

Det er vi i dag rigtig glade for, da det er et glimrende sted til møder for vore medlemmer, der er slægtsforskere på alle niveauer.  Samtidig er der et skab til opbevaring af vore ting.

Vi har møder hver tirsdag i Greve Pensionistcenter med foredrag, og så hjælper medlemmerne hinanden med emner omkring slægtsforskning, ligesom vi arrangerer ture. Det er alt sammen for at øge kendskabet til slægtshistorisk arbejde.

Foreningen, som i dag hedder Sydkystens Slægtsforskerforening i Greve, har et stabilt medlemsantal, men vi så da gerne, at gennemsnitsalderen blev lidt lavere, siger Ingrid Bonde Nielsen videre.

Foreningen vil markere jubilæet lørdag den 9. marts 2019 i Greve Pensionistcenter for medlemmer og indbudte gæster. Se gerne foreningens hjemmeside på: http://sydslaegt.dk