Mine indstillinger Ny bruger
Glemt adgangskode?
Kodeord
Sektioner
Handlinger tilknyttet webside
Forside / Foreningen / Medlemmerne / Oplysninger om dig

Oplysninger om dig

Du skal fremover selv ajourføre oplysninger om dig selv på 'Mine indstillinger'.

Alle medlemmer og registrerede brugere har en brugerprofil. Du kan se oplysninger om dig selv, hvis du logger dig ind med dit brugernavn og kodeord øverst til højre. Vælg derefter "Mine indstillinger" lige ovenover.

Hvad bruger vi oplysningerne til?

Navn og adresse bruger vi, når vi skal sende medlemsblad eller årlig opkrævning til dig.

Emailadresse bruger vi til at styre, hvilke sider du har adgang til, f.eks. i forum, hvor medlemmer af DIS-Danmark kan se alle 11 forumgrupper.

Derudover er der en række felter, som du kan udfylde, hvis du har lyst, og du kan indsætte et billede af dig selv.

Hvem har adgang til oplysningerne om dig?

KUN du selv samt foreningens administratorer kan se alle oplysninger om dig.

Hvad kan andre se om mig?

På siden Medlemmerne kan medlemmerne af DIS-Danmark finde hinanden og se følgende felter:

Billede
Navn
Postnummer
Emailadresse
Hjemmeside
Forskningsinteresser

Denne søgning er en LUKKET søgning, der kun kan foretages af medlemmer. Din emailadresse vil derfor ikke kunne 'høstes' af spam-robotter. 

I forum kan din emailadresse ses af alle forumbrugere, og de kan skrive til dig. Det er praktisk, hvis I vil udveksle oplysninger. Din emailadresse ligger i et LUKKET forum, og kan derfor ikke 'høstes' af spam-robotter.

Ønsker du ikke, at andre skal finde dig på medlemssøgning eller se din mailadresse i forum?

Gå ind på "Mine indstillinger"og fjern det lille flueben i 'Vis i søgninger' og vælg GEM. Så kan du ikke søges på siden Medlemmerne, og din emailadresse vil ikke blive vist for andre end dig selv, når du skriver et indlæg i forum.

Vi vil kende din adresse hvis du er medlem

Du skal derfor sørge for, at din adresse er opdateret under "Mine indstillinger".

Vi vil kende din email, hvis du vil se alle medlemssider

Du skal opgive en korrekt emailadresse under MIN SIDE. Ellers kan du ikke få adgang til sider for medlemmer eller registrerede brugere, men kan kun besøge vores hjemmeside som gæst.

Har du problemer med at logge ind på den ny hjemmeside, så skriv til webmaster. Husk at opgive dit medlemsnummer, hvis du er medlem.