Hvem var Christen Pedersen Humbles slægt?

[Regelsen]

Hej Lis

Omkring 1514 (Dalum kloster) - priorissen Dorothea henvendte sig til paven for at opnå støtte mod
Otto Henriksen Gyldenstjerne, der havde tiltaget sig noget af klosterets gods.

"Paven opfordrede ærkebiskoppen i Lund og biskoppen over Fyn (!) ....)

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Det lyder interessant. Dorothea har højst sandsynlig ret.
Hvorfra har du denne oplysning? Det kunne være rart at finde lidt af Dalum klosters historie igennem tiden, så jeg håber du har lidt mere - bl.a. om den sidste oplysning.

Jeg har lånt en bog om samtidens politik og embedsfordeling: "Rigsråd, adel og administration 1570-1648." red. Knud J V Jespersen, Odense,1980. Og håber på at komme tættere på hvad der skete dengang, bl.a. 1588. Der var en del røre, ser det ud til.

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Kilden er: Dalum sogns historie ved Jacob Hansen, Knud Mortensen, udg. 1959 af Dalum kommune.

Jf.: Fynske Aarbøger 1959-61 (Aage Dahl - Fyns Stifts Præstehistorie - biskop):

Nr. 26 1501-1530, Mag. Jens Andersen Beldenak... 1495 kannik i Lund & ærkedegn Viborg, 1501
provst i Lund. Var 1498 kgl. sekretær. I 1502 Biskop i Odense.

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Lis

Du kender måske denne - ellers kommer den så her:

http://www.viborgslaegt.dk/anetavleab.html

Ane nr. 2.780-81 Christen Pedersen, senest 1560-1624, sognepræst i Humble. – Gift 1592 med Maren Gregersdatter, senest 1570-1618. - Litt.: 1.

Hvor veldokumenteret denne hjemmeside er, ved jeg ikke.

Hilsen denne lidt kolde søndag i det nordlige Odsherred 
Christian

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Tak for bøgerne - de får endnu mere travlt på det lokale bibliotek nu :0)


Hej Christian
Jeg ser det er Anton Blaabjergs hjemmeside. Det er ham med "Slægten fra Tøving". Og hans noter viser at det er seriøst arbejde. Desværre stopper han alt "for tidligt" med humbleslægten :0)

Venlig hilsen
Lis

[Regelsen]

Hej Lis

21.12.1521 udsteder Chr. II særskilt forleningsbrev på kronens gård: Grettebøllegård i Vissenbjerg sogn til Mathis Jenssøn på hans hustru og deres børns levetid..., han var en søn af Peder Hogenskilds
datter Cecilie Pedersdatter.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Tak for oplysningen. Jeg kan ikke rigtig finde denne

Mathis Jenssøn på hans hustru og deres børns levetid..., han var en søn af Peder Hogenskilds datter Cecilie Pedersdatter.

og Finn Holbek ser ikke ud til at have navnet Mathis Jenssøn blandt Cecilie Pedersdatters børn http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20483&tree=2

Hvad er din kilde?

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

I et forsøg på at finde spor af den social-økonomiske virkelighed i tiden o. 1570-1588 for Stubbendrups sidste ejer, Peder Eriksen, der nævnes i biskop Jacob Madsens visitatsbog i 1588, vil jeg forsøge at finde ud af, hvad der var vilkårene for de uformuende i lavadelen og hvilke udsigter de havde for at finde nyt fodfæste omkring den tid.

Formålet er at afdække nogle forudsætninger for Peder Eriksens salg af gården, sandsynligvis i 1588. Hermed tegner der sig også et billede af evt. arvinger og deres erhvervs-muligheder.


Jeg har fundet 4 afhandlinger fra 1976 og 1978, der alle

"omhandler en forsømt side af dansk historie, administrationshistorien i vid forstand. Under anvendelse af moderne metoder er det fælles hovedsigte at kaste lys over nogle betydningsfulde sider af dansk politisk liv ... i en periode, der i mange henseender var præget af opbrud i de traditionelle politiske og administrative mønstre."

Redaktøren af "Rigsråd, adel og administration 1570-1648" er Knud J V Jespersen, Odense Universitets Forlag 1980.

Bortset fra de forskningsmæssige begrænsninger, som der gøres opmærksom på i bogen, er det meget sigende hvilke konklusioner der fremkommer undervejs. Det er nogle af dem jeg vil citere - den nærmere kontekst kan ses i bogen.

I perioden 1540-1625

"foregik en udpræget polarisering mellem en godsejerelite med stærkt voksende hartkorn og en stedse større gruppe godsbesiddere med meget små ejendomme, hvis samlede andel i det totale hartkorn tillige blev stadig mindre."

(Grethe Ilsøe, Rigsrådet 1570-88, s. 15.)

E. Ladewig Petersen fortsætter denne tankegang i sin afhandling "Rigsråd og adelsopposition 1588: En socialhistorisk studie"
Ladewig analyserer de politiske begivenheder i juni 1588 og den politiske magt. Regeringsråderne og rigsrådet blev efter begravelsen af Frederik II i Roskilde domkirke i juni 1588 bagefter præsenteret for en række klageposter (skriftlige) fra den menige adel i S. Luciae kirke. Det ser ud til at den tidligere rigsråd Jacob Ulfeld forinden var stået frem

"med en udførlig retfærdiggørelse for sin mislykkede mission til Moskva en halv snes år tidligere med ønske om rehabilitation; han blev afvist, selvom rådet var tydeligt nervøs over hans trudsel om publikation af sin beretning."

(s. 123.)

Og jeg må indrømme at jeg finder det modigt gjort af Jacob Ulfeld at træde op imod den politiske overmagt med en offentlig klage over politisk mord. Men det var nok med baggrund i den menige adels klage-krift. Naturligvis blev han afvist og det gjorde klagerne fra de 71 medunderskrivere dybest set også. Den klagende menige adel

"... opstiller opfyldelsen af sine klager som betingelse for sin tjeneste i forsvaret mod ydre eller indre fjender."

(s. 123.)

Rigsrådet giver den menige adel en reprimande

"... for at have fremført sine klager på taktløs vis og - mere indirekte - for at have stillet betingelser for sin loyalitet i den aktuelle situation..."

Den aktuelle situation var som bekendt at Christian IV endnu ikke var myndig ved faderens død i 1588 og at Grevens Fejde, borgerkrigen 1534-1536, stadig stod i frisk hukommelse 50 år senere.

Men hvad har dette med Stubbendrup at gøre?
(Fortsættes i "næste nummer"   )

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Vedr. #1085 - du har ret, ved nærlæsning: med andre ord har Ejer Bryske faaet det efter Peder
Hogenskilds Enke., ellers er den anførte dato til Mathis Ok.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Så stemmer det. Måske kan du bede den rare moderator lave en notabene til dit indlæg #1085 med oplysningen til dem der googler og ikke læser videre? 

For resten, hvad var din kilde?

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner
Fortsat fra "forrige nummer"

Et af det nævnte klageskrifts (adelsartiklerne) hovedpunkter var kampen om ret til lens-embederne. Heri lå den politiske og den økonomiske magt, der var inden for rækkevidde hos den rigeste del af adelen. Foruden formue og godser var fordelagtige giftermål og familie-alliancer en nødvendighed for at kunne komme i betragtning til en karriere på højeste plan hos kongen. Men vejen til de rige lensmandsposterne var også belagt med sønners kostbare universitets-uddannelser i udlandet, måske i 4 år der krævede store godsindtægter. Det var her de opadgående karrieremuligheder lå. Og dette er det egentlige forskningsområde for disse afhandlinger, som jeg nævnte i forrige indlæg.

Men afhandlingerne løfter også sløret for de økonomiske forhold, der bestemte Stubbendrups fremtid hen imod slutningen af 1500-tallet. Og det bliver måske også mere forståeligt, at det blev Jacob Ulfeldt den ældre (1535-1593), godsejer og ejendomshandler, der overtog eller købte Stubbendrup og hurtigt solgte den videre til lerche-slægten. Ulfeldt var i 1579 blevet persona non grata hos Frederik II, der ville have et bedre resultat af Ulfeldts og hans gruppes farefulde færd til Moskva i 1578. De kom hjem igen trods et gidsel-lignende ophold hos den navnkundige Ivan den Grusomme - mens svenske hære gjorde landet usikkert med mord og brand hvor de kunne. Læs Jacob Ulfeldts bog "Jacobi Nobilis Dani, Frederici II. Regis legati, Hodoeporicon Ruthenicum" udgivet i Frankfurt 1608) - Jacob Ulfeldt. Ruslandsrejse 1578, nyoversat og med forord og noter ved Richard Mott. Forlaget Øresund 1993.

Frederik IIs forventninger/krav var nok lidt for urealistiske og de politiske kampe på hjemmefronten var nok lidt for heftige. Efter at være fyret fra en topstilling som rigsråd og international diplomat overlevede Jacob Ulfeldt med køb og salg af ejendomme og jord - og lånevirksomhed med pant i ejendom! Stubbendrup var som nævnt en af disse ejendomme med jord.

Ladewig påpeger, at man bør

"... være opmærksom på, at mulighederne for social mobilitet var størst i de højadelige og godsrige grupper, medens den godsfattige adels chancer for forbedring af velstand og social status kan minde om kamelens for at slippe igennem et nåleøje."

(s. 144.)

Dette betød, at vilkårene for Stubbendrup-gården var mere ned ad bakke end op ad bakke - og at fallitten var uundgåelig i det lange løb, ligesom inden for bondestanden når sygdom, død eller pengemangel tog styringen.

Og epidemiske sygdomme som pesten kom til Odense og omegn i 1584. Den

"27. Juni. (Odense) Aabent Brev, at den til Ottensøe berammede almindelige Herredag formedelst den i Ottensør grasserende Sygdom skal holdes straks i den kommende Uge i Anduorskouf Kloster, hvor de til Herredagen i Ottensør indstævnede Sager skal paadømmes."

Kilde: 1584: Kancelliets brevbøger, uddrag. http://scholiast.org/history/pesten-i-danmark/1584a.html

Men 1580'erne var vanskelige med hunger og pest. Det gjaldt om at overleve, også for en ung mand i Svendborg. Ladewig har fat i det grundlæggende:

"Årene 1585-88 var kritiske. Ikke blot styrede den internationale spænding mod bristepunktet, men 1586/87 havde også bragt misvækst og hunger - som altid ledsaget af epidemiske sygdomme - over store dele af Europa. Krisen var én af de alvorligste af den lange serie, som med næsten uhyggelig præcision hærgede perioden igennem. Høsten slog fejl over hele Sydeuropa (især i Italien), der senest fra 1580'erne blev afhængig af brødkornsleverancer udefra; det internationale marked beherskes indtil sommeren 1587 af stærke og vedvarende prisstigninger (jf. den grafiske oversigt, der belyser noteringerne på det internationale marked og gevinstmulighederne i Nederlandene), og også herhjemme lyder der klager over knaphed på brødkorn og sædkorn hos bønderne, navnlig i Nordjylland (note 78). Det danske udbud lader sig - skønt sekundært i forhold til de store producentområder i Østersøegnene - blot kun forstå i internationale sammenhæng."

(Ladewig, s. 152-153.)

Kornpriserne nåede højder internationalt i 1580'erne, men det samme skete ikke for eksporten af staldøksne. Ladewig oplyser:

"Samtidig bragte netop den nederlandske frihedskrig og den spanske modoffensiv fra 1579 tillige alvorlige afsætningskriser for den danske eksport af staldøksne; trods regeringsforanstaltninger faldt eksporten fra et normalniveau af 40-45.000 dyr årligt til ca. 18.000 øksne i 1579-80; genopbygningen af eksporten tog mange år og fik først rigtig fart under ændrede internationale afsætningsbetingelser efter århundredskiftet. (note 89)"

(Ladewig, s. 155.)

I 1580'erne spidser det til for Stubbendrup-gården, der som hovedgård har haft en stor kvægproduktion mens der er mange kvæg-muler at mætte:

"Der er al mulig grund til at antage, at kriserne - og specielt afsætningskrisen for øksneeksporten - har bragt danske adelige godsejere i alvorlige investeringsmæssige og økonomiske vanskeligheder netop fra 1580'erne. Den adelige gældsstiftelse indbyrdes eller i Kiel synes netop at have taget fart i disse år, så meget at Anders Sørensen Vedel i en bekendt passage i sin ligprædiken over Claus Glambek 1591 fandt anledning til at advare mod den kostbare gældsstiftelse i Kiel og til at beklage det danske kapitalmarkeds utilstrækkelighed. Men gældsstiftelsen og kapitalknapheden synes også at have fået tydelige ledsagefænomener."

(Ladewig, s. 155.)

Og det kan kun blive værre:

"Godsmarkedet præges fra 1580'erne af stigende ustabilitet og hastigere omsætning af fast ejendom (note 90), og det præges af spekulation i gældsstiftelse og godssamling, netop den spekulation som synes at have været en af de væsentligste årsager til den forcerede godskoncentrationsproces og de strukturelle ændringer af godsejerkorpsets sammensætning, som vi har kunnet aflæse ved sammenligning af rostjenestetaksationerne 1587/88 og senere."

(Ladewig, s. 155.)
(Noterne 89 og 90 henviser til E. Ladewig Petersen: "Adel, gods og embede, kap II" og "Christian IV.s pengeudlån.")
Se også http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danske_historikere/Erling_Ladewig_Petersen

Så en søn af Stubbendrup ville sandsynligvis søge ind i en embedsgruppe, der ikke krævede en startkapital. Men for en der havde gået i latinskole i Svendborg i 7 år ville en stilling som skriver, ladefoged eller lærer/rektor måske heller ikke være en ønskværdig mulighed for en ambitiøs søn af en hovedgård? Måske ville et embede som præst/provst for en større menighed være en bedre mulighed - især hvis man havde en farbror i samme stift, der i nær fremtid skulle bruge en afløser, og især hvis man havde gået på en dyr latinskole i mange år. Christen Eriksen var sådan en farbror, men vi ved (endnu ikke med sikkerhed) om han var af Stubbendrup-familien.

Venlig hilsen
lis

[Karin Andersen]

Hej på tråden

Hvor er det bare dejligt at kunne følge med her fra sidelinjen

Du rykker Lis! Godt og omhyggeligt arbejde til belysning af slægtens historie. Tusind tak - også til regelsen. I er da bare for gode 

Mange hilsner

Karin

[Regelsen]

Hej Lis

[Historiske oplysninger om Vissenbjerg sogn & birk, af F. Hjort]

[Lis Klarskov Jensen]

Mange tak for roserne, Karin. Vi er forhåbentlig på vej til et bedre billede af vores forfader, i det mindste.

Og mange tak til dig, Regelsen, for kildeangivelsen.


Jeg skal hente nogle flere bøger på biblioteket, og så bliver det spændende om der er flere spor at hente.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

I mit #1073 kom jeg ind på den uundgåelige diskussion om at præsten Christen Pedersen i Humble skulle være af den gamle adelige familie Uldsax. Anton Blaaberg skriver, at oplysningen kan spores tilbage til Worms Lexicon fra 1771.
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg467346.html#msg467346

Det var ikke nemt, men biblioteket har fundet Jens Worms "Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd, som ved trykte Skrifter have gjort sig bekiendte, saavelsom andre Ustuderede, som noget have skrevet, hvorudi deres Fødsel, betydeligste Levnets Omstændigheder og Død ved Aarstal kortelig erindres, og deres Skrifter, saavidt mueligt, fuldstændig anføres af Jens Worm, Professor Philosophiæ ved Kiøbenhavns Universitet, og Rektor ved den latinske Skole i Aarhus. Første del. Helsingøer 1771. Trykt i det Kongelige alene privilegerede Bogtrykkerie."

En fin gammel sag med gotiske bogstaver.

Bind l, 1771, s.481 viser, at Anton Blaabjerg har ret. Jens Worm skrev under "HUMBLE (Marcus Christiani fil.) at faderen Christen Pedersen "skal have været af den gamle danske adelige Uldsaxers familie." Jens Worm angiver ikke nogen kilde til sin oplysning, og vi må nøjes med at gætte.    Var det Marcus Christensen Humble der videregav en familie-skrøne eller?

Den diskussion vil jeg lade ligge. Avanti.

PS: Jens Worm oplyser også, at Marcus Christensen Humble var født i 1601, men den oplysning er punkteret, da storebror Hans var født i det år, jf. ligtalen over ham. Hans Christensen blev født "... en Løfverdag der Klocken var ved 4 slet om Morgenen..." den 7. febr. 1601 og døde den 20.1.1645 kl. 17." http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/12143

Venlig hilsen
lis

[Karin Andersen]

Hej Lis

Har vi disse oplysninger. 

http://www.bibliotekforlandbokulturogsoefart.dk/filer/Henr.%20Laursen%20-%20Fra%20Vestervig%20Klosters%20Birketing%20(1939).pdf

S. 73. Sognepræst Mag. Humble "dropper" sag om bøndernes hoveri for Hr. Peder Moldrup til Westervig Closter og Ørum kirke.
S. 76. omtalt.
S. 81. Fodnoten. Mag. Humble var i 1772 bleven forflyttet til Ønslev på Falster.

Hilsen Karin

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin

Dejligt du bringer emnet på bane. Jeg kender godt denne "Mag. Humble", der blev udnævnt til Konsistorialråd i 1773. Det var http://www.klarskov.org/humble/christian-r-humble.htm som jeg har beskæftiget mig med i mange år.

Christian Reitzer Humble var døbt den 14. marts 1730 på gården Damsgård i Grurup sogn i Thy, Hassing og Refs herreder. Han var søn af Lauridz/Lars Pedersen Humble, herredsskriver, og Anne Marie Christine Beyer, datter af Falentin/Valentin Hermansen Beyer, herredsfoged i samme herreder (død 26.10.1722.)

Du kender ham nok. Jeg leder stadig efter hans farfar og farmor 


Det er en personlig historie om magtovergreb på bønder og dem, der gik imod, jf. hoveriet sidste tid og dets afskaffelse. Peter Moldrup var bevidst om den urimeligt store udnyttelse af den tvungne arbejdskraft, for han havde en stor gæld at afdrage inden hoveriet blev afskaffet, og han skulle skynde sig.

Lidt om Christian Reitzer Humble på hj.siden:

"Efter forfremmelsen til konsistorialråd i 1773 på Falster blev han igen involveret i retssager til forsvar for hoveribønderne. Tabte retssager ruinerede ham. Men her var det alvorligere og langt farligere sager end den i Vestervig, fordi advokater og øvrighed gik efter ham personligt og økonomisk, og fordi hoveribønderne blev straffede som statuering af eksempler. Trods total økonomisk ruin og retslige ydmygelser beholdt han embedet, og han giftede sig i 1792 og fik 4 børn.

Historikere har givet Christian Reitzer Humble et uklart og negativt eftermæle, men tingbøgerne og retssagerne taler for sig selv.
Jf. Stavnsbåndets ophør i 1788, krisen i landbruget og den politiske situation sidst i 1700-tallet  http://da.wikipedia.org/wiki/Landboreformerne. Jf. den franske revolution 1789-99."

Der er vist kun noget om dette på Lohmann-tråden på https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,328.msg457654.html#msg457654

Jeg har kendskab til Vestervig-materialet fra http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201955/Riis-Olesen,%20H.%20A.%20%20Hoveriet%20ved%20Vestervig%20kloster.pdf  og det er ikke helt det samme.

Så tak for dit link!

Venlig hilsen
lis

[Karin Andersen]

Hej Lis. 

Selv tak.

Nåe ja, jeg kender ham jo så godt, men jeg kunne ikke lige finde denne Mag. Humble i mit datasystem  det er vist for længe siden, at jeg har kikket den vej.

... så tak for fulde navn.

Mange hilsner

Karin

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Karin
Lidt til dig og lidt til nye læsere 

Venlig hilsen
Lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Her er et par kendte navne fra underskrivere af Christian III's Stadfæstelse af 1547 af Fyns vedtægt:
"Ret Vidiss aff Adelens i Fyen deris Privilegier".

Blandt mange underskrivere ses Peder Hundermarch til Øxendrup og Erich Pedersen til Stubberup."Giøre alle Witterligt for os och wore eptherkommere, leensmend och adel i Fyen, at epthdj Høybaarne Første och stormechtige Herre, H: Christiann, Dannmarckis, Norgis, Wendis och Gottis Konning etc. wor Allernaadigste Herre, haffuer confirmerit och stadfest denne wor frihed och privilegier, som wore foreldre, os och wore Eptherkommere, meenige Adel herudi Landet ..." osv. med forpligtelse til bl.a. at møde til Landemode årligt hver tyvende dag i juli i Odense ... inden klokken slår ti for middag ... osv.
Kilde: Danske Magasin, Bidrag til den Danske Histories og det Danske Sprogs Oplysning. Kiøbenhavn, 1884. Fjerde Række, Femte Binds andet Hefte. Ved Holger Fr. Rørdam, s. 149/150.


Rørdam har en anden udgave af denne forpligtelse for året 1550, nemlig en afskrift, "transsumpt", fra 20. august 1551, med flere navne og ved nogle af dem også årstal men i tilfældig orden på pergamentet, så man ikke kan se hvem der har underskrevet hvornår.

Her ses bl.a. underskrifter af:
Hans Oldeland, Per Algudssøn og Peder Eriicksen. Samme kilde s. 152.

Så Erik Pedersen skrev under på forpligtelsen i hvert fald 1547, og sønnen Peder Eriksen skrev under i 1551.
Sammenlign med oplysninger for Erik Pedersen #1052, "Her kan man se, at Stubbendrups ejer Erik Pedersen havde adkomst i perioden 1538-1546. Og Peder Eriksen af Stubbendrup var som sagt søn af Erik Pedersen" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,10666.msg464798.html#msg464798

Se også #1057.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Jeg leder efter spor i en kras lille gammel bog om "Fyns Vilkår i den saa kaldte Grevens Feide med et Chart over Valpladsen paa Ørnebjerget."
Ved Vedel Simonsen, Dr. og Prof. Medlem af den Kongl. Commission til Oldsagers Opbevaring. Kjøbenhavn, 1813. Trykt paa Forfatterens Forlag hos C. Græbe.

Historie-online.dk har ny udgravning - måske om den blodige virkelighed: feltherre Johan Rantzaus troppers storm på Aalborg under Grevens Fejde i 1534?

"Fællesgrav fra 1500-tallets Aalborg?
15 skeletter af voksne mænd, der kan være dræbt i krig, er fundet i Aalborg. Måske var de med i Grevens Fejde."
http://www.historie-online.dk/nyt/nordmus-fejdegravfund.htm

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

I mit #1099 nævnte jeg 3 underskrifter:

Rørdam har en anden udgave af denne forpligtelse for året 1550, nemlig en afskrift, "transsumpt", fra 20. august 1551, med flere navne og ved nogle af dem også årstal men i tilfældig orden på pergamentet, så man ikke kan se hvem der har underskrevet hvornår.

Her ses bl.a. underskrifter af:
Hans Oldeland, Per Algudssøn og Peder Eriicksen. Samme kilde s. 152.

Kilden var: Danske Magasin, Bidrag til den Danske Histories og det Danske Sprogs Oplysning. Kiøbenhavn, 1884. Fjerde Række, Femte Binds andet Hefte. Ved Holger Fr. Rørdam, s. 151/152.

Jeg ser at der også samme sted (20. august 1551) findes en Klaus Hundermarch, der skrev under på samme forpligtelse "med egen Handth". Samme kilde: Danske Magasin, s. 152.


Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Jeg har fundet en ny oplysning om Erik Pedersen, Stubbendrup-slægten i den lille bog om "Fyens Vilkaar i den saa kaldte Grevens Feide ...", Vedel Simonsen, 1813:

"fru Ane all gudz (:: Allgotts) mett erik Persen til Stubbedrup ..................I hest" (s. 115)
"Fru Soffy (Munk) Ollelands (:: Hans Oldelands Enke) til Uggerslefgaard ..... II heste" (s. 114)
(Kilde: Bilag No. VIII)

Jeg fortsætter i morgen. Der er "klumper" i strømmen, så computeren gik ned.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Oplysningen ovenfor om hvilken rustning/krigsforpligtelse der blev pålagt

"fru Ane all gudz (:: Allgotts) mett erik Persen til Stubbedrup ......... 1 Hest". (Vedel Simonsen, 1813, s. 115)

ser ud at dreje sig om ca. 1533-1535:

Vedel Simonsen skriver til Bilag No. VIII:

"Blandt Diplomata apographa 1533-6 i Geh. Arch. findes saaledes: "et Register paa Rystningen udj "fyen, som Adelen ther sielff satt och bevilgit haffue" uden Tvivl fra dette Efteraar, thi tidligere kan den umuelig være, saasom Anders Jacobsen Reventlovs og Henning Walchendorphs Enker omtales i samme og den første først døde i Foraaret og den anden bestemt den 28. Sept. 1535, og senere troer jeg heller neppe den bør ansættes, saasom Adelen selv og ikke Kongen har fastsat den. Samme Register lyder ordret, - paa det nær at jeg, hvor jeg vidste det, har tilføiet Adelsmændenes Boepæl, - saaledes:

Niels Bild til Ravnholt .........2 Heste
...
Knud Ebbesen (Ulfeld) til Koxbølle, nu Holckenhavn,  ......... 2 Heste
...
Anders Erichsen (Ulfeld) til Krumstrup aff sit egit arffuegods, ......... 3 Heste.
Frue Karine (Bilde) hr. Henricjs (:: enke efter Henrik Knudsen Gyldenstjerne) til Ivernæss .........3 Heste"

osv. vedr. Bilag No. VIII

Parenteserne er Vedel Simonsens egne tilføjelser.
Tegnet :: er mit, i stedet for det fonetiske tegn, det spejlvendte c med et kolon bagefter, der betyder "dvs."


Erik Pedersen er også nævnt hos Vedel Simonsen vedr. Bilag IV, s. 93: Det drejer sig om et eksempel på adelens hyldningsbreve eller troskabs "Reverser" - "Schreffuid wtj Lundager Paaskedag Aar MDXXXV" (1535). Det er vist nævnt tidligere.

"Erik Pedersen til Stubbedrup Quasimodogeniti Søndag :: første Søndag efter Paaske, ..."

Om troskabsed på den tid se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Axel_Axelsen_Brahe  

Næste gang vil jeg opsummere hvilke personer af Stubbedrup-slægten der ses registreret indtil videre.

Venlig hilsen
lis

[Karin Andersen]

tumbs up 

[Lis Klarskov Jensen]

Tak Karin 
Ja, det er flittige fingre og hjælp fra andre optimistiske forskere der bær fremad og giver resultater, selvom det kan se håbløst ud.
Kan du huske, da vi startede i september 2008 med DIS-tråden "Sommer-slægt i Garnison og Frederiksberg sogn søges" og hurtigt nåede fra København til Horsens og tilbage igen?

Der er løbet meget vand i stranden siden da!

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Fyn/Mygindgårds saga: 1513 .. han må have stået sig godt med Kong Hans og hans lensmand Christen Sommer på Hagenskov: Men efter at den strenge Eske Bille havde indtaget lensmandssædet ...

[Vestfynsk Hjemstavn 1995]

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Som sagt en opsummering af Stubbe(n)drup-slægt.

Stubberupgård-slægten (delt; halv ulv, halv ørn), tilgang 1496, † p. 1588 (Matrikel over danske adelsslekter 1500 - 1661, Vigerust, Oslo 1988-2002)
NB. hovedgården Stubbendrup sælges ud af slægten i 1588.

De første spor:
Peder Eriksen (Stubberupgård slægten)(våben: 1/2 ulv/ 1/2 bjørn) adelig, d, i Vejstrup (lever 1496, og 1498 ?) g m Dorthe Ottesdatter Hogenskild ; Svendborg kbst 1513: 214; 1516: u 35; 1526: 47 58; ; Vejstrup Vejstrup s, Gudme h. (K.U. adkomstreg.)

Hogenskild Erik Ottesen, d, ukendt bror til Dorthe [Ottesdatter Hogenskild, red. LKJ], mor til Jørgen Pedersen (Stubberupgård slægten); (K.U. adkomstreg.)

Jørgen Pedersen adelig (Stubberupgaard slægten = Stubbendrup, Søllinge s, Vindinge h) (våben: halv ulv, halv bjørn) til Øster Lindet = Lindet Hovgård (lever 1543) g m Christine, Claus Pedersen til Øster Lindets datter (våben: murtinde à la Hundermark); (K.U. adkomstreg.)

NB: Der findes to aner med samme navn:
1. Peder Eriksen nævnt 1498. (Tilgang 1496)
2. Peder Eriksen nævnt 1533/35, 1551, 1579, 1588 (sælger Stubbe(n)drup)

Erik Pedersen:
nævnt 1535-56 (Blaabjerg)
1538-1546 (K.U. adkomstreg.),
1535 (seglet)
1547 (forpligtelse)

Erik Pedersen og Anne Alguds:
nævnt 1536 (adelsmandtallet),
nævnt 1533/35 "fru Ane all gudz (:: Allgotts) mett erik Persen til Stubbedrup ..................I hest" (s. 115),
nævnt 1537 "fru Anne Aalguds med Erich Perssen, taksert til 1 hest i rosstjenesten av Fyn 1537." Matrikkel over den fynske adel (Fyn med Langeland) 1511-1600 (http://www.vigerust.net/tore/adel/fornavn_fyn.html)

Peder Eriksen:
nævnt 1535-56 (Grevens Fejde s. 115)
1551 (Forpligtelse)
1579/80 (Befaling/Herredag)
1588 (Biskop Madsen, Visitatsbog)

Hans Eriksen:
Nævnt 1585 "Erik Pedersen ... hvis enke Hilleborg levede endnu 1585, da hun klagede til kongen over sønnen Hans' uordentlige liv;" (Blaabjerg)


Sådan cirka - med forbehold for fejl  

Nu kan Monumenta historiæ Danicæ hentes hjem. Håber der er noget nyt.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Et brev fra præsten i Humble, Christen Eriksen, til biskop Jakob Madsen

1589. 4de Juli. Christen Eriksen, Præst i Humle, tilskriver Biskop Jakob Madsen om Valget af en Præst til Rudkjøbing.  
Hamsforts Optegnelser. Tillæg:

"... en lille samling af Fionensia eller fynske Aktstykker fra det 15de og 16de Aarhundrede ..."

XXV

1589. 4de Juli. Christen Eriksen, Præst i Humle, tilskriver
Biskop Jakob Madsen om Valget af en Præst til Rudkjøbing.

    Salutem et æternam benedietionem in filio Dej.
       Venerande Dñe Episeope, post debitam gratiarum
actionem pro innumeris beneficijs, giiffuer ieg ydmy-
geliig att wille wiide, att ieg igaar wor y Rudkiøping
offuer saliig Her Jørgen Hanssøns begraffuelsse, da
beklagett Borgemester och de andre dannemendt siig
hart for dend salige mandts affgang, fordj att de
haffde nu mist deris kære prouest, sogneprest och
kirche werge, der tiill met haffue de ingen hører y
scholen, som kand holde wngdommen tiill lerdom,
stille seyeruerckett, ringe och bestiille andett, der
tiilhører, som dett siig burde, wden den ene mandt
Her Hans N. Capellanen, som iche tiill gaffns kandt
forestaa thette altsammens; wor fordj aff mig bege-
rendis, att ieg wilde schriffue eder tiill met thet første
her om, huilchet ieg iche wilde benechte dennem.
Menn dog venerande Dñe Episcope kand ieg iche
forholdet att lade eder forstaa deris mening, som ieg
formerckte aff nogle iblant dennem  att de haffuer y
acht att kalde en vng persone tiill deris sogne prest,
som kand tage wed Her Jørgens daatther och bo y
   Hist. Kildeskrifter. 2 R. II.    36

Her Jørgens gaardt, paa thet de skulde iche foraar-
sages att opbygge den rette prestegaardt igen, epther
Ordinantzen, som bleff aff brent for nogle aar; och
der som dett ginge for siig, da bleffue den fattiige
mandt Her Hans mett sin fattiige hustrue och børn
platt forskut, som dog troliigen och well haffuer tient
der paa elleffte aar for saare ringe løn, skichett
siig y sin lerdom och leffnet som en erliig christen
dannemandt, och ingen kandt met rette sige hannem
andett paa; huilchett som wor en stoer søndt och
saare bedrøffueliigt. Men y epther eders egenn guode
forstandt tencker well ett got raad her tiill, att dett
gaar iche den fattiige mandt fornær epther saadan
sin lange tieneste. Detthe wilde ieg, guode Dñe
Episcope, lade eder wiide mett det første, paa thet
att y disbedre kunde betencke eder, huaad eder best
siunes y disse sager. Her y Sønderherret er inthet
sønderliigt att sehriffue eder tiill om, men er, Gud
skee æuig ære, y guode lage. Bene et feliciter vale,
vir doctissime, eum vxore ac pignoribus charissimis,
in Christo Jesu, quem ex animo oro, vt te nobis diu
incolumem ac superstitem conseruet, in sui nominis
gloriam, Ecclesiæ suæ sanctæ ædifieationem, propriam
et multorum commodum et salutem, Amen. Raptis-  
sime ex tuguriolo pastorali nostro 4 Julij Anno
Dñj 1589.       
                                       T. deditissimus
                   Christiernus Ericj.

Udskrift: Exeellentj Viro, pietate, eruditione, con-
silio et virtute præstantj Magistro Jacobo Matthiæ,
diocæsis Fionensis Superintendentj dignissimo, domino
meo summa veneratione colendo.
Paategnet: Om kald i Rudkøbing effter H. Jørgen
Slebo, 89 Julij 9.
Orig. i Fyns Bispearkiv, Stiftets alm. Breve 239.

Kilde: Historiske Kildeskrifter og bearbejdelser af dansk historie. 2. R. II, af Dr. Hoger Rørdam. Kjøbenhavn. Forlagt af universitetsboghandler G E C Gad. Trykt hos Nielsen & Lydiche, 1887. Bilag XXV, s. 561-562.

Venlig hilsen
lis

[Lis Klarskov Jensen]

Vedr. spor af Christen Pedersens aner

Så er jeg nået til det problematiske punkt, hvor jeg kunne ønske mig nogle oplysninger om Christen Eriksen, præst i Humble 1563-1592, en lille oplysning der kunne føre videre tilbage i tiden  

Christen Eriksen var anslået født o. 1530. Det giver en alder på 62 år. Hans forældres identitet kendes ikke, men hvis man kigger på de kendte og dokumenterede familiemedlemmer i Stubbendrup-slægten, ses det at slægten begyndte med

1. generation

Peder Eriksen (Stubberupgård slægten)(våben: 1/2 ulv/ 1/2 bjørn) adelig, d, i Vejstrup (lever 1496, og 1498 ?) g m Dorthe Ottesdatter Hogenskild ; Svendborg kbst 1513: 214; 1516: u 35; 1526: 47 58; ; Vejstrup Vejstrup s, Gudme h

Kilde: http://adkomstregistrering.navneforskning.ku.dk/gamle/adkomst/c/c001/c061.htm  

De blev forældre til

2. generation: 2 brødre

Jørgen Pedersen adelig (Stubberupgaard slægten = Stubbendrup, Søllinge s, Vindinge h) (våben: halv ulv, halv bjørn) til Øster Lindet = Lindet Hovgård (lever 1543) g m Christine, Claus Pedersen til Øster Lindets datter

- samme kilde.

og Erik Pedersen til Stubberupgaard, jf. som før nævnt: segl. nr. 2 og at Erik Pedersen til Stubbedrup gav sit hyldningsbrev til kongen i 1535.

Erik Pedersen og ... forældre til

3. generation
Peder Eriksen:
nævnt 1535-56 (Grevens Fejde s. 115)
1551 (Forpligtelse)
1579/80 (Befaling/Herredag)
1588 (Biskop Madsen, Visitatsbog)

Hans Eriksen:
Nævnt 1585 "Erik Pedersen ... hvis enke Hilleborg levede endnu 1585, da hun klagede til kongen over sønnen Hans' uordentlige liv;" (Blaabjerg)

Det store spørgsmål er så, om Christen Eriksen kunne være en tredje bror. Dette er kun en arbejdshypotese   for indtil videre er der mig bekendt ikke nogen spor, der peger i den retning, medmindre der er noget om slægtsforbindelsen til forgængeren i Humble, præsten Iver Hansen Mylting.

Er der nogen, der har noget om Iver Hansen Mylting  ???

Venlig hilsen
lis