Jagten på Jens "Skytte" Nielsen, Herfølge 1678 - før skifter og kirkebøger!

Startet af Anders M. Petersen, 24 Jan 2017 - 18:26

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Hej Forum!

Jeg har tidligere efterlyst hjælp til finde Jens "Skytte" Nielsen, der bliver gift i Herfølge i december 1678.
Den forrige tråd gav meget hjælp til tiden efter 1678 (tak!): https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=105882.0

Jeg har nu fået styr på alt efter 1678, men jeg vil forfærdeligt gerne finde ud af, hvor Jens Skytte Nielsen kommer fra.

I det arbejde har jeg været nødt til at lave en "beboer-liste" for Åshøje ud fra kirkebogen og Christian V's matrikel. Den har hjulpet med med at adskille en anden lokal "Jens Nielsen" fra min "Jens Skytte Nielsen", men den viser også, at alle vidner ved forlovelse og faddere ved dåb er lokale naboer fra Åshøje og deres familie - der er ingen "fremmede". Jens Skytte Nielsen er heller ikke til at finde døbt i Herfølge Sogn. I kirkebogen er Jens "Skytte" Nielsen altid angivet som skovrider/skytte og ifølge matriklen ejer han ikke jord - han må være ansat af et lokalt gods eller af kongen til at passe skovene og jagten omkring Åshøje. Ligeledes kan jeg ikke finde ham i kirkebogen før vielsen.

Det er derfor min teori at Jens "Skytte" Nielsen er kommet til sognet udefra - nok i perioden 1670-1678. Det er også min vurdering, at han er født 1650-1660 af en Niels Eriksen, Niels Jensen eller Niels Pedersen (ud fra sønnernes navne).

Hvad er mine chancer for at spore ham? Han er ikke nævnt i skifterne fra Vallø Gods, men det passer godt med, at Åshøje hørte under Gammel Køgegård gods, hvor der desværre ikke bevaret skifter fra før 1747.

På Rigsarkivet har de følgende arkivalier for Tryggelev Amt:

1. Ekstraskatteregnskaber (1674-1700)
2. Konsumtions- og folkeskatteregnskaber (1672-1680),
3. Kontributionsregnskaber (1670-1699),
4. Prinsessestyr (1664-1749)
5. Familie- og folkeskatteregnskaber (1681-1700)
6. Familie- og folkeskats forpagtningsregnskaber (1684-1692)
7. Krigsstyrregnskaber (1676-1679),
8. Kop- og kvægskatteregnskaber (1678)

Jeg er ret uerfaren i slægtsforskning i tiden før kirkebøgerne og skifterne - er der nogen, der kan hjælpe mig og fortælle mig, om nogen af ovenstående kilder vil kunne fortælle mig mere om den jordløse Jens Skytte Nielsen?

På forhånd tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

Hej Anders

De mange typer skatteregnskaber indeholder i forskellig grad mandtaller. Som regel nævnes kun husstandsoverhoveder, men i nogle fx. også indsiddere eller tjenestekarle/-drenge. Så du kan godt være heldig at finde Jens Skytte i dem, men det vil nok tage tid at grave!

Iøvrigt, med det tilnavn har han måske været med i Skånske Krig 1675–79? Den danske stat rekrutterede snaphaner og friskytter i Skåne, hvoraf en del endte i Danmark. Det kunne være en mulighed at kigge nærmere på.

Seddelregistratur til Tryggevælde amt 1661–1812:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17297847#218503,41231065

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Hej Mikkel!

Du er genial - tak!   :)

Trods åbenlyse hints, så har tanken ikke strejfet mig - måske fordi jeg havde mit fokus på den svenske belejring af København og svenskernes lejr ved Køge i 1658-1660, som kunne falde sammen med Jens "Skytte" Nielsens fødsel - og så min uvidenhed om begivenhederne i anden skånske krig.

Men jeg har læst en smule op på sagerne - især denne kilde er en guldgrube af information:
https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/31055/59838

Her er nogle rigtigt gode argumenter for at Jens "Skytte" Nielsen er en snaphane / friskytte fra Blekinge:

Han dukker op i sognet i 1678 (hans førstefødte er undfanget i juni 1678), hvilket svarer godt til kilden:
I maj 1678 opfordrede generalkommissariatet alle Skånes indbyggere, adelige som uadelige, til i løbet af den nærmestemåned med al deres ejendom at drage over til Sjælland, »huor Hans Kgl. May.t visse stæder och landtzbyer allernaadigst vil lade anviise, huor udi de sig (indtil Gud en ønschelig fred forleener)kunde opholde, da en huer til sit forrige hiem schal vorde befordret«

Og i en anden kilde er der lidt mere tid til at komme fra Blekinge til Herfølge:
Vinteren 1677-78 blev perioden for den såkaldte lille krig, hvor friskytterne og de danske ryttere foretog strejftog ud i landsbygden for at indsamle forsyninger og uskadeliggøre mindre svenske enheder. Kulden og forfølgelserne tvang ikke desto mindre mange friskytter til at søge ly i Landskrone eller i det frie Danmark. På Bornholm overvintrede Jens Andersens blekingske skytter og i København Dreyers kompagni fra Malmøhus len samt Åge Monsens og Niels Andersens gønger.
http://milhist.dk/slaget/snaphaner-friskytter-i-skanelandene/

Han kaldes "Skytte" i det meste af sit liv - som jeg læser det kaldtes de snaphaner der var tilknyttet den danske hær for "friskytter", hvilket så blev til "skytte" med tiden. I førnævnte kilde omtales en anden "Skytte" som også er flygtet fra Skåne.

Han bliver hurtigt gift (december 1678), men det skyldes at han har gjort en lokal (?) pige gravid og der er også offentligt skrifte efter fødslen. Men i mine øjne tyder det også på en ung frisk mand ;-)
I ovennævnte kilde står også: Det synes ikke at have været svært for en skånsk karl at vinde en sjællandsk kvindes hånd, navnlig hvis hun var enke

Og jeg undrede mig jo netop over at stort hele Åshøj landsby stod fadder til hans børn på skift, men i ovennævnte kilde står også: Et andet tegn på sympati hos Sjællænderne over for de indvandredeskånske bønder er den lethed, hvormed det lykkedes disse at finde faddere, når deres børn skulde døbes. - næsten uhyggeligt præcist!

Og så er der jo det, at jeg har et 100% Y-DNA match med en svensk slægtsforsker, som kan spore sin faderlinje tilbage til en bonde, der er født 1595 i Jämshög i Blekinge. Denne bonde har nogle mandlige efterkommere, der forsvinder ud af kirkebøgerne. Hvis vi nu antager, at det er i forbindelse med anden skånske krig, så er den periode vi skal søge i betydeligt indsnævret! Det gælder ligeledes på den danske side, hvor årene nu snævres ind til 1678 og de følgende år.

Der er kun en ting, der nager mig - i en periode i de første år (1679-1683) omtales Jens Nielsen som "Jens Nielsen Skovridder" som så glidende ændres til "Jens Nielsen Skytte". Jeg er 99% sikker på at det er samme person, men det er årsagen til at jeg bare opfattede "skytte" som et andet ord for "skovridder". Men måske er "skovridder" også et militært begreb? Eller har man sat den jordløse, men trofaste friskytte i arbejde som skovridder? Eller er skytte alligevel ikke relateret til "friskytte"?

Sjovt nok, så findes en "Peder Skytte" der begraves i Herfølge Kirke i marts 1678. Han kunne have været lokal familie til en lokal "Skytte" slægt og det har forvirret mig lidt. Men nu slår det mig, at han naturligvis også kan være (er!) en friskytte. Og da Jens Nielsen døber sin 3. søn "Peder", kan det måske endda være en bror eller en nær ven?

Også tak for linket til seddelregistraturen - den havde jeg ikke fundet!
Nu skal der bare ledes!

1.000 tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

Velbekomme, Anders!

Tak for linket til Historisk Tidsskrift, det havde jeg ikke set.

Jeg har selv en ane, navnlig Svend Ibsen, der ifølge Kronborg amts jordebogsregnskaber fæster hus i Gilleleje 28. april 1678. Der angives ved den lejlighed at han kommer fra Väsby sogn i Skåne, så jeg er også ved at forsøge at se hvad jeg kan finde om emnet.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

#4
Forresten Anders

Som det nævnes i Historisk Tidsskrift fik en del af Skåningerne "bækkenbreve" (tilladelse til at tigge) da de kom til Danmark. En del af dem kan findes i Danske Kancellis Sjællandske Registre på AO, så vidt jeg kan se er personnavnene medtaget i de alfabetiske registre bagi (på fornavn).

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/149

Jeg har fundet en "Suend Jepsen" som modtager af et sådant den 29. oktober 1680, men det fremgår at han kommer fra "Blegind" = Blekinge, så han er nok ikke min ane (Väsby ligger i Luggude härad, Malmöhus län, del af det senere Skaane län) – især ikke da han iflg. ovennævnte jordebogsregnskab har betalt 2 daler for indfæstningen. Men det kan jo være du har bedre held med Jens Nielsen Skytte!

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Hej Mikkel!

Et noget forsinket men stort tak for idéen med at kigge i Danske Kancellis Sjællandske Registre på AO. Der var flere "Jens Nielsen" fra Skåne, men (heller) ikke vores. Men absolut en god kilde til landflygtige skåninger i Danmark - nogle må være heldige og finde deres aner dér!

Jeg ved jo også at min Jens Nielsen har været i Danmark før sammenbruddet i 1678, så han har nok ikek kvalificeret til "bækkenbreve".

Men hvis han er snaphane (og det er bestemt en god teori, der linker Herfølge og Blekinge), så er han nok en friskytte som er blevet hængende efter vinterkvarteret 1677/1678 - det vil jo også passe fint med at han gør en kvinde gravid ved Sankt Hans 1678...

Men nu må jeg se at tage en fridag for at komme i Rigsarkivet - det er åbenbart slut med åbningstider for det arbejdende folk!

Hilsen og tak
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

Hej Anders

Jeg har været på arkiv og affotograferet en række lister over Snaphaner og Friskytter. Jeg har ikke nærlæst dem endnu, men nogle af listerne er ret detaljerede med sogne osv., andre har kun navne.

De er på DIS-Kopier:
http://kopier.dis-danmark.dk

NB: Der er på billede 77 en løs omslagsforside. Jeg ved ikke om den opdeler listerne i to adskilte dele, eller om den er blevet fejlplaceret og hører til foran.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anders M. Petersen

Hej Mikkel!

Det er STORT - mange tak skal du have!
Jeg når desværre ikke at se på det i denne weekend, men du skal nok høre brølet herfra, hvis vi rammer guld!

Med de bedste hilsner og en stor tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Judith Olsen

Hej Anders - og Mikkel

Jeg "lytter med", da Anders og min husbond, Niels, jo har samme aner, dog på spindesiden (Erich Jensen - søn af skytten/skovridderen)
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anders M. Petersen

Hej Mikkel!

Ikke bid for os denne gang...

Men da jeg Google'de et af navnene på friskyttelisten fandt jeg denne pdf online, som vist er en afskrift af samme arkivalie - beklager kun, at jeg ikke havde fundet det før!
http://finntranberg.dk/friskyttelister.pdf

Men jeg fandt også denne (3 dele), der omhandler nogle af kommandørerne: http://www.danskskaanskforening.dk/lit_skytte1.htm
Her kan man afledt læse lidt om bevægelser af friskytter mellem Skåne, Halland og Blekinge og så Danmark under 2. Skånske krig...

Hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Mikkel Eide Eriksen

Tak for links :)

Det er vist kun de friskytter der kom til Bornholm der er afskrevet i PDF-filen, sådan forstår jeg i hvert fald artiklen hvorfra der linkes:

http://finntranberg.dk/gudhjems_historie_03.htm (nederst).

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986