Registrering UDENFOR folkekirken

Startet af John Rasmussen, 06 Mar 2017 - 13:27

Forrige emne - Næste emne

John Rasmussen

Hvordan er medlemmer af andre trosretninger registreret ved fødsel, konfirmation og død ?  Er det sket i de "normale" kirkebøger eller har andre trosretninger deres egne kirkebøger ?
John Rasmussen
Kobbelskoven 10
6000 Kolding
75534955,   grejo@stofanet.dk

Peter Kristiansen

Hvis trossamfundet er "anerkendt", så har de egne kirkebøger - men ellers så er det i Folkekirkens kirkebøger.

Det afhænger selvfølgelig af tid og sted - da religionsfrihed først blev indført med Grundloven af 1849.


http://www.km.dk/andre-trossamfund/liste-over-anerkendte-og-godkendte-trossamfund/

Fødseler skal dog altid anmeldes til kordegnen/ i Sønderjylland kommunen - eller til cpr-registeret.

https://www.borger.dk/familie-og-boern/foedselsregistrering

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130841
M.v.h. Peter Kristiansen

John Rasmussen

Hej Peter,
Tusind tak. Det var et rigtig godt svar.
John Rasmussen
Kobbelskoven 10
6000 Kolding
75534955,   grejo@stofanet.dk

Inger Toudal


Det kommer an på, hvilket trossamfund den pågældende tilhører:

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Danske_folkekirke/Danmark_(Kirkelige_og_religi%C3%B8se_forhold)

Citat

Den form for anerkendelse (før 1969), som besiddes af den norske, svenske og engelske menighed i København, det romersk-katolske, det russisk-ortodokse
og det dansk reformerte trossamfund, af baptistmenighederne og metodistkirken samt af Mosaisk Troessamfund, medfører bemyndigelse til at føre retsgyldige ministerialbøger og til at udstede retsgyldige personattester (dåbs- eller navneattest samt vielsesattest). Dette forhold skal ses i lyset af, at den primære civilregistrering (anmeldelse til cpr) af alle borgere i Danmark i øvrigt udføres af folkekirkens præster og kirkekontorer, ligesom det offentlige begravelsesvæsen fungerer med folkekirkens præster som begravelsesmyndighed.

Med ægteskabsloven af 1969 ophørte statens anerkendelse med at have så omfattende et indhold. Siden 1969 har den danske stat givet alle øvrige nævnte trossamfund, kristne såvel som ikke-kristne, ret til, at deres præster kan foretage ægtevielse med borgerlig gyldighed, dog med anmeldelsespligt til de civile myndigheder og uden ret til egen ministerialbogsføring.


Anerkendte trossamfund i København:  http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/trosmfikbh.pdf

Sønderjylland: http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Personregister

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal


Ifølge nedenstående side skal fødsel meldes til det folkekirkesogn, hvor fødslen har fundet sted (i Sønderjylland til kommunen),
og dødsfald meldes til Folkekirkens kirkekontor i afdødes bopælssogn:

https://www.katolsk.dk/katolsk-praksis/

Men skal fødsler og dødsfald registreres både i Folkekirkens kirkebøger og Den katolske Kirkes kirkebøger?

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal