DNA - genetisk slægtsforskning

Startet af Ingrid Bonde Nielsen, 08 Apr 2011 - 17:44

Forrige emne - Næste emne

Ingrid Bonde Nielsen

Jeg sidder med resultater  fra FamilyTreeDNA - genetisk slægtsforskning. Det er et emne der ikke er det letteste at forstå. Er der nogle af DIS medlemmerne i Storkøbenhavn der har fået foretaget tests hos FamilyTreeDNA og har  Haplogruppe (mtDNA) H? - og evt. vil være med til at danne en lille "diskutionsgruppe" så man kan udveksle erfaringer og blive klogere på emnet - genetisk slægtsforskning.

Karsten Damén

#1
Hej Ingrid

Der er et ret aktivt forum på DIS-Norge vedrørende emnet (men det ved du måske allerede?).  Der ser jo ikke ud til at være den store respons her på DIS-Danmark :-\
En del af emnerne på DIS-Norge er generelle og kan give god baggrundsinformation.  I øvrigt er jeg ikke selv aktiv på området (bare for at undgå misforståelser).

Slektsforum -> Slektsfaglige diskusjoner -> DNA:  http://www.disnorge.no/slektsforum/viewforum.php?f=2399&sid=d60b64e067bbf341614bcef81fc46e27

hilsen Karsten

Anne M Berge

Det fins grunnleggende informasjon om DNA for Slektsforskere på DIS Norges sider:
http://www.disnorge.no/cms/dna-slektsforskere

Her er også enkel beskrivelse av de vanligste haplogrupper (Y-DNA og mtDNA).
Administrator for Norgesprosjektet DNA (FTDNA)

Johan Fynbo

Bare lige en positiv tilbagemelding: Jeg vil gerne være med til at starte et sådant forum. Jeg har ogå fået foretaget en undersøgelse hos familytreedna og jeg synes det er meget interessant.

Bedste hilsener,
Johan

Egon Hansen

Fy da for fan! skal vi nu også til at granske sidespring!
Nej- lad os holde od til "pater est" reglen, og ikke rode op i noget hvor vi kan volde mere fortræd end gavn.
Det er nu min mening!
;Mvh Egon

Erik Boysen

Skal der være etik i slægtsforskning?

Er det ikke at gå alt for vidt og er det i grunden slægtsforskning for "almindelige" mennesker, når et af formålene med DNA analyser er at se om ens forfædre havde en sygdom, som måske kan komme til udbrud århundreder år senere? man skal selvfølgelig ikke lukke øjnene for de sygdomme, der kan opstå gennem de arvemæssige gener, der kan foretage skadelige påvirkninger af vores afkom, men at bruge dem som en del af almindelig slægtsforskning er efter min mening uæstitisk.
Skal disse oplysninger gemmes i en database? tilgængelige for enhver i familien, på linie med anetavler?
Jeg synes ikke de tilstande, som jo allerede findes i USA, skal opstå i Danmark. Jeg tænker her på den database som allerede findes på nettet, en undersøgelse foretaget af en Stanley Diaomond, blandt  polske jøder med en blodsygdom. Mange vil nok sige det kan ikke ske i Danmark, men hvem garanterer for det, med den hastighed, som de elektroniske medier udvikler sig.
Med venlig hilsen
ERIK BOYSEN
www.skippere.dk

OPEN YOUR MIND-USE OPEN SOURCE

Kim Melchior

Hej,

Saadan som jeg forstaar DNA og slaegtsforskning, det eneste en DNA undersogelse kan bevise er at man IKKE er en efterkommer efter en bestemt person. Den kan ikke bevise en utvetydig direkte forbindelse mellem born og foraeldre. Derfor foler jeg ikke at DNA egentligt har noget med slaegts forskning at gore.

Mvh,

Kim Melchior (USA)

Ulla Nielsen


Jeg så en udsendelse på Dr.1 for nylig, hvor en amerikaner af sort
herkomst, fortalte at han ved Dna test, vidste at han far kom fra det land i Afrika og
hans mor fra et andet land i Afrika. For ham var det nok vigtigt at
vide hvor i verden han stammede fra. I dette tilfælde kan jeg godt forstå, at manden syntes
det var vigtigt.Det var iøvrigt et slægtsprogram, så
han fandt også ud af sine aner i programmet. Sendes forøvrigt hver onsdag aften
sent ca.23.30.

Ellers kan en sådan test kun vise, om du har en forfader af asiatisk herkomst eller lign.
Det er jo ikke sikkert at det viser sig i slægtsforskningen pga. Pater est. Så hvad det så
skal bruges til kan jo diskuteres.

mvh.
Ulla Nielsen

Johan Fynbo

Kære alle,

   Jeg synes DNA-undersøgelserne er særdeles interessante og jeg kan bruge mig selv som eksempel. Jeg  kom ind på dette via National Geographics undersøgelse "The National Genographics Project" :

https://genographic.nationalgeographic.com/genographic/index.html

Her kan man få undersøgt de dele af sit DNA, der kommer enten alene fra sin eller sin mor (eller begge del, hvis man betaler dobbelt). Min identiske tvilling og jeg valgte at få undersøgt hver sin del, så jeg tog y-DNA (fra vores far) og han tog mitokondria-DNA (fra vores mor). Hvad man her kan få oplyst er, hvilken såkaldt haplogruppe man tilhører. Haplogrupperne udgør tilsammen et træ tilbage i tiden, hvor hvert enkel gren er defineret ved en mutation (hhv. i Y-kromosomet og i mitokondria DNAet). I en DNA-undersøgelse kan man fastslå, hvor i træet ens aner "kommer fra". Jeg fandt ud af, at min fædrende linie tilhører haplogruppen E-V13. Folk med denne haplogruppe menes at have forladt Afrika ret sent (sammenlignet med andre Europæere) og lever idag primært i Balkan-området (særligt Kosovo, hvor ca. 40-50% af alle mænd er E-V13). Fornyligt har man også fundet denne type i en grav fra stenalderen i Spanien, så det er muligt at fordelingen var anderledes tilbage i tiden. I Danmark er det ca. 2% af alle mænd, der er E-V13. En teori er, at denne haplotype er kommet op til os i nord med romerske soldater (særligt i England, hvor de romerske legioner, der gjorde tjeneste i Britannien netop kom fra Thrakien i det nuværende Balkan-område). Hvordan og hvornår en af mine mandlige aner af denne type kom til Danmark er uklart (måske slaver taget i England?). Jeg har fundet mine mandlige aner tilbage til ca. 1750 (Fynbo-slægten fra Helgenæs). Omkring 1750 hedder de ikke længere Fynbo (navnet Fynbo kom fra faren til en af min kvindelige aner- Hans Olufsen Fynbo f.:1725/26, hvis nogen kender til ham vil jeg være DYBT taknemmelig for at høre nærmere). Jeg er 99.9% sikker på, at mine mandlige aner længere tilbage hedder Meller (via en Christen Rasmussen Meller). I Meller-slægtens slægtsbog har jeg fundet den mandlige linie ført tilbage til modt i 1500-tallet, så mine mandlige aner har været på Helgenæs meget længe. Jeg har fundet adskillige nulevende medlemmer af Meller-slægten som tilhører samme fædrende linie, så i princippet kan sagen afgøres, hvis nogen af dem er interesserede i den slags undersøgelser (hvilket naturligvis langt fra er givet). Pointen er, at DNA-undersøgelser kan bruges til at trække nogle linier længere tilbage i tiden og også kan bruges til at belyse nogle konkrete usikkerheder i slægtstræet (særligt de "rent" fædrende og "rent" mødrende linier). Det synes jeg er værd at tage med i værktøjskassen.

bedste hilsener,
Johan (Fynbo)

P.S. Min mødrende linie hedder U5b2b og den linie har været i Nordeuropa i 10000-vis af år.

Jytte Pedersen

Hej Johan Fynbo

Jeg læste med stor interesse dit indlæg her i forum.
Interessen skyldes at man på Lokalhistoriskarkiv i Nordborg for en del år siden søgte mandlige personer født før 1940 her på Als, og som kunne føre deres slægt langt tilbage på øen.

Det var Universitetslektor Marie Louise Stig Sørensen fra Cambridge Universitet, der har lavet mange undersøgelser om den Alsiske fortid, hun ville sammen med genetiker Dr. Peter Foster også fra Cambridge Universitet, forske i menneskets udbredelse i Europa.

Min far var 78 år, og slægten kunne føres langt tilbage. Han fik taget en spytprøve. Efter meget lang tid kom så resultatet.
Vi fik oplyst at min fars DNA gik meget langt tilbage, 25.000 år! altså før istiden, de levede omkring Spanien og vandrede opad som isen smeltede/trak sig tilbage.

Jeg forstod ikke ret meget af oplysningerne... men han tilhørte H gruppen/HVS1?

Ingen kan komme så langt tilbage i tiden, men jeg synes det var utroligt spændende, hvad det lige skal bruges til i slægtsforsknings sammenhæng er lidt svært at se? men det er altså lidt sjovt, og meget mærkeligt at der kan ses så meget ud af en spytprøve.

MVH
Jytte Pedersen.
Med venlig hilsen
Jytte Pedersen
jytte@billedmager.dk

Jacob Hejmdal Gren

Hej alle,

Der er - synes jeg også - mange spændende muligheder ift. DNA og slægtsforskning.

Jeg har testet min far og venter på svaret på tests på min mor.

Overordnet set findes der disse typer af DNA:
1) Mitokondrie-DNA, som nedarves gennem den direkte mødrende linie.
2) Y-DNA, som nedarves gennem den direkte fædrende linie, og som kun mænd har.
3) X-DNA, hvor mænd arver ét kromosom fra deres mor, og hvor kvinder arver ét kromosom fra deres mor og ét fra deres far.
4) Autosomalt-DNA, som er langt størsteparten af vores DNA, og som nedarves fra begge ens forældre.

Stærkt forenklet kan siges, at 1) og 2) giver overordnet set oplysninger om forhold langt tilbage i tiden på lige mødrende eller fædrende side, mens 3) og 4) kan bruges til at forbinde slægtninge fra alle linier tættere på vor tid.

Jeg har benyttet FamilyTreeDNA, og man kan finde meget mere information på deres hjemmeside www.familytreedna.com (FAQ) samt på deres diskussionsforum forums.familytreedna.com.

Indtil nytår er der tilbud på deres produkter, hvis nogen skulle føle sig fristet.

VH Jacob

Johan Fynbo

Hej alle,

   Jeg er enig. Jeg vil bare tilføje, at også 1 og 2 kan sige noget om relativt nyere tid (d.v.s. fra nogle hundrede til ca. 1000 år), hvis man får lavet mere forfinede tests (f.eks. 67 markører i y-DNAet).

Bedste hilsener,
Johan

Inger Buchard

Jeg har sammenfattet weekendens læsning i et opslag om DNA og slægtsforskning i http://wiki.dis-danmark.dk/index.php?title=DNA

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jannik Landt

Jeg kan godt se ideen i Y-DNA og mt-DNA tests. Men hvis ens data lagres et eller andet sted, hvor det er muligt at finde tilfældige "forsvundne" slægtsninge inden for færre generationer, så må autosomalt DNA vel give flest chancer for sammenfald, da de øvrige to udelukker alle mulige slægtsninge udenfor farfars farfars og mormors mormors gren.
Mvh.
Jannik

Lars Ove Wangensteen

#14
Hei

Jeg har en egen DNA side med mye bra informasjon om genealogisk DNA på norsk her: www.dna.as

I tillegg vil jeg opplyse om at det om ikke så veldig lenge blir etablert et nytt DNA-forum i Norge drevet av meget anerkjente eksperter innen emnet. Dette som et resultat av den meget dårlig interessen for forumet til DIS-Norge.

Med vennlig hilsen

Lars Ove Wangensteen
www.wangensteen.net
www.dna.as

Helle Rau Hartmann

#15
Jeg har stor fornøjelse af den DNA-test jeg har købt hos FamilyTreeDNA for både mig selv og mine forældre.

Jeg får en række spændende matches, og i de tilfælde hvor vedkommende har uploadet sin gedcom med slægtstræet, har jeg mulighed for at granske det og selv prøve at finde de fælles aner.

Der er tale om den autosomale test, som går på tværs af køn, og typisk vil vise matches inden for 5-8 generationer.

Jeg købte testen primært for at se, om min far og jeg matchede en nulevende efterkommer af et brødrepar 5-6 generationer tilbage, og resultatet var positivt. (Altså: min far og jeg stammer fra den ene bror, og den anden testperson stammer fra den anden bror - altså er vort fælles anepar 6-7 generationer tilbage - 6 generationer for den anden testpersons og min fars vedkommende, og 7 generationer for mit vedkommende).

Det i sig selv kunne teoretisk set skyldes andre fælles aner, men da vi på grundlag af slægtstræet på forhånd havde en forventning om et match, og i øvrigt ikke p.t. har fundet andre fælles anegrene, så var matchet meget opløftende og understøtter vores formodede slægtskab.

Jeg tror der kommer til at ske store forbedringer i anvendelsen af DNA i slægtsforskningen inden for de kommende år.

Mange er skeptiske, kan jeg forstå, men ikke desto mindre er værktøjet meget kraftfuldt, når det bliver anvendt rigtigt.

Se blot denne aktuelle nyhed, vedrørende DNA-testen på det skelet, man har fundet under en parkeringsplads i England, og som man havde en formodning om, hvem var:

CitatFinally, in today's news conference, lead archaeologist Richard Buckley announced that DNA testing had confirmed "beyond reasonable doubt" that the remains found under the parking lot are in fact of King Richard III. According to geneticist Turi King, samples taken from two modern-day descendants of Richard's family matched the remains found at the site. One of the descendants is Michael Ibsen, a Canadian-born furniture maker and the son of a 16th-generation niece of King Richard's; the other has chosen to remain anonymous. Now that the identity is confirmed, University of Leicester officials say that remains will be buried sometime early next year in Leicester's Anglican cathedral, some 100 yards from where they were found

http://www.history.com/news/parking-lot-remains-confirmed-to-belong-to-richard-iii

Jeg ved så ikke, hvordan man har kunnet påvise slægtskab SÅ mange generationer tilbage i tiden, men når de skriver det, må det jo passe.

Med venlig hilsen
Helle Hartmann Nielsen
(jeg har for nylig også købt en test for mig selv hos en anden udbyder, 23andme, som om muligt ser ud til at have endnu bedre brugerværktøjer end familytreeDNA.)
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Inger Buchard

Helbo har gjort opmærksom på følgende indslag i debatten om DNA og slægtsforskning fra Berlingske
http://www.b.dk/viden/skal-du-tage-en-dna-test

Journalisten Lars Henrik Aagaard citerer fra
https://www.youtube.com/watch?v=tyaEQEmt5ls
der giver et fint eksempel på a-historisk tænkning. Alle vi med kaukasisk (=europæisk) afstamning behøver ikke at identificere os med tyrkerne, som een af de interviewede gør. Tyrkerne vandrede mod øst fra Centralasien og invaderede den vestlige verden i 11. årh., altså længe efter, at 'vi' var 'kaukasiere'

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Tine Susanne Olsen

der var en artikel i slægtogdata om emnet for et par år siden skrevet af Arne Christiansen
ha en god dag
venlig hilsen
Tine Olsen
er medlem af DS-Faxe  det koster 150kr
medlem af Danske Slægtsforskere er du  det koster kun 290.kr

Jacob Hejmdal Gren