Fattig - betydning?

[Pernille Dreier]

Hej,

Min oldefars søster dør da hun kun er 7 uger gammel i 1876. Ud over de sædvanlige oplysninger om dato for død, begravelse og faderens navn er der under anmærkninger noteret "Fattig", ikke andet.

Hvad betyder dette - udover det åbenlyse at de har været fattige? Er der nogen speciel grund til at dette blev noteret?

Der er ikke opgivet nogen dødsårsag, kun datoer og navn på barn og far.

Med venlig hilsen,
Pernille

[Peter Kristiansen]

Kan du vise os begravelsen - link til det relevante opslag i kirkebogen - det kunne have noget at gøre med begravelsen, hvor på kirkegården o.l.

[Pernille Dreier]

Ja selvfølgelig, vedhæfter et billede af opslaget.
Det er nr. 97, Johanne Lorentze Jensen.

[vedhæfting slettet af admin]

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Pernille

Når man sammenligner med de andre begravelser på siden ser det ud til at det er hvilken kirkegård der er tale om. Hun er så formentlig begravet i fattigjorden (nok på Vestre kirkegård, jf. nedenfor).

Stadsarkivets begravelsesprotokol nr. 2566/1878:
https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=5&item=128144

Vor Frelsers kontraministerialbog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158868#158868,26694080

mvh
Mikkel

[Pernille Dreier]

Mange tak 👍🏻😊

[Helle Jespersen]

Undskyld jeg blander mig i denne tråd. Men jeg har lige et spørgsmål til det med at blive begravet i fattigjord.

Var kirkegårdene dengang inddelt efter stand? Var der et område der var forbeholdt de velstillede, og et område til pøblen?
Eller hvordan definerede man omkring fattig.

Jeg troede kun, at man skelnede mellem udsmykningen til begravelsen. De kostede jo, at få kirken udsmykket mv.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Helle

Her et udsnit fra Den Store Danske (min fremhævning):

Med byernes vækst sidst i 1800-t. udvidedes assistenskirkegårdene, der i mange europæiske storbyer voksede til vældige, parklignende centralkirkegårde. I Danmark blev Vestre Kirkegård i København, påbegyndt 1870, banebrydende med sine alléopdelte kvarterer, der bruges af flere sogne i fællesskab. Fra 1920'erne blev havearkitekten G.N. Brandts harmoniserende principper efterhånden toneangivende. Mariebjerg Kirkegård ved Lyngby nord for København blev ved anlæggelsen 1926-36 opdelt i afsnit med hver deres beplantning og gravmindetype. Demokratiseringen blev understøttet af 1920'ernes lovgivning, hvorefter det bl.a. blev forbudt at henvise sognets fattige til en særlig afdeling på kirkegården.

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/kirkegård

Assistens kirkegårds fattiggrave var i det vestligste hjørne, og (en del af) den jord ligger nu under Nørrebro Park Skole (Jagtvej 34, bygget 1888). Det havde nok ikke været muligt at inddrage jorden til byggeri hvis den så ud ligesom resten af Assistens med alle borgerslægternes flotte og dyre gravstene.

Det bliver også nævnt i denne ældre tråd:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=2039.0

Prøv også at søge på "fri jord".

mvh
Mikkel