Jens Just (?1762? - 1835) Møn

Startet af Niels Just Rasmussen, 18 Dec 2017 - 13:11

Forrige emne - Næste emne

Niels Just Rasmussen

Kære allesammen.

Jeg er kørt helt fast i søgningen for Jens Just. Hans fødselsdato er meget usikker.
I folketællingen 1787 oplyses det at han er 25 år, altså fra ~1762.
I folketællingen fra 1801 angives han som 47 år (Husmand i Bidsinge), så fra ~1754
I folketællingen fra 1834 angives han som 74 år (bor hos sin ældste søn Hemming i Bidsinge), så født i ~1760.
Ved sin død i 1835 (fattiglem i Bidsinge) angives han som 80 år, så født ~1755.

Før 1787 kan jeg simpelthen ikke finde noget på denne Jens Just.
Lægdsrullen giver det eneste hint, at han er fra Stege (By?) og at faderen var "fremmed".
Har tjekket kirkebøgerne og ikke fundet nogen Jens Just født omkring 1754-1762
Da Just efternavnet synes klart mere almindeligt på Lolland kunne det jo være en "Just" derfra, som har flyttet til Stege, men jeg har ikke fundet en anden Jens Just (end en yngre fra Arninge, født 1771, der også optræder i 1787 folketællingen),

Han får en masse børn og i kirkebøgerne her optræder hans navne nogle gange som Jens Just, nogle gange som Jens Justesen og en enkelt gang som Jens ?Jorst?. Så det er muligt at hans fader hed Just til fornavn, men det virker helt klart som om efterkommerne kæmper for at beholde/bevare Just som et slægtsnavn. Nogle gange ser man Just først skrevet og så overstreget i kirkebøgerne! Min farmoder får endelig kongebrev på det i 1938.  
Hans yngste søn Jens Jensen (Just) (1810-1865) får Jens Peter Jensen (Just) (1843-1910), så jeg har fornøjelsen af tre "Jens Just" i rækkefølge i stamtræet.  

Jeg har fundet ham i folketællingen for 1787:
Damsholte Sogn.
Under forpagter Niels Holm på Marienborg - side 30:
Jens Just (25 år) Ugift.  ?Staldkarl?
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=223#223,46805

Dernæst bliver han gift i Damsholte kirke i 1789:
Trolovet: 13. maj 1789.
Copulerede: 28. september 1789.
Jens Just(-esen -> virker senere tilføjet i teksten) af Nøbølle &
Bodil Catrine Andersdatter.
?........? af Jacob Svensen? i Frenderup.
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114405#148890,24609070
Damsholte Sogn. Eneste Min. 1785-1799, side 34, tredje notits til venstre.

Desuden i lægdsrulle for 1791:
Møn 1791. Hovedrulle: Lægter nr. 3, (Damsholte Sogn), nr 1.
Faders navn oven over = Fremmed
Jens Just (29 år). 66 tommer (~1.73 m). Sjællandske Rytterregiment.
Fra Stege. Opholdssted i Frenderup.
L. C?. R. Udstreget.
Li ????? 1782. [Landrytter?].
Kudsk 1790.
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#17265,737499
Møn 1791. Hovedrulle. Side 25. Øverste navn højre spalte.

Møn 1792. Hovedrulle: Lægter nr 3, nr 1.
Fremmed - udstreget.
Jens Just (30 år): 66 tommer.
Forkortelse B (eller L) lille bogstav + ??  ? R (eller K).
Fra Stege. Opholdssted Frenderup.
Kudsk 1790.
Fik afgang session 1793.    
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481031#17274,738948
Møn 1792. Hovedrulle. side 21. overstreget højre spalte.

Hans Peter Christiansen

#1
Her er der en Just i Stege 1771 (Faderen/Familie)?:

Kilde:   OE-1771
Mandens navn:   Peder Just   Mandens erhverv:   Daglejer
Mandens alder:   59   Mandens civilstand:   Gift
Mandens nr. ægteskab:   1   Mand død (ja/nej):   Nej
Hustru død (ja(nej):   Nej   Hustrus alder:   55
Hustrus civilstand:   Gift   Hustrus nr. ægteskab:   1
Sogn:   Stege Købstad   Herred:   Mønbo
Amt:   Præstø   Stednavn:   Steege Bye
Indtastningsnr:   B2424   Løbenr.:   105
VIS DOK.
Mvh HP

Niels Just Rasmussen

Citat fra: Hans Peter Christiansen [193] Dato 18 Dec 2017 - 15:56
Her er der en Just i Stege 1771 (Faderen/Familie)?:

Kilde:   OE-1771
Mandens navn:   Peder Just   Mandens erhverv:   Daglejer
Mandens alder:   59   Mandens civilstand:   Gift
Mandens nr. ægteskab:   1   Mand død (ja/nej):   Nej
Hustru død (ja(nej):   Nej   Hustrus alder:   55
Hustrus civilstand:   Gift   Hustrus nr. ægteskab:   1
Sogn:   Stege Købstad   Herred:   Mønbo
Amt:   Præstø   Stednavn:   Steege Bye
Indtastningsnr:   B2424   Løbenr.:   105
VIS DOK.


Ham havde jeg faktisk også selv fundet i Oeders efterretninger, men jeg kan ikke finde nogen som helst indikation for at han skulle være fader til Jens Just.
Det er dog helt klart en åben mulighed; men hvorfor skulle han være "Fremmed" i lægdsrullen? Ville en fra Stege være "fremmed" i Damsholte Sogn? Indtil 1743 var Damsholte faktisk en del af Stege Landesogn.
Derfor hælder jeg noget til at Jens Just var født af en ikke-Mønbo.

Thore Hjelm Hirshals

du skriver at da han blev gift med Bodil står der at han er af Nøbølle. Kunne det ikke være Nybølle i Horslunde Sogn på Nordvest Lolland. Det passer jo også med at han er fremmed! Bare en tanke

Niels Just Rasmussen

Citat fra: Thore Hjelm Hirshals [4884] Dato 18 Dec 2017 - 16:54
du skriver at da han blev gift med Bodil står der at han er af Nøbølle. Kunne det ikke være Nybølle i Horslunde Sogn på Nordvest Lolland. Det passer jo også med at han er fremmed! Bare en tanke

Det er en vanvittig god idé. Det havde jeg slet ikke overvejet at det kunne være "en Nøbølle" uden for Møn.
Mange tak  ;)


Niels Just Rasmussen

#5
Har fundet ud af at hans fulde navn er Jens Jensen Just, da han står optegnet for at have brugt (ikke ejet) Matrikel 26 (Søndersognvej 45) i Bidsinge (Bissinge) på Møn i 1831 og hans ældste søn Hemming Jensen Just overtager den i ~1837.

Så hans fader må også være endnu en "Jens Just" - så det giver mig 4 i rækken af dem.

Den eneste Jens Just jeg kan finde præ-1762 er den Monsieur Jens Just på Kierstrup (Kjærstrup), som findes i Fuglse Sogn mellem 1739-1742 (eller hustruen "Madame Just"). Hvis han er forpagter/forvalter har han nok flyttet rundt en del. Har dog endnu ikke stødt på ham i andre kirkebøger fra Lolland.

Har nogle andre nogle spor på denne Mon. Jens Just, der muligvis kunne være fader til Jens Jensen Just?

1739     den 17. Februar
Bapt:    Confirmeret Monsieur Jens Just liden Datters Daab udi
        Fuglse Kirke. Nom: Tunna Justs Kiereste b.B.
        Testes:
        Hl: Bushholts. Mons: Mauritsens Hustru udi Vester Ulsløf
        Mons: Taki? Mad: Bachhausen. Mad: From.
Kilde: http://www.mixpix.dk/koch/Download/kirkeboger/FUGLSE_1732_1755.txt

1741     Dom: 3. Advent: = Søndag den 17 December
Sep:     Detlev Hendrichsens mindste Datter af Floruppe.
        og
Intr:    Detlev Hendrichsens Hustru ar Floruppe.
        og
        Blev foræret til Fuglse Kirkes Alter een Nye Alterdug
        af Monseiur Jens Just paa Kiærstrup
.
Kilde: http://www.mixpix.dk/koch/Download/kirkeboger/FUGLSE_1732_1755.txt

Niels Just Rasmussen

Har i kirkebogen for Stege fundet en anden med kombinationen "Jensen Just".

1755:
Holdt? over daaben af Ole Jenssøn Jostis/Justis h. Helvig Christensdatter i Steege.
Stege Sogn. Eneste min 1734 F - 1764 F. Side 286, øverst
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118738#156749,26276782

Det er altså muligt at dette kunne være en ældre broder til Jens Jensen Just; men har endnu ikke fundet nogen anden indskrivning omhandlende Ole Jensen Just.

Den Mon. Jens Just af Kiærstrup (optrædende fra 1739-1742 i Fuglse Sogn) kunne være en søn af
Sognefoded Frandz Just (~1641-1711) fra Vålse på Falster.

Frandz Just (og Karen Hansdatter) får en søn Jens (Just) i 1696.
Vålse Sogn. Eneste Min. 1673-1776. Side 27, øverst til venstre.
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119911#159099,26747074

Niels Just Rasmussen

#7
Ole Jensen Jost/Just [eller står der Post?] bliver gift med Helvig Christensdatter i Stege 14. april 1733!
Stege Sogn. Eneste min. 1731 V - 1773 V. Side 15, første spalte midt.
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118738#156753,26277323

Har svært med at læse teksten; men der står vist at han er "borger + ????? i Stege".

Har dog mærkeligt nok ikke fundet nogen Ole Jensen Jost/Just [eller Post] i Steges "register over borgerskabet 1649-1848".
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17256366#211412,39970776

EDIT: Desværre er det nok helt sikkert Ole Jensen Post og altså et vildskud.
En Ole Post dør 27. September 1764 i Stege. 64 år gammel.
Stege Sogn. Eneste min. 1764 D - 1815 D. Side 5, første spalte midt.
Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17118738#156756,26277720