Nørhaa sogn, Thisted amt: Maren Graversdatter (f.ca. 1742) og Christen Michelsen

Startet af Morten Hammer, 07 Aug 2018 - 23:22

Forrige emne - Næste emne

Morten Hammer

Christen Michelsen (f. ca. 1750) og Maren Graversdatter (f. ca. 1742) dukker første gang op i området 4. maj 1777, hvor de er viet i Nørhaa: Forlovere: Simon Michelsen i Nørhaa og Christen Morberg ved Steenberg.

Deres 1. barn Gravers er døbt i Nørhaa kirke 20. februar 1780. Faddere: Anders Eriksen, Christen Morberg, Jens Michelsen, Anna Michelsdatter og Else Nielsdatter.

Folketællinger:
Thisted, Hundborg, Nørhaa, Stenberg Bye, , 6, FT-1787, B2661

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Christen Michelsen   37   Gift   mand   Caceret fra søe tjeneste for skrøbelighedens skyld     
Maren Grauersdatter   45   Gift   hans kone         
Michel Christensen   8   -   deres barn         
Graurs Christensen   6   -   deres barn

Thisted, Hundborg, Nørhaa, Steenberg, , 15, FT-1801, b6096

Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:  Fødested:
Chresten Mikelsen   60   Gift   mand   huusmand med jord og fiskepart     
Else Marie Ulriksdatter   44   Gift   hans kone         
Graves Chrestensen   22   Ugift   hans søn   coffardie matros fra Thisted     
Ulrik Skove   74   Enke(mand)   konens fader   afsat skoleholder,har sit ophold her

Maren Graversdatter er begravet 8 jan. 1794 i Nørhaa i en alder af 52 aar.

Hvor kommer de fra? Forloveren og fadderlisten antyder en forbindelse til familien Morberg i området, men jeg har forgæves eftersøgt dem før 1777 også i alle nabosognenes kirkebøger.

Jeg har heller ikke fundet sønnen Michels fødsel (ca. 1779) i de samme kirkebøger De har måske kun været på hjemegnen for at blive gift, og de har så måske boet i København (han må have været marinesoldat, indtil han blev kasseret, måske efter at være blevet såret.).

Er der nogen, der er stødt på disse 2 personer?

Det interessante for mig er faktisk navnet Gravers, som benyttedes af 2 forskellige Gravesen familier i Stenbjerg/Nørhaa området. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde en forbindelse mellem de 2 Gravesen familier (Gravesen Jensen og Gravesen Nørgaard) og så altså også Morberg. Graversen Nørgaard familien er i min anetavle. Jeg er i øjeblikket ved at 'forfølge' et DNA match.

m.v.h.
Morten Hammer

Søren Tafdrup

Hej Morten,

Det er et skud i tågen, om dette kan hjælpe dig. Men jeg er stødt på Graversen-personer i Hillerslev, udenfor Thisted. Ifølge nogle gamle tråde:

Flere Graversen og Graversdatter fra Hillerslev i 1700-tallet:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?action=printpage;topic=55299.0

Og Lars Graversen (1683-1762):
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?action=printpage;topic=55299.0

Kan du læse dem?

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Hej Morten,

Jeg prøvede lige Familysearch. To muligheder dukkede op. Den første passer bedst i forhold til 1742:

Maren Graversdatter
Christening Date   05 Nov 1741
Christening Place   GAMMELSOGN, RINGKOBING, DENMARK
Father's Name   Graver Kiergaard

Den anden:

Maren Graversdatter
Christening Date   15 May 1746
Christening Place   GAMMELSOGN, RINGKOBING, DENMARK
Father's Name   Gravers Laüritsen

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Det må være Christen Michelsen, der bor her som 85-årig ved FT-1834 hos Gravers Christensen (hans søn?):
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-C95N-Y9SH-K?i=290&cc=2771431
Men den kender du nok i forvejen.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Angående Morberg-familien. Det ligner, at de kommer fra sognene nord for Nørhaa - Hundborg og Jannerup.

Christen Christensen Morberg og Anne Jensdatter Munch får deres søn Jens Christensen døbt 3. marts 1737 i JANNERUP, THISTED.
Denne Jens kan meget vel være far til
Christen Jensen Morberg, der dør 11. maj 1827 (begraves 18. maj 1827) i Hundborg. Hans alder angives til 60 år. Formodet føde år derfor 1767, men aldersangivelsen ved død kan være usikker.

Det kan vel godt være den gamle Christen Morberg fra Jannerup, der var forlover for Maren Graversdatter i 1777 og siden fadder for hendes første barn i 1780.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Hej igen,

Ifølge et Geni-opslag, som jeg selvsagt ikke kender kvaliteten af, findes Christen Christensen Morberg i en stribe generationer startende med den ældste Christen Morberg estimeret mellem 1585 og 1645.

Hans søn Christen Christensen Morberg skal være født 17. januar 1650 og død i juli 1723 i Vorupør, Hundborg, Thisted.

Hans søn Christen Christensen Morberg d.y skal være født ca. 1672 i Vorupør og død 1746 i "Havet, Hundborg, Thisted", begravet på Hundborg kirkegaard. Han var gift med Anne Jensdatter Munck. Det er denne Christen Morberg, jeg ovenfor kaldte den gamle fra Jannerup. Men han døde åbenbart i 1746, så han er ude af billedet som forlover og fadder for Maren Graversdatter.

Christen Christensen Morberg d.y. og Anne Jensdatter Munck mistede to sønner ved navn Christen som spæde. Men en tredje søn, Christen, overlevede muligvis til voksenalder. Han blev angiveligt født i november 1722. Det kan vel være denne Christen Morberg, der er forlover og fadder for Maren Graversdatter.

Link: https://www.geni.com/people/Christen-Christensen-Morberg-d-y/6000000002064400582

Ifølge denne hjemmeside....
http://www.bolyhne.dk/Slaegtsforskning/Mineaner/fam058xx/fam05835.htm
.... forsøgte Christen og Anne hele fem gange af få en søn Christen. Det er ifølge denne kilde uklart, om nogen af dem nåede at vokse op - måske ovennævnt, der blev født i november 1722.

Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Morten Hammer

Mange tak for forsøgene.

Lige nu tror jeg, at Maren Graversdatter er født i Vust sogn i 1742, hvor der desværre ikke er en kirkebog. Første gang, hun optræder som fadder i Nørhaa, er i 1771, hvor der står Maren Graversdatter fra Han Herred.
Hun skulle så være datter af Gravers Jensen, 1707 til 1777, degn i Vust. Han var gift med Beate Ide Jensdatter.
Gravers Jensen havde en søster, Riborg Jensdatter, der blev gift ind i en anden gren af familien i Stenbjerg.
Michels fadder, Maren Nielsdatter Wuust er så muligvis en kusine til Maren Graversdatter, datter af husmand Niels Jensen Drejer i Vust.
Ligen nu arbejder jeg med en teori om, at Christen Michelsen er søn af Michel Jørgensen og Maren Christensdatter i Stenbjerg, selv om jeg ikke har fundet fødslen i kirkebogen. Christen Christensen Morberg den yngre er faktisk nævnt et sted som værende i sømilitsen, så det kan jo være, at han var soldaterkammerat med Christen Michelsen (hvis det ikke bare betyder, at han var i sørullen). Han kunne jo også være bror til Maren Christensdatter.
Jeg leder videre, selv om jeg egentlig ikke har tid til slægtsforskning lige nu.

Er der iøvrigt nogen, der ved, om der findes et ekstrakt af den nye Han Herredernes tingbog efter år 1700?

m.v.h.
Morten Hammer