Bruger du DigDag?

Startet af Kathrine Tobiasen, 02 Okt 2018 - 18:05

Forrige emne - Næste emne

Kathrine Tobiasen

Webstedet DigDag, der viser Danmarks administrative opdeling gennem tiderne, er for tiden utilgængelig, da der er sikkerhedsmæssige problemer. Det kan evt. føre til en lukning af denne vigtige side.

I den anledning laver vi en lille undersøgelse af, hvor meget vore medlemmer og andre slægtsforskere bruger DigDag. Svar her i tråden og fortæl også gerne, hvorfor siden er vigtig for dig. Vi samler gode argumenter, så vi forhåbentlig fortsat kan glæde os over adgang til DigDag. Kom endelig ud af busken med din mening.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

Jan Andersen

Ja jeg bruger DigDag. Den er uundværlig og giver mig oplysninger, som er meget sværde at finde andre steder.
Du kan for eksempel se hvor sognegrænserne går i et bestemt år. For sognene Birkerød, Hørsholm, Kokkedal  og Bloustrød sker der flere store ændringer gennem årene.
Når man skal finde et skifte er DigDag også uundværlig. Omkring Hørsholm er det i nogle år Amtet, i andre år Hørsholm Birk, og i en kortere periode Helsingør ret. Det havde jeg aldrig fundet ud af uden DigDag.
Når man skal finde et stednavn er DigDag også suveræn. Man kan med et enkelt klik se hvor i landet stednavnet findes.
Vi kan ikke undvære DigDag, der er ikke noget brugbart alternativ.
Jan Andersen
/Jan

Inger Buchard

I Sønderjylland vil det være umuligt at gennemskue de enkelte delområders tilhørsforhold til jurisdiktion m.v. uden den detaljerede viden om administrationshistorien, som DIGDAG fremlægger. Der er oven i den enestående kompleksitet også tre historiske perioder at holde styr på: før 1864, 1864-1920 og 1920-

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Michael Pedersen

Hej Katrine

Bruger ofte DigDag - specielt i Københavns-området, hvor en jyde som undertegnede ikke er helt skarp på sogneopdelingen. Vil være meget ked af hvis siden nedlægges.

De bedste hilsner

Michael

Peter Kristiansen

Enig med alle ovenstående indlæg!
M.v.h. Peter Kristiansen

Kirsten Andersen

Jeg bruger også jævnligt DigDag.
Bl.a. hjalp den mig til at finde et skifte i et birk, jeg ikke anede fandtes.
Venlig hilsen
Kirsten Andersen
3650 Ølstykke
Medlem af Danske Slægtsforskere
(DIS-Danmark) siden 1993

Helle Jespersen

Bruger det aldrig, da jeg ikke kan se fidusen i den.
I København bruger jeg mest Fogsgaard når jeg skal finde en kirke ud fra fx et gadenavn.

I Sønderjylland, da har jeg nednu ikke arbejdet så meget med andet end kirkebøger og personregistre. Og at finde de rigtige tilhørsforhold til kirkebøgerne her, er for mig ikke så svært, da jeg er Sønderjyde.
Straks værre kunne det være hvis der er tale om skifter, eller andet i den stil.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Lis B. Jensen

Hej

Jeg bruger DigDag jævnligt, det er et undværligt redskab i slægtsforsking til at finde sognegtænser, jurisdiktioner, og andre opdelinger f.esk inden for lægder, embeder og meget andet.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Erik Vrang

Foruden ovenstående, bruger jeg den til at finde gamle stednavne. Jeg har også brugt den til at finde placering af ejerlav.
Er helt uundværlig
Med venlig hilsen
Erik

Christian Grøndberg

Retslige inddelinger, lægekredse, geografiske inddelinger, osv. samlet på et sted med al historik på tværs af lokation og tid - det er guld værd. Det er ikke til at undvære.

Vælg sted, vælg tidspunkt; og så er det hele serveret for en. En umulig opgave for den enkelte, at få det hele med.

Med venlig hilsen
Christian Grøndberg

Mette Fløjborg

Ja for pokker, jeg bruger DIGDAG og lærer andre slægtsforskere at gøre det samme. Den er suveræn god til at finde jurisdiktioner f.eks. hvilke lægedistrikter/lægekredse, man skal lede i, når man søger på en given dato.

Det er forkasteligt og skandaløst, hvis en hjemmeside, der har kostet så mange millioner kroner, skal lukkes ned.

Når den forhåbentlig bliver åbnet igen, kunne de så passende bruge nogle tusinde kroner på at udvikle en bedre navigation på landkortet - det er noget juks...

Venlig hilsen
Mette
Venlig hilsen
Mette
www.banditter.dk
www.dsodense.dk
www.faesterogskifter.dk
www.gotisk.dk

Tine Susanne Olsen

ha en god dag
venlig hilsen
Tine Olsen
er medlem af DS-Faxe  det koster 150kr
medlem af Danske Slægtsforskere er du  det koster kun 290.kr

Aase Madsen


Jeg bruger DigDag, fordi den kan indstilles på forskellige årstal, og derfor kan fortælle mig, hvor jeg skal lede, da alt igennem tiderne forandrer sig.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Steffen Andersen

Den skal genåbnes, som Mette skriver meget gerne med en bedre kortfunktion
Med venlig hilsen
Steffen
5792

Birthe Mylius Grønvold Kroman

Siden bør genåbnes. Et uundværligt værktøj.
Mange gode hilsener :-)
Birthe Mylius Grønvold Kroman

http://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/

HANS CHRISTIANSEN

Jeg bruger ofte digdag.dk til at finde kirkesogne i de lidt større byer, som jeg ikke kender, f.x. Ålborg, Århus, Esbjerg, og til at finde f.x. lægekredse.
Jeg spurgte i går Rigsarkivets Brugerforum på Facebook - og fik følgende svar:

Kære Hans Christiansen. Vi har fået at vide, at der er tekniske problemer med den, og den indtil videre desværre er lukket. Venlig hilsen Rigsarkivets Brugerforum.

Klaus Yde

Det er ikke den mest brugervenlige side - her tænker jeg specielt på kortet og zoom - men jeg ville da nødig undvære den.

Lars-Bo Bille Bossov

Uundværlig i brug selvom hjemmesidens interface kan være en udfordring at bruge.
Idéen med en hjemmeside som indgangsportal til landets administrative kri kelkroge er genial.

Kate Nielsen

Hej Kathrine

Jeg bruger digdag.dk meget, både til at finde det aktuelle sogn på bestemt tidspunkt og til at finde ejerlav og retskredse, lægedistrikter m.v. Jeg vil da blive meget ked at det, hvis digdag.dk lukker.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Flemming Flpedersen

Ja er netop begyndt og vil da mangle den meget

Jørgen Petersen

JA naturligvis bruger jeg DigDag.  Når det fungerer er det den nemmeste måde af finde det rette sted.

Kirsten Sanders

Kære alle

Så har jeg fået svar fra Rigsarkivet.
De skriver:
Der er sket det dybt beklagelige, at siden er blevet angrebet/hacket, og at dens integritet har været alvorligt truet. På den baggrund har vi af sikkerhedsmæssige hensyn været nødt til at lukke den midlertidigt.

Det er vores målsætning at få den op at køre igen hurtigst muligt med en ukompromitteret sikkerhedsgrad. Jeg kan for nærværende ikke fortælle, hvornår dette sker. Jeg ved det reelt ikke.

Udfordringen er, at det CMS, som er anvendt til løsningen er forældet (usikkert) og skal udskiftes. Vi håber, at dette kan ske snarest ved inddragelse af ekstern leverandør. Vi holder naturligvis Danske Slægtsforskere opdateret om tidsplaner herfor, når de foreligger.

Mht. til en nedlæggelse af digdag.dk, så er det ikke Rigsarkivets plan, at dette sker, før DigDag-data er anvendelige i andre services, og digdag.dk dermed er overflødig. Selvom anledningen er kedelig, er det ikke desto mindre positivt, at tjenesten er savnet.

Venlig hilsen
Kirsten
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 290 kr om året.

Gustav Norup

Jeg har brugt DigDag, men det er længe siden og kun sjældent. Jeg må have fundet de oplysninger jeg skulle bruge andet sted

Kathrine Tobiasen

Det er godt at se, at DigDag bliver brugt flittigt og anses for at være et aldeles uundværligt redskab.

Heldigvis er der nu sket det, at man fra Rigsarkivets side melder, at man arbejder på at få sikret DigDag, der har været udsat for et hackerangreb. Når det er sket, vil siden igen blive åbnet. Det kan vi glæde os til  :)
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

John Damm Sørensen

Citat fra: Steffen Andersen [305] Dato 03 Okt 2018 - 10:58
Den skal genåbnes, som Mette skriver meget gerne med en bedre kortfunktion
Det var lige, hvad jeg foreslog, da jeg for noget tid siden skrev med en, som dengang var udvikler på projektet.
Det må da være muligt, at SA overdrager projektet til public domæne, så andre frivillige kan færdigudvikle digdag.dk.
fogsgaard.org er tidligere fremhævet som alternativ, men det site når ikke digdag.dk til sokkeholderne.

Hilsen
John

Hanne Brogaard Jensen

Et meget vigtigt værktøj, som jeg nødigt vil undvære.

med venlig hilsen
Hanne Brogaard Jensen

Anne-Grethe Elkær Jensen

Ja da. Det skal så sandelig bevares

Henning Karlby

Ja, digdag skal bevares. De få kr. det koster at bevare domænenavnet, vil jeg da gerne betale. Hvis det er problemet :-)

Kirsten Sanders

Hej Henning

Det er jo ikke den lille udgift.
Problemet er nok, at man har valgt at lægge siden hos en udbyder, der ikke sikrer sine servere. Det har betydet, at siden er blevet hacket.
Så nu skal man have retableret sitet, formentlig på en ny server.
Samtidig har der været nogle udfordringer omkring selve hjemmesiden, som ikke har fungeret helt optimalt.
Det er man så tilsyneladende nu ved at finde en løsning på.
Vi skal bare holde fast i, at de nu har lovet os, at sitet kommer op at køre igen.

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 290 kr om året.

Birthe Eis Grøndahl

Ja, jævnligt, lige fra den allerførste start.
Glad for at den kommer op igen.
Tak til jer der startede tråden, Birthe