Navneændring ved Kongelig bevilling

Startet af Flemming Bang Rasmussen, 19 Feb 2012 - 21:48

Forrige emne - Næste emne

Flemming Bang Rasmussen

Helt ordinært problem - men jeg mangler forudsætninger for at løse det! Kan jeg få et par hints her?

Et familiemedlem, født 4. februar, 1899, døbes ifølge kirkebogen for Tåning Sogn, Skanderborg Amt, til Peter Knud Pedersen. Under "anmærkninger" står: "Iflg Kgl bevilling af 1-ste november, 1928 forandret til Peder Knud Morholm".
   Hvis jeg læser vejledningen fra Statens arkiver korrekt er en sådan bevilling administreret af amtet. Hvad skal jeg skrive i DAISY for at finde arkivaliet?
   Og hvilke oplysninger kan jeg forvente at finde der? Bliver jeg ledt videre i, hvor han er "blevet af" efter at han ikke længere kan spores i Folketællingerne. Mellem FT 1911 og 1916 er han rejst. Men hvor hen?
   Ud over lægdsrullerne, som jeg heller ikke er kommet i gang med endnu, er der så bud på hvor jeg ellers skal søge ham?

Med venlig hilsen,
Flemming Rasmussen.

Jesper Skov

Det er svært at gå amtsvejen, når du ikke ved, hvad amt han boede i, da han ændrede sit navn.

Kongelige bevillinger er vist nok justitsministeriets 1. afdeling.



Med venlig hilsen

Jesper Skov


Flemming Bang Rasmussen

I fandt min Knud til mig - tak for det.
   Jeg har læst mere på Politiets Registerblade, og også fundet ud af hvor hurtigt der fyldes i databasen. Jeg havde kigget tidligere uden resultat.
   Er der alligevel nogle der kan fortælle mig hvad der vil stå af oplysninger i en Kongelig Bevilling. Og kan fortælle mig hvad jeg skal skrive i Daisy for at finde frem til bevillingen?
   Men endnu en gang tak!
Med venlig hilsen,

Flemming Rasmussen.

Jørgen Green

Hej Flemming

Da navneændringen er givet ved kongelig bevilling i 1928, så er ansøgningen blevet indsendt via retsbetjenten (dvs. politimesteren) til Justitsministeriet 1. kontor.

Justitsministeriet beholder ansøgningen og de dokumenter, som er vedlagt ansøgningen.
For at bestille disse skal du starte med at bestille på Daisy:

Arkivskaber: Justitsministeriet 1. kontor
Arkivserie: Journalregister
Periode: 1928-1928

Journalregistret er på Rigsarkivets nærarkiv.

I journalregistret er der et navneregister, som henviser til den side, hvor sagen er indført. På denne side står et journalnummer, som du skal bruge for at bestille journalsagen med tilhørende dokumenter. Da der findes mange kasser med journalsager for det pågældende år, er det vigtigt at bestille den rigtige kasse.

Arkivskaber: Justitsministeriet 1. kontor
Arkivserie: Journalsag
Periode: 1928-1928

Journalsagerne befinder sig på Rigsarkivet fjernarkiv, så der går 2-3 arbejdsdage før kassen med sagen ankommer.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Flemming Bang Rasmussen

Tusind tak,
lige hvad jeg skulle bruge.

Med venlig hilsen,

Flemming Rasmussen.