Tja, hvad skulle zar Peter i Nykøbing?
Holger Hjelholt har i "Falsters Historie" bind 2, en 3½ side lang beskrivelse af zarens besøg i Nykøbing.
Beretningen hviler på en levnedsbeskrivelse af Claus Seidelin, der som 14 årig oplevede besøger.
Forhistorien er kort, at kong Frederik IV og Zaren indgår en alliance for at rette angreb på Skåne. Peter besøger så sin galejeskadre, som ligge i Rostock og skal videre til Warnemünde, og under denne sejllads giver vinden problemer. Man går derfor til Falster, hvor besøget sætter det sydlige Falster og især Nykøbing på den anden ende. Første aften spiser Zaren på slottet, hvor diverse honoratiores og borgere har arrangeret bespisning.
Dagen efter får zaren samlet sin galejeskadre i Nykøbing, og det er så denne aften, at han vælger ikke at spise på slottet, men opsøger postmester Iver Rosenfeldt boende i det hus, der idag lyder navnet Zarens Hus. Iver Rosenfeldt havde også værtshus, og det er her Peter den Store vælger at spise.
Foruden besøget af Zaren, fik Nykøbing By også besøg af mandskabet fra galejerne, som blev indkvaret her og der, og besøget betød at mange hjem fik ryddet det beholdnig af brød, kød, smør, æg og øl.
Jeg skal ikke forholde mig til diskutionen om Zaren's kvindelige kok, men vil dog bemærke, at der har været rigtig mange russere til stede i Nykøbing på dette tidspunkt.
På grund af historien omkring Rosenfeldts hus, blev huset i 1898 istandsat på den russiske regerings regning.
Spisestedet Zarens Hus gennemgår p.t. en større renovering, og man har fundet nogle fine vægbemalinger gemt bag gammelt tapet.
Vægbemalingerne er lavet som en markering af Zarens besøg, og er p.t. ved at blive draget frem i lyset.
ses her:
http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster//nyheder/arkiv_opslag.asp?ID=251