Svane-slægten på Mors

Startet af Leif Rasmussen, 23 Aug 2012 - 20:06

Forrige emne - Næste emne

Leif Rasmussen

Søger oplysninger om Svane-slægten på Mors.

Nærmere bestemt:

1) slægt og, især, aner til Christen Christensen Svane som levede i første halvdel af 1700-tallet i Vejerslev på Mors og var gift med Maren Christensdatter. Maren og Christen fik en hel stribe børn, alle født i Vejerslev sogn, hvoraf deres datter Karen Christensdatter Svane, gift med Rasmus Christensen fra Agerø i Karby sogn på Mors, er min tip4-oldemor. Hvornår og hvor Christen Christensen Svane er født ved jeg ikke, heller ikke (med sikkerhed) hvor og hvornår han døde. Maren Christensdatter må være født omkring 1716 antageligvis på Mors. Christen og Maren blev gift 1755 i Redsted kirke på Mors. Hvor kommer Christen og Maren fra? Hvem er deres aner?
2) slægt og aner til brødrene Peder Clemmensen Svane, som opholdt sig i sidste halvdel af 1700-tallet i Vejerslev sogn, og Christen Christensen Svane, som også i sidste halvdel af 1700-tallet var husmand i Frøslev på Mors og gift med Mette Stephansdatter. Christen og Mette fik ingen børn, og ved Christens død i 1798 nævnes i skiftet efter ham en nevø Christen Svane (som altså er søn af Peder Clemmensen Svane) og to halvsøstre til ham, nemlig Johanne, gift med Niels Bundgaard som var vægter i Nykøbing Mors, og Sidsel som i 1798 var ugift of tjenestepige i Tødsø på Mors. De tre hel-/halvsøskende er med sikkerhed børn af Peder Clemmensen Svane - pigerne fra hans første ægteskab og sønnen fra hans andet. De tre er også eneste arvinger efter Christen Svane i Frøslev, så der kan ikke være andre slægtningen og faderen Peder Clemmensen Svane må være død på det tidspunkt. Oplysningerne fra skiftet betyder også, at Peder Clemmensen Svane i Vejerslev og Christen Christensen Svane i Frøslev ikke er bror til den ovenfor nævnte Christen Christensen Svane. Men de kalder sig alligevel alle Svane, så hvordan er Christen Christensen Svane i Vejerslev beslægtet med Peder Clemmensen Svane - også i Vejerslev - og Christen Christensen Svane i Frøslev? Christen Christensen Svane i Vejerslev er IKKE far til hverken Peder Clemmensen Svane eller Christen Christensen Svane i Frøslev selvom "årsforskydningen" mellem dem i princippet gjorde det muligt.
Og hvorfor har Peder Svane i Vejerslev Clemmensen som patronym, mens broderen i Frøslev hedder Christensen? Har de to brødre forskellige fædre? Betyder det så, at Svane-navnet måske kommer fra deres mor? Eller hvad....? I Frøslev sogn levede i første halvdel af 1700-tallet en Christen Mikkelsen Svane. Han kunne vel principielt set være far til Christen Christensen Svane, men er han så også far eller måske stedfar til Peder Clemmensen Svane i Vejerslev? Måske har Peder Clemmensen egentlig "kun" heddet Peder Clemmensen, men har så fået slægtsnavnet Svane efter stedfaderen?

Ja, teorierne er mange, men de er svære et besvise :)

Du kan se hvad jeg har om slægten på min hjemmeside www.genbase.dk (søg under efternavnet: Svane)

Leif Rasmussen

Mikkel Eide Eriksen

Hej Leif,

Jeg har først nu set dit indlæg. Du har formodentlig set mit indlæg på det gamle forum om samme problemstilling: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,575125

Jeg kan desværre ikke pt. tilføje mere end du selv ridser op. Som du selv antyder er det store spørgsmål de forskellige patronymer for brødrende Christen Christensen og Peder Clemensen. Det mest sandsynlige er nok at de er halvbrødre med samme mor.

Hvor har du fundet 1798-skiftet efter Christen Christensen Svane?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

#2
Ved nærmere eftersyn kan jeg tilføje en smule som ikke fremgår af din database på genbase.dk

Ang. Peder Clemensen Svane i Vejerslev:

- PCS blev gift med sin første kone Sidsel Jensdatter i Galtrup sogn, Morsø Nørre herred:
CitatAnno 1747 D 12 Febr. blev Peder Clemensøn og Zidsel Jensdaatter trolovet
Copulerede i [??] Kirke D 14. April eodem Anno

- Deres børns dåb i Vejerslev (jeg har som du heller ikke fundet den første datter Johanne):
Citat{1754} D 3de Novemb: Döbt Peder Svanes Sön Christen
[??] Elisabeth fra Harre, Ana Mollerup, Christen Svane
Envold [??], Marqvar [??]
Citat{1756} d 9d Maÿ var Peder Svanes og Hustrus Daatter Sidsel
til Daaben fadder: Niels [Zigid?], [Mar??] Jens Bech
Hustru Bech -

- Jens der kom i pleje ifb. med Sidsels død og døde 1763 hos Christen i Frøslev har vi begge.

- Den sidste gang jeg ser PCS nævnt er som forlover ved sønnen Christen Pedersen Svanes vielse 18 december 1790, så han er øjensynligt blevet glemt i folketællingen 1787.

Ang. Christen (Christensen) Svane i Frøslev:

- Viet i Frøslev til Mette Stephansdatter:
Citat{1753} D 23. Octobr: blev Christen Christensen Svane og
Mette Stephansdatter Troelovet og D 27 Novembr: i Frøslev
Kirke copulerede

- Hun døde og blev begravet 20. januar 1793:
Citat{1793} No 1.
Dia 2da p: Epiphan: blev Christen Svanes Hustru
Mette Stephansdaatter i Frøslef begravet, [stat?]:
73 Aar og 10 Maaneder._

- Skifte på Frøslevgaard Gods via Knud Haanings hjemmeside:
Citatside 107,108,126.
52..METTE STEPHANSDATTER død 10.januar 1793 i Frøslev sogn.
E:Christen Svane.
A1:brodersønnen Stephan Frederiksen i Skyum sogn.i Thy.
A2:søsterdatteren Maren Christensdatter g.m.Christen Hauge i Bjergby.
A3:søsterdatteren Maren Kjærulf 44 år i Nykøbing.

Ang. navnet Svane på Mors generelt:

- Det optræder udover kirkebøgerne for Frøslev og Vejerslev desuden også i Rakkeby, Redsted og Vester Assels, se evt. disse afskrifter hvis du ikke kender dem: http://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/thisted

- Jeg har desuden haft kontakt til Anthony Svane som har skrevet en smule om Mors-Svanerne her: http://aner.svaner.com/Generalogy/Bosteder/Mors/Mors.htm - han er dog ikke overbevist om slægtsforholdet.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Sofie Petersen

Ang. Svane:
I nyere tid var der også en Svane i Mellem Jølby, Solbjerg sogn, så de har spredt sig med tiden!
Venlig hilsen, Sofie Petersen
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Mikkel Eide Eriksen

Hej Sofie

Ja de har bredt sig :)

--

Jeg tænker lige højt for at få lidt mere styr på hvordan søgningen bør arte sig. Vi har følgende fakta:

- Peder Clemensen Svane i Vejerslev og Christen Christensen Svane i Frøslev kaldes brødre i div. skifter/kirkebogsindførsler.
- Peder Clemensen Svane bliver gift i 1747 og må derfor være født senest i 1720erne.
- Christen Christensen Svane dør "i hans Alders 67de Aar" i 1798 og må derfor være født ca 1731.

Altså er Peder storebror. Hvis de har samme mor ser kronologien derfor således ud:

17?? "Mor" gifter sig med en "Clemens"
172? Peder Clemensen født
172? "Clemens" dør
172? "Mor" gifter sig med en Christen
1731 Christen Christensen født

"Mor" hed muligvis Johanne, jfr. Peder Clemensens første (kendte) datter. Det er uklart om tilnavnet Svane kommer fra "Mor" eller hendes anden mand Christen. Hvis det er fra manden er der muligvis tale om Chr. Mikkelsen Svane.

Jeg har forsøgt at kigge i Galtrup kirkebog efter PCS datter Johanne, men den er svært ulæselig på AO og jeg kunne ikke umiddelbart finde hende. Måske en anden har held?

Jeg har kigget efter Clemens/Klemens i Knud Haanings skifteuddrag uden held. Der burde dog lovmæssigt foreligge et offentligt skifte hvis situationen er som ovenfor, da PCS er umyndig ved sin faders død, jfr. DIS-wiki.

Navnet Clemens (som er temmelig sjældent på det tidspunkt) optræder en del i Lødderup kirkebog, se evt. de afskrifter jeg nævnte tidligere, men jeg har ikke kunnet kæde de nævnte personer til "vores" Clemensen. Der døbes dog en Peder Clemensen(!) i Kaarup, Lødderup 3. december 1682 - han er næppe den samme der er i live i 1790.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986