Digitalisering af smalfilm

Startet af Frederik Westergaard Østerberg, 15 Sep 2012 - 15:24

Forrige emne - Næste emne

Frederik Westergaard Østerberg

Hej

Jeg har en masse smalfilm, som jeg gerne vil have digitaliseret. Er der nogen, der har erfaringer med dette?

De tanker jeg har gjort mig er følgende:
Jeg vil gerne have scannet filmene frame by frame i så høj opløsning som muligt.
Jeg vil også gerne have hvert enkelt frame gemt som ukomprimerede billeder, til eventuelt fremtidig brug. Samt selfølgelig samlet i en film fil.

mvh Frederik

Ole Laursen-W.

Hej Frederik,

Jeg har digitaliseret adskillige timers smalfilm med godt resultat. Min opstilling var noget mere primitiv end dit ønske, men du får beskrivelsen alligevel. Hvis du vil holde fast i dit udgangspunkt vil jeg anbefale du får en professionel til at udføre opgaven for dig. Det kommer selvfølgelig i meget høj grad an på hvor mange minutter/timer/dages(!) film vi snakker om.

Først anskaffede jeg mig et velfungerende smalfilmapparat (den gamle stod af under de indledende øvelser) hos en marskandiser for 3-400 kr. og brugte en del tid på at lave prøveoptagelser. Lys, hastighed, fokus skal være helt perfekt. Slå autofokus fra videokamera og indstil manuelt.
I et mørkt rum satte jeg et stykke hvidt karton på et stykke sort karton (dobbelt så stort) på væggen. Indstillede smalfilmsapparatet så billedet passede med det hvide stykke karton (giver pæne kanter). Videokameraet stillede jeg lige netop over smalfilmsapparatet for at undgå skæve vinkler i de færdige optagelser. Videokameraet var direkte koblet til TV'et. Herefter rettede jeg ind ved at se på billedet på fladskærms-TV, hvilket giver et godt billede af det endelige resultat.

Efterfølgende kan materialet bearbejdes i et videoredigeringsprogram.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Jesper Beenfeldt Nielsen

Jeg har for ca. fem år siden fået digitaliseret min fars og min onkels mange efterladte smalfilm hos Uppsala Bildteknik - http://www.uppsalabildteknik.com/.

Det var - i hvert fald dengang - et meget seriøst og pålideligt firma, og teknikken var tilsyneladende i top. Resultatet blev rigtig godt og var fuldt ud pengene værd.

Firmaet laver også skanninger af blandt andet negativ-film, men det har jeg ikke afprøvet.

Dengang kunne man også få det gjort hos lidt mere amatøragtige firmaer, som affotograferede filmen fra et lærred. Uppsala var dyrere men jeg er sikker på, at kvaliteten også var bedre.

Der kan selvfølgelig være sket noget på markedet siden.  (Blandt andet kan samme firma nu skanne i HD-kvalitet, kan jeg se på hjemmesiden)

Held og lykke med projektet.

Finn Frederiksen

Hej,
prøv at spørge den lokale fotohandler. Jeg har forhørt mig hos Expert i Aars (som også er fotohandler) og de formidler servicen til rimelig pris.

Hilsen
Finn