erfaring med udvandrelister søges

Startet af Kirsten Brodersen Cox, 07 Jan 2013 - 18:29

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Brodersen Cox

er optegnelse på udvandringsliste med konkret forevisningsdato et sikkert tegn på at personen virkelig er kommet afsted?

Dette er et søgeresultat fra DDA-udvandring.
: Timmermann, Peter Nicolaisen Stilling: Landarbejder
Alder: 22 Bestemmelsessted: Cap.
Kontrakt nr.: 115600 Forevisningsdato: 7/20/1877
Sidste oph.sogn: Hammel Sidste oph. amt: Århus
Sidste oph.sted: Hammel S., Aarhuus A. Bestemmelses land: Syd Afrika
Bestemmelses by: Cape Town Bestemmelses stat: Cape of Good Hope
Skibsnavn: Indirekte
IDkode: I7477T0906

I august 1877 blev Peter Nicolaisen Timmermann far til et barn i Granslev, Houlbjerg, Viborg og i november 1878 blev han gift med moderen til barnet samme sted. Selvom rejsen til Sydafrika og retur kunne gøres på ca. 2 x 3 uger, synes jeg det er en lang rejse at gøre for en forholdsvis kort periode i det fremmede.

Jeg mener derfor det er tvivlsom om han overhovedet kom afsted, men jeg kan heller ikke bevise det modsatte.

Har nogen gjort erfaringer med lignende?

Er der nogen som ved om der er en kopi af den kontrakt som der henvises til?

vh Kirsten

Hans Poulsen



Hej Kirsten

*Forevisningsdato: 7/20/1877* = 20. juli 1877

Normalt gik der ikke mange dage mellem forevisningsdagen og afsejlingen.

*I august 1877 blev Peter Nicolaisen Timmermann far til et barn*

Måske var aftalen med den vordende mor, at hun skulle føde i Danmark og derefter hurtigt følge efter ham - muligvis når han havde tjent nok til en billet til hende og det lille barn.

*i november 1878 blev han gift med moderen til barnet* - det vil sige ca. 15 måneder efter afsejlingen.

Måske er Peter blevet dybt skuffet i og over det nye land og skrevet til kæresten, at hun skulle slå ud af hovedet at følge efter, og at han ville komme hjem til Danmark, så hurtigt han havde penge til det.

*IDkode: I7477T0906*

Koden begynder med et *I* som i navnet Inge. I'et står for Indirekte, og indirekte er IKKE skibets navn.

De, der ikke rejste *indirekte*, rejste *direkte* og deres kode begyndte med et *D* som i Dorte 

7477 skal læses som *protokollen, der rummer emigrationer i peridoen 1874-1877*

T er første bogstav i navnet Timmermann

0906 - det fortløbende nummer i udvandringsprotokollen.

Jeg ser ikke noget sært eller specielt i denne sag. Uhyre mange blev skuffede i det fremmede og vendte hjem til Danmark, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Kirsten Brodersen Cox

Hej Hans

Tak for dit input. Jeg var klar over hvordan "koden" skulle aflæses, men jeg har ikke kunnet finde nogle offentliggjorte skibslister fra 1877/1878 og jeg havde ingen anelse om forevisningsdagen var den samme som afrejsedagen.

Ved du om den nævnte kontrakt kan være tilgængelig?

Jeg tror jeg drager den samme konklusion som dig.

venlig hilsen og tak for hjælpen
Kirsten

Inger Toudal

Hej Kirsten

Fra http://www.emiarch.dk/info.php3?l=da:

Den danske Udvandrerdatabase
... For hver enkelt udvandrer medtages de 13 mulige grundoplysninger fra protokollerne: efternavn; fornavn; stilling; familiestatus; alder; fødested (først fra 1899); sidste opholdssted, sogn, amt, by (men kun for danske, mens udenlandske kun anføres med landenavn); agentens navn; billettens nummer; billettens registreringsdato; skibsnavn (kun oplyst ved direkte afgang fra København); bestemmelsessted og evt. annullering af billet...

Hvad er ID-nummer?
ID-nummeret er identifikation af det sted oplysningen findes i den originale kilde: Københavns Politis Udvandrerprotokoller. I8384D0612 betyder således - Den Indirekte protokol 1883-1884, litra D (efternavne der starter med D), side 6, linie 12 - men henviser ikke til andet, da de originale kontrakter er forsvundne.

Direkte-Indirekte
Direkte billetter er udstedt direkte København-New York - i disse tilfælde meddeles skibsnavnet. Indirekte billetter er udstedt af en dansk rejseagent, men gælder afsejling fra en ikke-dansk afsejlingshavn (oftest tysk eller engelsk) - i disse tilfælde er skibsnavnet IKKE oplyst.

Forevisningsdagen?
Den dag billetten (kontrakten) er forevist for Københavns Politi og indført i kopiprotokollen. Dagen ligger almindeligvis meget tæt på afrejsedagen - fra 0 til 5 dage før.

Ifølge oplysningerne i databasen er billetten ikke blevet annulleret inden første etape - afgang fra København til afsejlingshavn i udlandet. Hvad der derefter er sket, kan man vel ikke sige noget om på grundlag af Københavns Politis udvandrerprotokoller.

Se også denne tråd: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,48085.0.html.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Hans Poulsen



Hej Kirsten

*ingen anelse om forevisningsdagen var den samme som afrejsedagen*

Det er heller ikke helt rigtigt udlagt. Jeg skrev:

*Normalt gik der ikke mange dage mellem forevisningsdagen og afsejlingen*.

Jeg har dog set ekstreme tilfælde, hvor der er gået op til flere måneder mellem forevisning og afsejling. Så vidt jeg erindrer, skyldtes det emigrantens fars sygdom den ene gang, og en anden gang var en emigrant blevet sparket i hovedet af en hest, så han måtte på hospital i længere tid.

*Ved du om den nævnte kontrakt kan være tilgængelig?*. Akkurat en kopi af kontrakten mener jeg ikke at have set. I *gamle dage* lå der på Landsarkivet på Jagtvej/Nuuks Plads en stor pakke for hver eneste overfart med alle tænkelige og utænkelige oplysninger om mandskab, passagerer, madplaner, fødsler og dødsfald under overfarten etc., men hvor disse pakker befinder sig nu, véd jeg ikke - sandsynligvis på RA.


Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag