Kan man have to børn med samme navn, med 4 års mellemrum?

Startet af Ingrid Fredelund Krogh, 09 Feb 2013 - 14:07

Forrige emne - Næste emne

Ingrid Fredelund Krogh

Hej

Kan nogen hjælpe med følgende problem ???

Hos en af mine aner optræder der to døtre med navnet Maren.

Den første Maren er født 1765 i:

AO: 1735-1774, Gørlev, Løve, Holbæk, opsl. 77,
højre side nederst og opsl. 78, venstre side, øverst.

Den anden Maren er født 1769 i:

AO: 1735-1774, Gørlev, Løve, Holbæk, opsl. 84,
højre side 2. indf.

Jeg har fundet en Maren i FT fra 1787, Gørlev, Løve, Holbæk,
en Maren som 19 årig, om det er den første eller anden
Maren kan jeg ikke finde ud af, for i de 4 år der er imellem
dem kan jeg ikke finde en Maren Simonsdatter der er død.

vh
Ingrid                                               
Venlig hilsen
Ingrid Fredelund Krogh

Christian Konstmann Autzen

Ja - det kan man sagtens; og det sker normalt, hvis den første er afgået ved døden inden dåben af den anden med samme navn.

Så, tjek under døde, om den første er afgået ved døden.

Der er dog så også den mulighed, at der er 2 fædre, som hedder det samme - og som så herved kommer til at fremstå som en og samme person. Jeg har selv et sådant tilfælde lige nu, som jeg har svært ved at gennemskue.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Ingrid Fredelund Krogh

Venlig hilsen
Ingrid Fredelund Krogh

Kirsten Kjellerup

Hej,

På opslag 74, nederst til højre, finder du Simon Olsens lille datter Maren begravet - 3. søndag i advent 1765.

Venlig hilsen
Kirsten Kjellerup

Ingrid Fredelund Krogh

Hej Kirsten

Ja, det første man bliver blind på er øjnene.

Jeg har været inde, på de sider, jeg ved ikke
hvor mange gange, uden at finde den indførsel.

Mange tak for din hjælp.

vh
Ingrid
Venlig hilsen
Ingrid Fredelund Krogh

Børge Askholm

Nå det er mig bekendt blindtarmen man først får vanskeligheder med  ::)

Søren Agersnap

En lille tilføjelse: i 1700-tallet kunne man også godt have to levende børn med fx. navnet Maren. Hvis både mormor og farmor hed Maren, var det god tone at opkalde et barn efter hver af dem. Man kunne også have tre eller flere børn med samme navn, hvis der var yderligere personer, der skulle æres med et opkald.

Venlig hilsen.
Søren Agersnap

Steen Thomsen

Ja det kunne man, men det er da min oplevelse at det er grumme sjældent at vi finder det her til lands Jeg tror ikke jeg har et eneste eksempel blandt mine 15-20.000 danskere. Ja det skulle da være når de har en datter Karen Marie og en anden Karen Margrethe.

De bedste hilsner
Steen Thomsen

Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
E-post: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk
Hj.side: http://www.danbbs.dk/~stst/

Søren Agersnap

I modsætning til Steen mener jeg, at det er ret udbredt. Jeg slog ordet "yngre" op i Erik Brejls søgeprogram. Det gav det resultat, at man fandt ordet på 52 forskellige under-sider, hvoraf der var et overvejende flertal, hvor det handlede om skifter, hvor søskendepar havde samme navn f. eks. Christen Jensen den ældre og Christen Jensen den yngre, 2 gange Maren Poulsdatter, Anne Poulsdatter den ældre og Anne Poulsdatter den yngre, Anne Eskildsdatter den ældre og Anne Eskildsdatter den yngre.

Jeg gik ind på den første under-side Riberhus amts skifter. Fra 1744 til 1766 var der 21 eksempler på søskendepar med samme navn - særligt det første store skifte nr. 57 fra 1744 var interessant; her var der fire søskendepar, der havde samme nævnt, nemlig de fire ovenfor nævnte.

Det skal siges, at det nok varierer fra egn til egn. I den modsatte side af Jylland i Århus købstads skifter fandt jeg kun tre, deraf to i det store skifte efter Mikkel Lassen og hustru nr. 641 fra 1711 (jf. også http://www.danbbs.dk/~stst/lass_skf.htm).

Derefter holdt jeg op med at tælle (andre må gerne fortsætte). Men jeg følte mig bekræftet i min fornemmelse af, at det er ret udbredt. Sådan har jeg også oplevet det i mit arbejde med min egen slægts historie.

Venlig hilsen. Søren

Anni Damkjær

Jeg har også et eksempel her:

Thisted, Refs, Hvidbjerg, Barslev bye, en Gaard, 152, FT-1834, B6231
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Andersen 61  Gift  Gaardmand 
Karen Jensdatter 49  Gift  Hans kone 
Anders Andersen 27  Ugift  Deres børn 
Lars Andersen 26  Ugift  Deres børn 
Jens Andersen 11  Ugift  Deres børn 
Christen Andersen 9  Ugift  Deres børn 
Ane Andersdatter 28  Ugift  Deres børn  
Karen Andersdatter 24  Ugift  Deres børn 
Ane Andersdatter 14  Ugift  Deres børn  
Ane Andersdatter 7  Ugift  Deres børn

Det skal så lige siges, at den ældste Ane havde en anden mor end de to yngste, som havde den samme mor, men de er alle døbte med navnet Ane - ingen mellemnavne.

Med venlig hilsen
Anni Damkjær

Finn Holbek

Jo det findes, men oftest hvor de første i børneflokken er døde.

Det sjoveste eksempel i mine egne aner ses i min italienske tipoldemor (nr. 5) , Giuseppas søskendeflok, hvor alle hed Maria, endda en af drengene  :D

   1. Salvatore Giovanni Giuseppe Luigi Francesco Di Paolo Ippolito Giacomo Genzabella,   f. 13 aug. 1834, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
   2. Giovanni Battista Mario Stanislao Andrea Genzabella,   f. 13 nov. 1836, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
>   3. Maria Teresa Concetta Filomena Raffaela Genzabella,   f. 28 dec. 1838, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
   4. Maria Agata Raffaela Latgarda Anna Pasqua Genzabella,   f. 11 apr. 1841, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
>   5. Maria Giuseppa Natale Raffaela Catarina Genzabella,   f. 26 dec. 1842, Sant' Anna di Palazzo, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. eft. 1888, Italy (Italien)
   6. Maria Amalia Cristina Anna Geltrude Francesca Virginia Genzabella,   f. 26 apr. 1845, Sant' Anna di Palazzo, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
   7. Raffaele Benedetto Vincenzo Annunziato Genzabella,   f. 21 mar. 1847, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
   8. Maria Sofia Aurora Taddea Genzabella,   f. 23 aug. 1849, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
   9. Angelica Ignazia Maria Pasqualina Genueffa Genzabella,   f. 1 feb. 1852, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
   10. Maria Letizia Anna Michela Pasqualina Gennara Carolina Alesandra Genzabella,   f. 29 sep. 1854, Naples, (Napoli), Campania, Italy ,   d. ukendt dato, Italy (Italien)
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

Marianne Christensen

Jeg har et eksempel på 3 x Maren - dog ikke i live.

Maren Mikkelsen f. 30.12.1836 d. 24.03.1837

Maren Mikkelsen f. 09.03.1838 d. 27.01.1839

Maren Mikkelsen f. 20.07.1842 d. 24.07.1842

Da moderen Inger dør 29.07.1842 efter den sidste Maren og 10 børn i alt, gifter faderen til de 3 x Maren sig igen - denne gang med en Maren som han får yderligere 9 børn med.

Denne gang fødes 3 x Peder Christian

Peder Christian f. 22.12.1845 d. 02.03.1846

Peder Christian f. 08.12.1846 d. 23.12.1846

Peder Christian f. 24.12.1847 d. 24.12.1847

Derefter fødes 4 piger så navnet kom ikke på tale igen.

Mvh. Marianne

Marianne Christensen

Du skriver:
Den første Maren er født 1765 i:

AO: 1735-1774, Gørlev, Løve, Holbæk, opsl. 77,
højre side nederst og opsl. 78, venstre side, øverst.

Den anden Maren er født 1769 i:

AO: 1735-1774, Gørlev, Løve, Holbæk, opsl. 84,
højre side 2. indf.

Jeg har fundet en Maren i FT fra 1787, Gørlev, Løve, Holbæk,
en Maren som 19 årig, om det er den første eller anden
Maren kan jeg ikke finde ud af, for i de 4 år der er imellem
dem kan jeg ikke finde en Maren Simonsdatter der er død.


Hvis du siger 1787 minus 19 finder du ud af at det er den anden Maren der er født 1769:

AO: 1735-1774, Gørlev, Løve, Holbæk, opsl. 84,
højre side 2. indf.

Ellers ville Maren være fyldt 23?  ;)

God Påske.

Jan Koefoed Baastrup Rømer

Nu vi er ved det kuriøse:
I Beringslægten forekommer et eksempel på 9 sønner, alle af navn Peder Bering.
Mvh. Jan