Møller Laust Hansen Brinchs hustruer - Alslev, Skast, Ribe

Startet af Jan Jansen, 06 Mar 2013 - 17:19

Forrige emne - Næste emne

Jan Jansen

Hej,

Håber, nogen kan komme med nogle gode idéer til at lede, da jeg snart må give op.

Møller Laust Hansen Brinch fra Alslev mølle er i 1722 gift med "Ingeborg":
1721 - 1802, Alslev, Skast, Ribe, Opslag 5, Venstre side:
=Anno 1722=
Domin: 13 à Trinit. hafde Iver Iversøn af Toftnis et drengebarn til daaben, blef kaldt Jacob, baaren af Møllerens Kone i Alslef Mølle Ingeborg.
Faddernis nafne var efterfølgende:
Jes Hansøn i Toftnis, Niels Sørensøn d. unge, Jep Hansøn, Jens Pedersøn, Hans Urh, Laurs Hansøn,
K: Thomasis datter af Hostrup Ane, Maren Povelsdatter.

Dette stemmer også overens med hvad de andre i Brinch-slægten er kommet frem til.

Men, i 1742 er Mølleren gift med Boeld Jensdatter:
Opslag 17, Højre side, Midten
=Anno 1742=
Dom: --u-: Hans Frandsens søn i Myrtue, som blef kaldt Frands, baaren til daaben af Alslef Møllers kone Boeld. Fadderne vare Peter Schytte i Hostrup, Thomas Nielsen af Maribech, Peder --rsen Rusbøl af Hierting, Ane Knudsdatter Rusbøl ibidem og Maren Christensdatter af Sielborg.

Opslag 19, Højre side, 3. fra toppen
=Anno 1745=
2de Pindsedag Christen Pedersens datter i Toftnis ved nafn Cidsel baaren af Alslef Møllers kone Boeld Jensdatter, fadderne vare: Daniel Taarup i Alslef, Christen Nielsen i Toftnis, Magrete Sørensdatter Kier og Kiersten Nielsdatter ibidem

Problemet er, at jeg hverken kan finde en dødspost for Ingeborg eller en vielse mellem Laust Hansen Brinch og Boeld Jensdatter. Kan nogen hjælpe?

Der er kun en dødspost for "Lars Møllers enke" ved Opslag 79, d 15
December 1758

Christian Konstmann Autzen

Alslev Mølle skiftede ejer (i 1793); jeg har følgende stående, hvis du kan bruge det til noget:

"Niels Andersen Schack var gårdmand i Astrup i Brøns sogn, senere møller i Alslev Mølle ved Varde.

Det kom i  slutningen af 1793 Niels for øre - via omvandrende svende, at det gik dårligt til i Alslev Mølle; ejeren Nis Hansen, kaldet "Sorte Nis", kunne ikke klare driften. Niels købte så møllen og han og hans kone flyttede til Alslev, men beholdt gården i Brøns, som deres søn Hans Michael Schack senere overtog."

Brink-navnet kunne komme fra gården Brink i Ballum sogn, Tønder Amt. Gården er nævnt som tilhørende Ribe stift - se bogen "Ribe Bys Historie og Beskrivelse - før reformationen" af J. Kinch.

Hilsen
Christian


Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Jan Jansen

Hej,

Jeg har været denne vej, og der er megen diskussion om de kom fra gården Brinch eller fra Brinckmølle(N. M. Kromann, Fanøs historie).
Der er nemlig også en Brinck ladegaards mølle i Ballum sogn, og både Laust Hansen Brinch og hans broder Anders Hansen Brink var møllere.
Man har ikke kunnet finde faderen til disse 3 Brincher(så vidt jeg ved), men har antaget at han nok hedder Hans Brinch.

Nis giftede sig også med Johanne Laustdatter Brinch, datter af Laust Hansen Brinch, 28. Oktober 1763.

Problemet er dog at finde ud af møller Brinchs koner, da Ingeborg åbenbart "forsvinder" og Boeld Jensdatter kommer til.

Jan Jansen

Bumper lige, i håb om at nogen andre har nogle gode idéer :)

Henning Jensen

På et tidspunkt overtager sønnen Jens Laustsen Brink Alslev mølle:

1762 dør Ingeborg Nielsdatter. Her omtales han som møller:
10 sept. Ingeborg Nielsdatter af Toftnes som var trolovet med mølleren i Alslev mølle Jens Laustsen Brink 34  år.

Han er født:
1723 -opslag 5 nr. 3
Dom Baptiste. blev Laust Møller udi i Alslev mølle hans søn døbt og kaldet Jens Laustsen.
Båret til dåben af Tøste Svendsens kone i Toftnes. Anders Hansen Brink i Varde, Hans Nielsen i Aastrup, Niels Sørensen d. yngre i Toftnes, Iver Iversens datter Ane Iversdatter.

Hans Nielsen i Aastrup er måske værd at undersøge, han kunne være i slægt med Laust Møllers kone siden han kommer udensogns fra og er fadder.? Eller han kan vel ikke være Laust Hansens far?

Det er måske det samme sogn som den senere møller Niels Andersen Schack kom fra, som tidligere beskrevet i denne tråd:
"Niels Andersen Schack var gårdmand i Astrup i Brøns sogn, senere møller i Alslev Mølle ved Varde.

Det skal lige siges at der også er et "Astrup" i Alslevs nabosogn Bryndum.

Hvornår mon Jens Laustsen overtager Møllen?

Har han allerede overtaget den i 1745, så er det måske hans 1. kone der er Boeld Jensdatter.?

Du kender dem sikkert, men her er lige et par link til slægtssider med denne slægt:

http://jbrinck.dk/gedpage/fam/fam00464.htm

http://familytreemaker.genealogy.com/users/b/r/i/Vibeke-Brinck/BOOK-0001/0002-0002.html

Jeg er ved at renskrive Alslev - Hostrup kirkebog, og er nået til døbte 1745, men hvis jeg falder over mere, skal jeg nok give besked.


Mvh Henning Jensen





Christian Grøndberg

Hej Jan,

Der er (mindst) to åbenlyse muligheder:

1) Der er tale om to forskellige møllere.

2) Der er tale om to forskellige hustruer til samme møller.

Da du har undersøgt lidt omkring mulighed 2 uden held, er næste skridt måske at kigge på møllerrækken i perioden.

Med venlig hilsen
Christian

Henning Jørgensen

Hej

Jeg vil også gerne blande mig i debatten - dog uden at komme med løsningen.

Så vidt jeg kan se, benævnes møllerens kone kun Ingeborg et sted - i 1722. Og her kaldes mølleren ikke Laust Hansen Brinch. Der står blot møllerens kone.

Bodil Jensdatter nævnes derimod mange gange. F. eks. de nævnte steder 1742 og 1745. MEN også 1724 og 1727. 1724 bærer Bodil Jensdatter af Alslev Mølle Knud Jørgensen Dams barn til dåben i Bryndum sogn. Og 1727 Thomas Jensens barn i Forum i Bryndum sogn. Fadderregister for Bryndum sogn 1721 - 1758 kan du se på min side www.vnsa.dk/KB/FB1721.htm . Derefter kan du finde dåben, der passer til fadderlisten i dåbsregisteret på www.vnsa.dk/KB/DB1721.htm .

Dvs. Bodil Jensdatter nævnes som værende af Alslev Mølle og også som møllerkone i perioden 1724 - 1745. Ingeborg nævnes tilsyneladende kun 1722. Personligt er jeg meget lidt i tvivl om, at Laust Hansen Brinch kun havde én kone, Bodil Jensdatter. Der nævnes nemlig kun én møller i perioden, Laust Hansen Brinch. Når jeg så ikke tror, at han skulle have været gift med Ingeborg før 1724, skyldes det slet og ret, at hun ikke er indført i begravelsesregisteret - og øjensynligt er der ingen lakuner i Alslev kirkebog i denne periode. Desuden får Laust Hansen Brinch ingen døtre ved navn Ingeborg, og det ville i denne periode være ret usædvanligt, hvis hans første kone Ingeborg skulle være død.

Men hvem var Ingeborg så?? Det kan have været den tidligere møllers kone (og det er vel det mest rimelige). Eller det kan slet og ret være en skrivefejl. Laust Hansen Brinch var ikke født på møllen, og det tror jeg heller ikke, at hans kone var. Hvis man går ind på Historisk Atlas under Alslev Mølle, nævnes møllerne Abraham Zachariasen, Knud Hansen og Hans Rasmussen frem til 1710- og ingen af disse har fornavnet Jens. Dvs. Laust Hansen Brinch og hustru vel var tilflyttere, og så kan præsten have skrevet møllerhustruens navn forkert.

At Bodil Jensdatter skulle være Laust Hansen Brinchs hustru bestyrkes yderligere af, at deres ældste søn hed Jens. Men har nogen undersøgt navnene på Laust Hansen Brinchs børnebørn?? Går Bodil igen her - eller Ingeborg? Hvis Bodil går igen, så bestyrkes teorien yderligere.

Men hvor var Bodil fra?? Ja, der ser ud til at være en tilknytning til Bryndum sogn. Hun optræder to gange i fadderlisten for Bryndum sogn. Ved to forskellige personers børn. Knud Jørgensen Dam og Thomas Jensen. Knud Jørgensen Dams hustru har jeg ikke navnet på. Men Thomas Jensen kunne måske være Bodils bror. Han blev født ca. 1693 og var altså jævnaldrende med Bodil Jensdatter (hvis det var hende som døde 1755). Desværre ved jeg ikke, hvor Thomas Jensen var født.

Men vi har også, at Hans Nielsen af Aastrup optrådte som fadder ved en af møllerens børn. Og det kunne være Astrup i Bryndum sogn. Selv har jeg prøvet at arbejde lidt med det, men det giver ikke mange fingerpeg. Aastrup kunne også være Aastrup sogn i Gørding herred. En Kiersten Lasdatter af Alslev blev 1727 gift med Niels Sørensen i Aastrup sogn (Terpling). I kirkebogen for Aastrup sogn, optræder flere personer fra Alslev ved barnedåb se www.horsboel.dk/kirkebog/Aastrup_dbt_1692_1814.pdf . Men om det har noget som helst med møllerfamilien at gøre, skal være usagt.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

Henning Jensen

Det lyder til at der er en del slægtsidder der skal til at lave rettelser.  ???

Om der var nogen af børnene der kaldte deres datter for Bodil?

Laust Møllers børn var:
Ane          født ca. 1719 død 1750 gift med Sørens Tøstesen i Toftnes
Jens         født 1723 - død 1776
Anders     født 1725 - død 1752
Karen       født 1728
Johanne    født 1729 - død 1762 gift med Nis Hansen i Alslev mølle
Margrethe født 1732 - død 1762
Hans        født 1734 - død 1769 gift med Maren Olufsdatter i Varde
udøbt       født 1738

Hans dør 1769 i Varde. Kilde:
http://www.brejl.dk/varde.htm

172 Hans Lauridsen Brink i Varde. 10.3.1769, fol.474.
E: Maren Olufsdatter. LV: Søren Mikkelsen, tømrer i Varde. A:
1) bror Jens Lauridsen Brink i Alslev mølle
2) søster Anne Lauridsdatter, død, var g.m. Søren Tøstesen i Toftnæs. 1B:
a Tøste Sørensen 20
3) søster Maren Lauridsdatter, død, var g.m. Peder Nissen i Emmerlev. 1B:
a Nis Pedersen.

Mon ikke den søster der kaldes Maren Laursdatter er den samme som er døbt "Karen",
men i 1769 er alle børnene døde undtagen Jens og han dør 1776 så vidt jeg kan se ugift.
Det ser altså ikke ud til at der blev født nogen døtre børnebørn.

Det ser ud til at der er et slægtskab mellem mølleren eller hans kone og Iver Iversen eller hans kone i Toftnes.

1722 opsl.  5 nr. 2
Dom 13 Trinitatis havde Iver Iversen af Toftnes et drengebarn til dåben som blev kaldet *Jacob Iversen. Båret af Møllerens kone i Alslev mølle Ingeborg. Jes Hansen i Toftnes, Niels Sørensen og unge Jep Hansen, Jens Pedersen, Hans Urh, Laust Hansen, Gl. Tomasis datter af Hostup Ane, Maren Poulsdatter.

Måske den gamle møllers kone Ingeborg, eller skrivfejl?

1723 opsl. 5 nr. 3
Dom Baptiste. blev Laust Møller udi i Alslev mølle hans søn døbt og kaldet *Jens Lausten.
Båret til dåben af Tøste Svendsens kone i Toftnes. Anders Hansen Brink i Varde, Hans Nielsen i Aastrup, Niels Sørensen d. yngre i Toftnes, Iver Iversens datter Ane Iversdatter.

1725 opsl. 7 nr. 2
Dom Qvasimodog blev Laust Møllers søn på Alslev mølle døbt og kaldet *Anders Laustsen. (død 1752) Båret til dåben af Iver Iversens kone i Toftnes. Mons. Lund på Wisselbjerg, Niels Kudsk i Alslev, Maren Tøstesdatter i Toftnes.

Iver Iversen kom fra Sædding i Guldager sogn, og var sandsynligvis bror til Morten Iversen i Sønderris mølle. Han var gift med Johanne Laursdatter, så det er svært at få øje på slægtskabet, men det er der måske andre der kan.?

Morten Iversen i Sønderris mølle havde iøvrigt en søn, Hans Mortensen der boede i det før omtalte  Astrup i Bryndum sogn.







Henning Jørgensen

Hej Henning, Jan og andre

Ja, svarene på spørgsmålene kan være vanskelige at finde. Jeg kom til at tænke på Ingeborg. Laust Møllers bror Anders var møller på Isbjerg Mølle i Varde. Hans kone hed også Ingeborg. Det kunne også være en forveksling med hende, som præsten havde lavet.

Når vi nu er ved gætterierne, så kan et evt. slægtsskab med Iver Iversen bero på dennes kone Johanne Laursdatter. Og at slægtsskabet har noget med Brinch brødrene at gøre. Tilsyneladende stammer Laust Møller m. fl. fra Ballum sogn. Men længere tilbage kan deres aner sagtens stamme fra Skads herred. Hvis man går ind på tidligere nævnte link til Jens Erik Starups indtastninger af Aastrup sogns kirkebøger og søger på Niels Sørensens børn i Terpling vil man som faddere bl. a. finde en Las fra Alslev Mølle samt Johanne Lasdatter fra Alslev. Jeg har prøvet at finde dåben, hvor Las optræder som fadder på AO. Desværre er skanningen så dårlig, at jeg ikke kan tyde teksten godt nok. Men Johanne Lasdatter fra Alslev kan udmærket være Iver Iversens kone i Toftnæs. Når jeg nu nævner dette, er det ikke for at gøre forvirringen større, men der kan måske være noget at gå i gang med der??

I øvrigt Morten Iversens søn Hans Mortensen i Astrup. Han var gift med Hans Nielsens enke Anne Gregersdatter i Astrup, Bryndum sogn. Gift 1727.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

Henning Jensen

Niels Sørensen fra Terpling i Aastrup sogn i Gørding blev gift med Kirsten Lasdatter af Alslev i Alslev kirke 1727. Det er opslag 97 i Alslev kirkebog.
"Dom Contate Niels Sørensen af Aastrup og Kirsten Lasdatter af Alslef."

Afskriften af Aastrup kirkebog (Gørding Herred, opslag 60)
1728 d. 3 jan. blev Niels Sørensens datter født, døbt festo epiphan og kaldet Kirsten. Faddere:
(Las af Alslev møllerens fader), Birgitte Jep Toftes holt det over, Christen Nielsen i Åstrup,
Ottos i Terpling, Mette ? ? i Åstrup.

Det er ret utydelig, og jeg kan kun læse "Las af Alslev" men Horsbøll har måske tydet fra mikrofilm?
Jeg ville nok have gættet på "Las af Alslev, barnet morfader"?

Kiersten Lasdatter dør i Terpling, Aastrup 26 marts 1782 "over 80 år gammel"

Hun kan altså ikke være datter af Laust Hansen Brink i Alslev Mølle.

Johanne Lasdatter af Alslev der er fadder for Niels Sørensen i Aastrup 1732 er nok ikke Iver Iversens kone i Toftnes. Nok nærmere en søster til Niels Sørensens kone.

1733 er der også en fadder for Niels Sørensen fra Alslev "Kirsten Lauridsdatter af Alslev sogn og by bar det"

Måske er de 2 piger identiske med dem der omkring samme tid omtales som "af præstegaarden" i Alslev kirkebog, men jeg har ikke kunnet finde ud af hvem de er, men Laust Hansen Brinks døtre kan de ikke være, han er ikke gammel nok til at være far til dem.



Henning Jensen

Tidslinie for Alslev Mølle kan hentes her:

http://www.alslevsognearkiv.dk/oplysninger.php

De kalder Jens Laustsen Brink for "Iver" det er vist en fejl.

Det ser ud til at møllen hørte under Wisselbjerg gods, og det var Hans Rasmussen der fæstede møllen i 1710. Ham har jeg ikke fundet død i Alslev.

Jan Jansen

#11
Hej,

Jeg har nedskrevet en masse interessante dåbsposter fra Toftnis(Hvis folk, Møller Laust åbenbart var gode venner med). Det er ikke usandsynligt, at det er Anders Hansen Brinch's kone, da Anders Hansen Brinch står som fadder på nogle dåbsposter.

Her er, hvad jeg har skrevet. Det er ikke perfekt, men det har mest været personlige noter:
http://pastebin.com/cm9buQap

Der optræder en Laust Hansen fra Alslev By på nogle dåbsposter - Han kan nok gøre det en smule sværere